Kaster DR den klassiske kultur over bord?

Farvel til DR K, farvel til P8 Jazz, og farvel til ”DR Radiodrama”. Danmarks Radio har igennem det seneste stykke tid gradvist røbet, hvilket DR danskerne kommer til at opleve fra årsskiftet og frem. Det får flere til at frygte, at DR i fremtiden vil svigte den klassiske kultur

Illustration: Rasmus Juul
Illustration: Rasmus Juul.

Medieforlig, massive besparelser og en ny public service-kontrakt har betydet, at der er store forandringer på vej i Danmarks Radio. Lidt efter lidt har DR de seneste par måneder løftet sløret for, hvad det konkret vil betyde for fremtidens sendeflade og tilbud til brugerne. Det er eksempelvis slut med ”Kulturmagasinet Gejst”, der bliver skåret i både antallet af radio- og tv-kanaler, og senest er det også blevet klart, at ”DR Radiodrama”, som i 93 år har produceret fiktion og drama på lyd, lukker.

DR’s farvel til radiodramaet er et farvel til et kulturelt fyrtårn, skrev forfatteren Merete Pryds Helle i en klumme i Kristeligt Dagblad, da nyheden om lukningen kom frem:

”En unik kunstform er blevet kvalt til døde. Med det nye medieforlig er ’Radioteatret’ dødt. Nøglen blev vredet om og smidt væk i sidste uge. ’Radioteatret’s helt særlige fortælleform, der gjorde os klogere på os selv og bandt os dansktalende sammen, er skubbet ud over fyrtårnets klippe,” skrev hun.

Radiodrama, eller radioteatret, som det oprindeligt hed, har været en del af Danmarks Radio siden oprettelsen i 1925. Her har lytterne kunnet stifte bekendtskab med dramatik på radioen, enten i form af traditionelle teaterstykker eller som forum for ny eksperimenterende dramatik og fiktion.

”Med den nye public service-kontrakt er DR stadig forpligtet til at producere fiktion på lyd. I modsætning til tv bliver der i aftalen ikke sat timetal på kravet om ’dansk audioproduktion’. Det er nærliggende at tænke, at egentlig dramaproduktion er et område, som DR vil spare på. Derfor er det meget tæt på at være en fuldstændig nedlukning af radiodrama på DR,” siger Per Jauert, der er lektor emeritus på Aarhus Universitets institut for kommunikation og kultur.

Men det er langtfra kun radiodramaet, som DR’s brugere i fremtiden skal vinke farvel til. For nylig blev det også offentliggjort, at alle DR’s radiokanaler i fremtiden vil sende den samme radioavis. Det er altså slut med eksempelvis de længere og perspektiverende morgennyheds- udsendelser på P1. Som tidligere beskrevet i avisen har det fået flere til at frygte et DR, hvor der er fokus på at nå bredt ud og er mindre plads til perspektivering og fordybelse.

For mange er det helt store spørgsmål, hvad der vil ske, når kanalerne DR K og DR 2 i 2020 bliver slået sammen til én kanal under navnet DR 2. Det gav DR et smugkig på sidste fredag, da en række branchefolk var inviteret til en præsentation af DR’s tv-tilbud 2020. Her stod det blandt andet klart, at DR 2-programmer som ”Deadline” og ”Temalørdag” flytter med til det nye DR 2.

Det har siden september stået klart, at en del af programmerne fra det nuværende DR K vil rykke med over på den nye kanal. Men det er ikke offentliggjort, hvilke eller hvor mange. Siden DR K for første gang sendte i 2009, har kanalen været hjemsted for kultur- og historieprogrammer, ofte med fokus på det smalle, nicheprægede og klassiske kulturstof. Film- og tv-anmelder på Kristeligt Dagblad Karen Dyssel er bekymret for, at der i den nye konstellation ikke vil være meget plads til den slags kulturformidling.

