Der er dækket op til middag på Rungstedlund, og illusionen om, at Karen Blixen hvert øjeblik kan træde ind af døren, mens hun hjerteligt beder sine kunstnervenner om at sætte sig til bords, er til stede.
Her sad hun i dybe samtaler med yngre digtere som Thorkild Bjørnvig og Jørgen Gustava Brandt eller skuespillere som Lily Weiding, Ghita Nørby, Susse Wold og Lone Hertz.
”Der har været masser af gæstebud her på Rungstedlund, og alle de store berømtheder har været her for at spise og samtale,” som museumsdirektør Catherine Lefebvre udtrykker det.
I en af Karen Blixen Museets stuer, hvor man i øjeblikket kan se særudstillingen ”Drømmen om skærsommer,” dufter der af skovbund, frodighed og ja, sommer.
Ikke så mærkeligt, for naturen er i den grad hentet indenfor her i Karen Blixens hjem. Friske blomsterbuketter med vilde blomster fylder vaserne, og grønne planter hænger ned fra utallige opsatser. På den hvide, hæklede dug er placeret udstoppede fugle på grene og blomsterranker mellem sølvkandelabre.
Selv spisestellet ligner noget, der er hentet direkte fra naturen, og netop derfor hørte stellet til forfatterens kæreste og mest brugte ejendele. Stellet hedder Napoleon Ivy og er engelsk fajance fra firmaet Wedgwood. Det er bemalet med grønne vedbendranker og indkøbt specielt for at passe ind i husets og de grønne omgivelsers atmosfære.
”Karen Blixen købte spisestellet, da hun i 1931 vendte hjem fra Afrika og flyttede ind hos sin mor i barndomshjemmet Rungstedlund. Det passede som fod i hose til hendes store lidenskab for natur og blomster og kom til at spille en stor rolle i Blixens selskabelige liv helt frem til hendes død i 1962,” fortæller Catherine Lefebvre.
Karen Blixen Museet er mindestuer for den verdensberømte forfatterinde, som både blev født og døde på Rungstedlund, men huset er desuden et meget aktivt sted, hvor der hvert år holdes mange litterære arrangementer og forfattermøder.
Og fajance-spisestellet med vedbendrankerne er på samme måde ikke blot museumsgenstande; det bliver stadig spist af. Blandt andet er det en fast tradition, at Det Danske Akademi bruger det, når man en gang om måneden træder sammen til møder på Rungstedlund.
Det var Karen Blixen selv, der i sin tid tog initiativ til akademiet, der i dag stadig primært har skønlitterære forfattere blandt de udpegede medlemmer.
Det er blandt andre Ida Jessen, Henrik Nordbrandt, Svend Åge Madsen, Suzanne Brøgger og Jens Smærup Sørensen, der har fornøjelsen af at spise af Karen Blixens Napoleon Ivy-stel.
”Da Karen Blixen kom hjem fra Afrika, kom hun med et helt kontinent i bagagen, og hun inviterede både danske og internationale gæster. Hun havde en særlig evne til at hive alle de store litterære personligheder til sig, så Rungstedlund blev en smeltedigel af kultur og kreativitet,” siger Catherine Lefebvre.
Hun fortsætter:
”Fajancestellet kan hjælpe os til at sanse det univers, ligesom Karen Blixens arbejdsværelse og stuer giver os en mulighed for at tolke videre på hendes forfatterskab. Hun skrev nærmest alle sine værker her, og når vi kigger på de objekter, hun omgav sig med, opdager vi, at hver ting har betydning for det, hun skrev. Når hun eksempelvis havde afrikanske jagtvåben, var det ikke staffage eller pynt, men et udtryk for, at hun tog afrikanernes liv alvorligt.”
På Karen Blixen Museet står stuerne og arbejdsværelset stadig, som forfatteren indrettede dem, og i et lille galleri kan man se oliemalerier, pasteller og kultegninger, der er udført af Karen Blixen.
Til museet hører også en 15 hektar stor park, som er et fredet fuglereservat.
