Kasper Holten og Adam Price byder på en overdådig og opdateret udgave af ”Den glade enke”

Der er tale om et sandt bombardement af sanserne, så langt fra en spareøvelse, som man overhovedet kan forestille sig. Det er en forvandlingskugle af en operette

Ida Marie Ellekildes fantastiske kostumer til ”Den glade enke 2.0” medvirkede til, at der virkelig var bal i Operaen og rigeligt for øjet. Foto: Camilla Winther

Når noget bliver betegnet som 2.0, betyder det, at der er tale om noget splinternyt, måske endda revolutionerende og i hvert fald noget ganske anderledes end version 1.0. Det er just denne 2.0-betegnelse, makkerparret Kasper Holten og Adam Price har anvendt til deres mildt sagt opdaterede udgave af Franz Lehárs udødelige operette ”Den glade enke” fra 1905. At dens succes gennem generationer ikke har tabt pusten hænger ikke alene sammen med dens handling og wienske atmosfære, men i endnu højere grad med den melodiske rigdom. Som eksempler herpå kan man blot pege på Vilja-sangen og den fejende flotte vals, som de fleste kan nynne med på – og også bliver opfordret til – i Det Kongelige Teaters spritnye forestilling.