”Det er svært at spå om fremtiden, men jeg er da bekymret for alsidigheden og seriøsiteten i kulturformidlingen, når DR K lukker som selvstændig kanal og indlemmes under DR 2. Derfor glæder det mig, at DR melder ud, at man på fremtidens DR 2 vil satse på programmer af høj kvalitet om såkaldt smal kultur. Vi er vidner til et tv-billede, der sætter konflikt og debat højt. Jeg håber, DR bevarer modet til at satse på seriøs kulturformidling, så DR 2’s samfundsprofil ikke fuldstændig vil overtage den kommende fælleskanal,” siger hun.

Efter sammenlægningen af de to kanaler vil der blive satset på at underbygge den nye kanal med et digitalt univers kaldet DR 2+. Her skal der især være fokus på de yngre mediebrugere og dem, der streamer, ser tv på internettet, når det passer dem, frem for at se programmerne, når de bliver sendt i fjernsynet. Det gør, at man kan frygte, at en hel generation af tv-seere, dem på over 60 år, i fremtiden vil finde færre relevante tilbud fra DR, mener Karen Dyssel.

”DR K gør det glimrende, når det kommer til historieformidling, forskellige kulturquizzer og transmissionen af for eksempel ’Morgenandagten’. I forsøget på at gøre sig relevant for de yngre må man ikke glemme de modne seere, der sætter pris på netop den måde at formidle kultur på. Alle skal være en del af det fællesskab, som DR tilbyder. Det handler ikke kun om sammenhængskraft, men også om at føle sig velkommen og værdsat i fællesskabet,” siger hun.

Også forfatter og debattør Knud Romer er kritisk over for den udvikling, som Danmarks Radio gennemgår på kulturområdet.

Han mener, at mediehuset er ved at gå fra at være en samfundsbærende institu- tion, hvor alle, også minoriteter, kunne komme til orde, til at være en majoritetskanal, hvor man er bange for at være kritisk og overskride normer. Det er især gået ud over den kritiske journalistik, satiren og børne-tv, mener han. Men han nævner også, at DR vil lukke de tre musik- kanaler P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz. Et eksempel på, at DR ikke tør satse på den tunge kulturformidling.

”Gennemspiller man FM-båndet, vil man finde en endeløs række af enslydende kommercielle radiostationer. Stationer, hvor unge friske værter rabler i to minutter om ingenting efterfulgt af ligegyldig popmusik fra USA. Den ensformighed bliver kun brudt, hvis man ender på en af DR’s kanaler eller på Radio24syv. Det er de eneste kanaler, hvor du kan høre folk tale seriøst omkring musik. Det får vi betydeligt mindre af nu,” siger han.

Billedkunstner Bjørn Nørgaard frygter, at man på fremtidens DR vil se mindre fagligt funderet kulturformidling. For selvom han synes, at det er glimrende, at DR K har både en klassisk musik- og en kunstquiz, så mangler han en fagligt funderet opfølgning. Et sted, hvor man tager en seriøs diskussion af tingene, når der for eksempel er en skandale på Forfatterskolen, eller når et nyt storstilet offentligt byggeprojekt annonceres.

”Der er en angst på DR for at tale med nogen, som ved, hvad de taler om. For der er en idé om, at de er kedelige at høre på. Derfor sender man en vært af sted, der ikke ved noget om tingene, og som stiller en masse dumme spørgsmål,” siger han med henvisning til eksempelvis ”Kulturmagasinet Gejst” på DR 1.

Det frygter han kun bliver værre i fremtiden. Bagved ligger nemlig en grundlæggende opfattelse af, at danskerne er uintelligente, udannede og uinteresserede, mener han. Men det passer ikke nødvendigvis, og han efterlyser derfor en vilje fra DR til at turde satse på en mere faglig kulturformidling – den må så gerne gå hånd i hånd med en quiz eller lignende.

Der er ingen tvivl om, at formidlingen af kultur er en vigtig del af public service-opgaven, lyder det fra medieforsker på Københavns Universitet Henrik Søndergaard. Men til spørgsmålet om, hvordan kultur skal forstås, mener han ikke, at kultur kan sidestilles med det smalle, det klassiske eller det finkulturelle.

