Karl Marx tanker er blevet en ny trend

Danske forlag udgiver nye bøger om marxismen. Her søges svar på tidens økonomiske og samfundsmæssige udfordringer

Karl Marx fotograferet 14. september 1882 - året før han døde
Karl Marx fotograferet 14. september 1882 - året før han døde. Foto: RIA NOVOSTI ??? ????? Denmark.

Da den britiske tv-station i 2000 bad briterne om at pege på årtusindets tænker, var det noget overraskende Karl Marx, der løb med prisen. Han gav baghjul til Isaac Newton, Voltaire og Immanuel Kant.

De seneste års finanskrise har ikke gjort 1800-tallets gamle tænker mindre populær. Tværtimod skrives der til stadighed nye bøger, der med afsæt i marxismen forsøger at finde svar, der kan tale ind i en nutid præget af økonomisk krise, materielt overforbrug, global fattigdom og truende miljøforudsigelser.

LÆS OGSÅ: Hvad er marxismen?

En af de højaktuelle Marx-forfattere er Peter Nielsen, lektor i politisk økonomi på Roskilde Universitet. Han er medforfatter til bogen Magt og modstand. En introduktion til Michael Hardt og Antonio Negris tænkning, der zoomer ind på marxismen.

Bogen er først og fremmest et forsøg på at gøre Hardt og Negri som nutidige marxister relevante for et bredt publikum. Marxismen er interessant i dag, fordi vi har brug for nogle nye veje. Intet tyder på, at vi er på vej ud af den globale økonomiske krise, og vi har som samfund brug for at søge efter nogle andre værdier end produktivitet og evig vækst, som ellers har været parolen, siger Peter Nielsen og gør dermed op med idéen om en årlig vækst på mindst to procent i bruttonationalproduktet som samfundets ledestjerne.

Han mener, at der i marxismen og i dens nutidige strømninger, hvor den er tilpasset det 21. århundrede eksisterer nogle værdier, der kan bidrage til en bedre og sundere samfundsorden. Nøgleordene er demokrati, lighed og bæredygtighed.

Demokrati i marxistisk forstand er absolut demokrati. Det handler ikke bare om valg og afgivelse af stemme hvert fjerde år. Det er et mere omfattende demokrati, blandt andet gennem demokratisering af arbejdspladserne. Gennem øget lighed og nedbrydelse af hierarkier kan mennesket udvikle andre værdier end de rent økonomiske som velstandsskabende, fremhæver Peter Nielsen.

Han ser klimabevægelser, det arabiske forår og Occupy Wall Street-bevægelsen fra 2011 og dennes protest mod finanssektoren som eksempler på nye demokratiske processer, hvor marxistiske idéer har stor nutidig relevans.

Også på Aarhus Universitet har man fået smag på Marx. I 2011 udkom bogen Marx i serien Statskundskabens klassikere på Djøf-forlaget skrevet af samfundsforsker Jørn Loftager fra Aarhus Universitet. Og senest står en flok ph.d.-studerende fra Aarhus bag den nye bog Marxismen efter Marx, som netop er kommet ud af trykmaskinen. De mener, der er behov for nye perspektiver på samfundet.

Marxismen er først og fremmest en kritisk tænkning. Særligt kapitalismekritisk. Med finanskrisen er der kommet stor opmærksomhed på, at kapitalismen er et system, der fra tid til anden vil resultere i kriser og frem for alt, at det er et system, der ikke selv kan korrigere sine egne fejl. Marxismen er på den måde en kritisk indstilling, der hele tiden gør opmærksom på det utilstrækkelige i den bestående situation, siger Mathias Hein Jessen, ph.d.-studerende ved Kultur og Samfund, Aarhus Universitet, og en af forfatterne til bogen.

Ifølge Hans Aage, professor i nationaløkonomi ved RUC og forfatter til en bog om Marx, er der dog al mulig grund til at slå bremsen i over for den marxistiske fremmarch.

Jeg frygter universitetsmarxismens higen efter, hvad Marx kaldte højtravende, spekulativt kaudervælsk. Marx var en rigtig vækstøkonom, og han så slet ikke miljøvirkninger som en grænse for vækst. Hans optimisme, også hvad angår demokrati, bærer præg af, at han aldrig oplevede det 20. århundrede, siger Hans Aage og uddyber:

Det er simpelthen forkert at hævde med marxismen i hånden at kapitalismen er udemokratisk. På det frie marked køber vi kun ting, som vi selv vil have. Inden for sine egne snævre rammer er markedsøkonomien særdeles demokratisk. Men angående vor tids store udfordringer, globale miljøproblemer og globale fordelingsproblemer, er markedsøkonomi og kapitalisme ødelæggende.