Tom Egeland debuterede som forfatter i 1988 og han har udgivet 19 bøger i flere genrer, men mest succesfuld er nok hans serie om arkæologen Bjørn Beltö. Desværre kan denne anmelder ikke udvise samme begejstring som presseomtalen, der skriver om Egelands bøger, der går deres sejrgang verden over.
Romanen ”Codex” begynder i Rom i maj 2018, hvor den yderst respekterede professor William Windthorpe har tilkaldt den norske stjernearkæolog Bjørn Beltö, da man har gjort et usædvanligt fund i et af de ældste kristne tilbedelsessteder i Romerriget. Det er i en næsten glemt basilika, der rummede de jordiske rester af en pave samt et 2000 år gammelt skrift og selveste Jesu tornekrone!
Det er noget af en sensation, ikke mindst fordi kodekset – Codex Christi – sandsynligvis forudsiger dommedag og udfordrer kristendommens vigtigste fundamenter, som vi kender dem.
Det går dog hverken værre eller bedre, end at begge uvurderlige relikvier under transporten til London bliver ombyttet med tomme kasser og dermed er de stjålet af… hvem? Af milliardæren sheik Hamza al-Jamil ibn al-Lâh l-Lawati? Af en gammel orden, som Vatikanet brød med i 1800-tallet?
Ordenen, hvis formelle navn er Praelatura Sanctae Crucis Christi, kan bedst betegnes som kristne fundamentalister med udprægede voldelige tendenser. De har mange mord på modstandere på samvittigheden og især udspekulerede mordmetoder.
Den vellidte og sympatiske professor Windthorpe findes myrdet, ligeså hans tidligere medstuderende og rival Felix Blunt. Vores hovedperson Bjørn Beltö bliver sågar kidnappet, men selvfølgelig slipper han fri, for ellers ville romanen da slet ikke komme nogen vegne.
Samtidig klippes der tilbage i tiden til 1944, hvor en stakkels modstander af føromtalte orden brutalt myrdes i en forfalden kirke. Den myrdede har også haft forbindelse til kodekset, men hvordan bliver først sent røbet.
Men romanen løfter sig ikke på noget tidspunkt trods de mange makabre scenarier. Der bliver snakket og reflekteret og snakket igen, og hovedpersonen er forsøgt gjort underfundig – men tungt er det.
Egeland lægger sig i sporet af thrillergenren med kristent motiv, som Dan Brown blev så berømt på, men ”Codex” er hverken informativ, underholdende eller spændende.