”Til det vil jeg sige: ’Nej! Det er det ikke – men det er det også,’” siger han og ud-dyber:

”Tidligere har man haft en forestilling om, at public service-medierne skal være fyrtårne for den smalle kultur, kultur med stort K og finkulturen. Men den forestilling harmonerer dårligt med den måde, som vi i dag forstår public service på.”

Han forklarer, at selvom meget af den offentlige diskurs i dag handler om, at DR ikke skal være for alle, så kan det heller ikke nytte noget, hvis DR kun er for de få. Tiden er løbet fra public service-institutioner, der kun har kontakt til en lille del af befolkningen. Og det gælder, uanset om det er de fattige eller de rige, de veluddannede eller de faglærte.

”Hvis man fjernede alle kagedysterne og de brede programmer, ville man sidde tilbage med et ret beskedent publikum på DR. Et publikum, hvor der er en overvægt af ældre, nok overvejende veluddannede mænd. Det ville ændre ved betydningen af public service,” siger han.

Film- og tv-anmelder Karen Dyssel mener, at diskussionen om seertal nogle steder er kørt af sporet. I stedet vil hun meget hellere tale om, hvorvidt der på DR er tilbud til alle. For selvom der er flere, der finder amatørbagning interessant, gør det ikke kagebagning mere relevant end en dokumentar om bondekulturens udvikling op gennem danmarkshistorien, siger anmelderen.

”DR er ikke tænkt som og skal heller ikke være en seertalsmagnet over hele fladen. Alt skal ikke ses af mange. Og hvis det professionelle, dybdegående og analyserende ikke får plads på tv, er der kun underholdning tilbage. Og overfladisk og ufarligt tidsfordriv kan vi få alle steder. Men formidlet indsigt i dansk kultur og kulturarv på tv kan kun DR give,” mener hun.

DR skal spare 20 procent, og det kræver desværre hårde prioriteringer, fortæller me-diedirektør og fungerende kulturdirektør i DR Henriette Marienlund. Hun byder det velkommen, at så mange har en holdning til DR’s kulturformidling, fordi det viser dens vigtighed, men frem-hæver også, at meget af det bygger på gisninger, da DR endnu ikke har rullet de kommende kulturtilbud ud.

”Jeg kan garantere, at der også fremover, trods de markante besparelser på DR, vil være kulturprogrammer, der både rammer bredt, placeret i den allerbedste sendetid på DR 1, og mere specialiserede tilbud til dem, der er meget optaget af et særligt kulturområde, for eksempel på DR 2 og radio,” siger hun.

I forhold til den specifikke kritik, som Bjørn Nørgaard kommer med, mener mediedirektøren ikke, at der er noget at komme efter. Hun fortæller, at både spørgsmålet om Forfatterskolen og konkrete arkitektur- og byggeprojekter, som BLOX i Københavns Havn, har været belyst og intensivt drøftet i eksempelvis ”Deadline” på DR 2.

”Sådan vil det naturligvis være fremover også. Vi går ikke mod et mindre seriøst, men snarere et mere seriøst DR 2, hvis man skal blive i sprogbrugen,” siger hun.

Det vil man for eksempel se i de kulturprogrammer, som bliver sendt på det nye DR 2. Her vil der være fokus på netop at målrette programmer til dem, der er særligt optaget af et specifikt emne inden for kulturen. Henriette Marienlund ser desuden ikke det nye digitale univers som et fravalg af de ældre seere. Men snarere som et forsøg på at få fat i en yngre målgruppe, som hun ser som et vigtigt public service-ansvar.

”Og så er det lidt pudsigt: Da vi startede DR K, var der kritiske røster om, at kulturen nu røg ud i kulden på en nichekanal. Nu kommer den så retur på en større kanal, der når flere danskere, og så er der kritik af det, allerede inden det er sket,” siger Henriette Marienlund.