Prøv avisen
Bøger

Karismatiske Muhammed

I store og små begivenheder fortalt i en indimellem langtrukken og højtidelig stil giver bogen om Muhammed et indtryk af en enorm personlighed. Udkommer i dag

Kommunikationskonsulent Amér Majid (f. 1974) er født og opvokset i Danmark med en pakistansk-muslimsk baggrund. Han er universitetsuddannet i kommunikation, har en bachelorgrad i psykologi og har studeret religionshistorie.

I bogen »Sendebudet« har Amér Majid sat sig for at fortælle historien om profeten Muhammed og islam. Bogen er baseret på histori-keren Ibn Ishâgs (704-768) klassiske værk »Sirat Rasûl Allâh« og i forordet og forlagets omtale hedder det, at »Sendebudet« er den første udførlige biografi på dansk over Muhammeds liv baseret på klassiske kilder.

Det kan nok undre, at man her har »glemt« den gamle danske klassiker af Frants Buhl »Muhammeds liv«, som blev genoptrykt i 1998 og udgivet på Poul Kristensens forlag. Den nævnes hverken i bogen eller i den ellers omfattende litteraturliste. Her kunne man ellers have læst om Ibn Ishâgs værk, at dette er det værdifuldeste hjælpemiddel til at lære Muhammeds historie at kende, ligesom man i øvrigt også hos Frants Buhl ville kunne få hjælp til en større historisk-kritisk viden om og tilgang til disse kilder om Muhammeds liv.

»Sendebudet« forholder sig dog ikke til kildekritiske spørgsmål, ligesom det kun er sjældent, at de tidshistori-ske forhold inddrages. Bogens anliggende er alene ved genfortællinger og citater fra dette og andre klassiske værker at belyse profeten Muhammeds liv og virke fra hans tidlige forkyndelse i ørkenen og gennem de næste to årtier, hvor islam udvikler sig til den dominerende religion i Arabien.

Det er en lang historie (350 sider), omstændeligt fortalt, med lange passager om små og store hændelser: Her hører vi om nogle af de åbenbaringer, som kommer til Muhammed på forskellige tidspunkter fra 610 e. Kr. til hans død i 632. Disse beretninger giver læseren en større forståelse for baggrunden for nogle af Koranens suraer, som viser sig i høj grad at være historisk betingede.

Størst opmærksomhed ofres der dog på de store og berømte krige, som udkæmpes, tabes og vindes mellem muslimerne på den ene side og de vantro, polyteisterne og hyklerne på den anden side. Vi hører om flugten til Medina og den endelige sejr, da Mekka indtages. Bogen slutter med beretningen om Muhammeds død.

Med disse store og små begivenheder blandet sammen i en noget langtrukken og indimellem højtidelig stil efterlader bogen et sammensat indtryk af et sendebud med en karismatisk personlighed. Muhammed fremstilles som et fredselskende, gavmildt og ydmygt menneske med store og indimellem overnaturlige evner. Dette fredens menneske, som forkynder og selv praktiserer barmhjertighed, ender dog med at gå ud i talrige krige, hvor han viser sig at besidde en uindskrænket magt over sine tilhængere. Ligesom modstanderne lægger de sig én efter én under ham i næsegrus beundring. Som én af Muhammeds tilhængere siger om Muhammed: »Skulle han befale sine tilhængere at holde op med at spise og drikke, ville de adlyde ham.«

Men Muhammed har på sin side også noget at tilbyde. Som det hedder, da Muhammed spørger sine ledsagere: »Hvem er rede til at overbringe mit brev til Byzans' hersker og blive garanteret Paradis?«

Hermed giver bogen også en forklaring på de tanker og kræfter, som ligger bag martyriet, og som kan sende mennesker i krig: En muslim siger inden slaget ved Uhud: »Vi har to af de bedste muligheder: Enten opnår vi sejr, med Allahs hjælp, og det er bestemt vores mål, eller også dør vi som martyrer. Hvad mig angår, er jeg ligeglad med hvilket af dette som hænder, begge er gode.« Eller med et Koran-citat (Sura 3, 170): »Tænk ikke på dem, som er blevet slået ihjel i Allahs sag, som døde. Nej, de er levende«. Eller som det hedder om en Abdullah ibn Rawâha, der havde udtrykt et indtrængende ønske om at blive martyr. Under kampene gav en af hans fætre ham noget kød og sagde: »Spis det og styrk dig. Du har næsten opbrugt al din energi i dag.« Han tog en bid, så ud over slagmarken og sagde: »Og jeg er stadig i denne verden?« Hvorefter han smed kødet og kæmpede, indtil han blev dræbt.

Flere steder bærer bogen præg af oversættelse, sandsynligvis fra engelske kilder, som er rigest repræsenteret i litteraturlisten. Det giver nogle pudsige formuleringer:

»Nattefærden Mirâj (var) en underbar begivenhed der styrkede og oplivede Profetens hjerte«. »Processionen fremsagde højlydte fraser der hyldede Allah«.

»Det arabiske sceneri havde forandret sig markant«. »Profeten specificerede denne gang sit bestemmelsessted.«

Der er også påstande, som godt kunne trænge til en uddybning eller forklaring. Det hedder f.eks. at »Koranen blev nedskrevet og struktureret under Muhammeds vejledning«. Hvordan kan det være, når de fleste ved og anerkender, at den først blev nedskrevet og struktureret efter Muhammeds død? Man hører endvidere, at islam forbyder mænd at bære guld. Det har jeg nu aldrig hørt. Gad vide, hvad muslimer i dag siger til det?

Som kristen læser er det naturligvis særligt spændende at læse de mange udsagn og begivenheder, som henholdsvis minder om eller er vidt forskellige fra kristen tro og tankegang.

F.eks. læser man følgende udtalelser af Muhammed:

»På dommens Dag vil Allah sige: »O, søn af Adam, Jeg var syg, men du så ikke til Mig?« Manden vil svare: »O, min Herre, hvordan kunne jeg se til dig, universets Herre?« Allah vil sige: »Vidste du ikke at den og den mand var blevet syg? Alligevel så du ikke til ham. Vidste du ikke, at hvis du havde besøgt ham, ville du have fundet Mig hos ham?«

»Allah siger:« ... hvis (min tjener) nærmer sig Mig en tomme, nærmer Jeg ham en alen, og hvis han kommer til Mig gående, kommer Jeg til ham løbende.«

Eller som det hedder, da en muslim, Khubaib, af polyteisterne blev bundet til en træpæl:

»Mens han hang der, kiggede han op mod himlen og sagde: »Min Herre, vi har overbragt Dit sendebuds budskab. Giv ham besked om, hvad der er blevet gjort ved os.« Han kiggede på sine drabsmænd og sagde: »Min Herre, tæl dem alle og dræb dem alle, og lad ingen undslippe.«

Der viser sig med andre ord - også i denne bog - i sandhed at være masser af tankevækkende og afgørende forskelle og ligheder mellem islam og kristendom.

Amér Majid: Sendebudet - historien om profeten Muhammed og Islam. 399 sider. Kr. 299. Gyldendal.