Prøv avisen
Tale

Karikaturbog forener kvalitet med påtrængende aktualitet

Billede af prismodtager Mads Zerlang, som vandt med bogen "Karikaturland": Foto: Linda Kastrup

I går modtog Martin Zerlang Georg Brandes-prisen 2015 for bogen ”Karikaturland. I krydsild mellem danske forfattere og tegnere”. Peter Stein Larsen motiverede valget i en tale, der her bringes i redigeret form

Litteraturhistorien er ofte en forsimplet historie om vinderne. Historierne om taberne og vandbærerne, om marginalisering, hetz og nederlag - og om alle nuancerne - glemmes i de fleste tilfælde.

Vi kender ganske vist i vor litteratur enkelte anekdoter om forfølgelse af skikkelser som Herman Bang og Georg Brandes, men få husker længere de subtile detaljer om, hvordan Bang i årtier blev hængt ud i pressen som ”Poseur” og ”Stuk-Mester” med ”gymnastiske Foredrag”, eller hvordan Brandes blev afbildet i en række - set med nutidens øjne temmelig usmagelige - antisemitiske karikaturtegninger med rotteagtig profil og kloagtige hænder.

Alt det kan man læse om i Martin Zerlangs ”Karikaturland. I krydsild mellem danske forfattere og tegnere” (forlaget Vandkunsten). Men karikaturens historie handler ikke kun om forfølgelse og stigmatisering. Karikaturen er også udtryk for etableringen af en sfære, hvor meninger og modsætninger kan brydes.

Fra det 19. århundrede er den sociale stand og dens æreskodeks ikke længere den faste ramme for de sociale udvekslinger. I stedet får vi det moderne individ med dets personlighed og alle dets særheder og krav om anerkendelse. Og her kommer så også behovet for at antaste, kritisere og karikere autoriteter og profilere sig i forhold til andre.

Martin Zerlang fortæller historien om karikaturens udvikling i det danske samfund frem til i dag. Udtrykket karikatur stammer fra det italienske ”caricare” og betyder at overdrive eller overlæsse. I karikaturen opstår den komiske effekt, når den klassiske æstetiks regler saboteres. Den harmoniske helhedsvirkning sprænges i stykker af abnorme detaljer, det svage indsættes på det stærkes plads, og det højtidelige detroniseres og erstattes af det platte.

Lad mig nævne et par af de pragtfulde eksempler på karikaturer fra den danske litteraturhistorie. I Wilhelm Marstrands portræt af Oehlenschläger, der læser op af sine værker på Nysø Slot, er der en strålende glorie omkring digterens hoved, men hans hat ligger også og ligner en natpotte under hans stol.

Og omkring ham i det højtidelige sceneri sidder Grundtvig og bider negle, Thorvaldsen snorker sødt, mens H.C. Andersen er mest optaget af at tage sig en pris tobak. En anden fantastisk karikatur er Alfred Schmidts karikatur af ”den jyske bevægelse” med et uendeligt optog af ens abeagtige angelsaksiske Johannes V. Jensener.

Vi ser her karikaturens evne til at antaste og lattergøre autoriteter og dogmer inden for litteraturens verden. Selv de største ikoner i litteraturen mødte masser af modstand, kritik og karikatur i deres tid. Vi får historien om den danske karikatur fra Oehlenschläger, H.C. Andersen og Kierkegaard over Brandes, Bang, Wied, Johannes V. Jensen og Thit Jensen til Rifbjerg, Højholt, Borum og Brøgger.

Og vi møder den stab af fremragende karikaturtegnere, der følger i hælene på disse forfattere: Wilhelm Marstrand, Fritz Jürgensen, Johannes Holbek, Alfred Schmidt, Axel Nygaard, Storm P, Hans Bendix, Bo Bojesen, Roald Als, Anne-Marie Steen Petersen og flere andre.

I hvert eneste afsnit leveres der prægnante karakteristikker af såvel de karikerede som de karikerende, og Zerlang er hver gang klar i spyttet. Bogen ender i 2006 med Muhammed-krisen, hvor der ”krydses klinger mellem censur og karikatur”, og den velgørende og aktuelle melding lyder: ”I et moderne sekulariseret samfund må enhver have ret til, med sin blyant, at spidde en falsk profet, hvis han mener at have set en sådan.”

Jeg vil fremhæve fire kvaliteter ved ”Karikaturland”.

For det første er bogen fyldt med skarpe, nye og tankevækkende pointer. Karikaturen forstås i relation til en modernistisk æstetik, hvor der er tale om et spændingsforhold mellem lighed og ulighed. Og jo større dette spændingsforhold er, jo større er chokeffekten - og dermed den humoristiske virkning. En anden pointe vedrører karikaturens sociale effekt, hvor Zerlang præcist anfører, at karikaturen altid indgår i et spil mellem anerkendelse og fornærmelse. Man kan ikke fornærme nogen uden at have anerkendt den pågældendes position og attitude.

For det andet er ”Karikaturland” et overflødighedshorn af interessant og fascinerende stof, og det er en fornøjelse at bladre i bogen og nyde de mange karikaturer. Man kan nævne Hans Scherfigs tegning af Jacob Paludan og Thit Jensen omgivet af voodoo-dukker, penduler og spiritistiske spøgelser, Bo Bojesens karikatur af en sneboldkamp mellem Harald Herdal og Hans Kirk og Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsen, der i Anne-Marie Steen Petersens streg med himmelvendte øjne og foldede hænder forsværger den ”negative opbyggelighed”.

For det tredje udmærker Zerlangs værk sig ved sin saglige, sobre og velargumenterede form. Bogen står her i modsætning til megen anden litteraturkritik i disse år, hvor vi ser en tendens til at holdningstilkendegivelser og polemik dominerer på bekostning af argumentation og analyse.

For det fjerde er bogen et stykke fremragende formidling. Det er langtfra noget enkelt stof, der behandles, og selv blandt svære filosofiske, sociologiske og æstetikteoretiske ræsonnementer ledes man sikkert frem til en pointe i Zerlangs klare og pædagogiske fremstilling.

Til sidst et par ord om bogens emne. Georg Brandes-prisen gives naturligvis kun ud fra et kriterium, nemlig kvalitet. Men skulle det ske, at en bogs emne ved historiens mellemkomst bliver særligt påtrængende, er det ingen hindring. Jeg ringede til Martin Zerlang den 6. januar og fortalte ham, at han ville få Georg Brandes-prisen. Dagen efter skete attentatet på karikaturbladet Charlie Hebdo. Dette har bestemt ikke gjort det mindre vigtigt at give denne pris til den fremragende bog ”Karikaturland. I krydsild mellem danske forfattere og tegnere”. Tillykke!

Martin Zerlang fortæller i sin bog historien om karikaturens udvikling i det danske samfund frem til i dag. Udtrykket karikatur stammer fra det italienske ”caricare” og betyder at overdrive eller overlæsse. - Foto: Scanpix.