Kasper Eistrup og de syv dødssynder

Hovmod er et grundvilkår for succes. Grådighed får verdens hjul til at dreje rundt. Kasper Eistrup er aktuel med en ny udstilling om de syv dødssynder, hvor han gennem sin kunst vender op og ned på opfattelsen af synd

Vrede, hovmod, griskhed, misundelse, ladhed, begær og fråseri. Musiker og billedskunstner Kasper Eistrup har lavet en udstilling om de syv dødssynder. Her ses hans værk "Superbia", som er latin for "hovmod". Se flere værker ved at bladre i billedserien
Vrede, hovmod, griskhed, misundelse, ladhed, begær og fråseri. Musiker og billedskunstner Kasper Eistrup har lavet en udstilling om de syv dødssynder. Her ses hans værk "Superbia", som er latin for "hovmod". Se flere værker ved at bladre i billedserien. Foto: Kasper Eistrup, Galleri Mohs Exhibit.

Behøver synd nødvendigvis at være noget dårligt?

Kasper Eistrup, musikeren og billedkunstneren, der især er kendt som forsanger i det danske rockband Kashmir, udstiller fra i dag en række værker på galleriet Mohs Exhibit på Vesterbro i København. Han har afbilledet de syv dødssynder, som de kendes fra den kristne tradition: Vrede, hovmod, griskhed, misundelse, ladhed, begær og fråseri.

Men i stedet for at gå i hælene på en tradition, hvor synd er vejen til fortabelse, har Kasper Eistrup vendt begrebet på hovedet og i den grad udfordret dets betydning. Værket har han kaldt Cardinal Sins 1-7.

Det har været en forskningsopgave at finde ud af, hvordan jeg på ny har kunnet fortolke de her synder. Jeg forsøger ikke at konkludere noget, og jeg er ikke teologisk ekspert. Jeg har kastet mig over det her projekt, som den billedkunstner jeg er, og det har efterladt mig med et spørgsmål: Er de her syv dødssynder i virkeligheden synder, eller er de menneskelige grundvilkår, der bringer vores verden og vores samfund videre, siger Kasper Eistrup.

Til at starte med var det det eventyrligt mytiske og det bibelske ved tallet syv, der fascinerede ham. Det ledte til, at han fik øjnene op for de syv dødssynder, som han besluttede sig for at give sit eget spin.
I sin afbildning af dødssynden hovmod har Kasper Eistrup malet bjergbestigeren George Mallory. I 1920-erne blev han kendt som en af verdenshistoriens mest ambitiøse bjergbestigere, da han, som en af de første, forsøgte at nå til tops på bjerget Mount Everest.

Jeg tror ikke, man kommer til tops på et bjerg uden hovmod. Så der bliver hovmod et af grundvilkårene for menneskelig succes. Og sådan er det igennem alle billederne. Ved griskhed er det et billede af Freedom Tower, det nye World Trade Center i New York, som jo er spydspisden i den amerikanske økonomi, på en måde i hele Vestens. Der er tårnet et fornemt symbol på noget stolt og noget prangende og i virkeligheden grisk. Men man kan også vende det om og sige, at det er et fantastisk bygningsværk, og uden griskhed får vi altså ikke hjulene til at køre rundt i verden. Det er meget subjektivt, og bare fordi jeg har lavet en fortolkning, behøver det ikke at være en eviggyldig sandehed.

De syv dødssynder er blevet behandlet ofte i kirkekunstens historie. Da Kasper Eistrup begyndte at arbejde, kiggede han først bagud for at hente inspiration. Men den middelalderlige og fordømmende tilgang til emnet, huede ham ikke.

Jeg endte med at trække mest på mig selv. Men i starten kiggede jeg på Hieronymus Bosch. Han malede de syv dødssynder i et heptagon i 1400-tallet. Det er noget med djævle, ild og monstre, og det er meget drabeligt. Sådan har jeg ikke villet gå til værks, og jeg har været mere moderne i mit udtryk. Det eneste sted, hvor jeg trækker på noget gammelt er ved det sidste billede, fråseri," forklarer han.

"Der har jeg malet en stor domkirke. Det er selvfølgelig lidt provokerende. Men hvis man kigger på de kirker vi har lavet ned igennem europæisk historie, er der ikke noget eksempel på lignende fråseri af både menneskeliv og materialer. Der kan man jo også vende det om og sige, at uden fråseri havde vi ikke fået opført de her fantastiske forgyldte altertavler og høje kirkespir og tårne, som jo står, hvis ikke til evig tid, så mange hundrede år fremover. Fråseri var det sidste billede, jeg lavede, og der syntes jeg, det var sjovt at lukke værket af med, at kirken i sig selv var en dødssynd.

Kasper Eistrup går ikke selv i kirke eller beder. Han tror på, at Jesus har levet, men at det er kristendommens fortolkninger, der har forvrænget det egentlige budskab.

Mit forhold til tro er, at der er mange gode pointer i både Bibelen og Koranen. Jeg er optaget af religion, men samtidig er jeg meget modstander af de her konforme religionsbegreber. Jeg tænker blandt andet på synd. Hvornår er man synder, hvornår er man rettroende, og hvornår har man vendt ryggen til Gud. I mine øjne har religion bragt mere ondt med sig end godt. Men jeg tror, vi er på vej ind i en tidsalder, hvor det går op for os, at der er en god fornuftig grund til, at vi skal være næstekærlige og behandle hinanden ordentligt. Men at vi skal leve med én religion, hvor vi skal fornægte alle de andre, det tror jeg vi kommer videre fra. Folk må tro på, hvad de vil, og det har jeg absolut intet problem med.

Kasper Eistrup er billedkunstner, først og fremmest fordi han holder af at lave kunst og altid har gjort det. Derfor er udstillingen heller ikke henvendt til noget bestemt segment eller et middel til provokation.
Jeg tror faktisk, at folk i alle aldre vil kunne få noget ud af at se udstillingen. Men det vigtigt for mig at understrege, at det her ikke er et fortænkt forsøg på at provokere den danske folkekirke eller nogle fundamentalistiske kristne. Faktisk har jeg altid haft svært ved at lave musik eller billeder ud fra et religiøst eller politisk motiv. Så min tanke er egentlig bare at sætte spørgsmålstegn ved begrebet synd - ikke at træde nogen over tæerne.

Derfor har han heller ikke nogen forventninger til, hvordan folk vil reagere.

Det bliver interessant at høre, hvad folk har at sige. Jeg skal mødes med en religionsekspert til et andet interview, jeg skal lave. Så må vi se, om jeg bliver korsfæstet der...

Foto: Kasper Eistrup, Galleri Mohs Exhibit
Foto: Kasper Eistrup, Galleri Mohs Exhibit
Foto: Liselotte Sabroe, Kasper Eistrup, Galleri Mohs Exhibit