Prøv avisen

Kedsomheden er forsvundet ud af kulturen, og nu savner vi den

Herhjemme er kedsomhed endnu ikke slået igennem i helt samme grad som i udlandet, men enkelte forskere, forfattere og kunstnere har allerede fået interesse for kedsomheden og opdaget emnets popularitet og potentiale. – Illustration: Nick Lowndes/ritzau.

I en tilværelse, der domineres af konstant digital tilstedeværelse, får kedsomhed sjældent lov til at få en plads i vores sind. Men nu ser det ud til, at emnet alligevel har fundet en plads i det moderne samfund, hvor kedsomhed er blevet et omdrejningspunkt for international filosofi, psykologi og litteratur. I denne weekend samles forskere fra hele verden til en europæisk kedsomheds-konference, og kedsomheds-bølgen ser også ud til snart at nå Danmark

Kloge mennesker keder sig aldrig. Sådan lyder i hvert fald et gammelt ordsprog. I dag kunne sætningen måske passende omskrives til at lyde: Digitale mennesker keder sig aldrig. For i takt med, at smartphones har gjort deres indtog i tilværelsen og sikret, at et par fingre på en skærm lynhurtigt kan få kedsomheden til at forsvinde, har evnen til at dyrke kedsomheden listet sig ud af tilværelsen.

På trods af, at evnen til at kede sig er truet, vinder kedsomhed frem som tema i både moderne forskning og litteratur. Det ses blandt andet denne weekend, hvor forskere fra hele verden samles til en akademisk kedsomheds-konference i Polen under sloganet ”kedsomhed er alt andet end kedeligt”.

Også udenlandsk litteratur har fået øjnene op for kedsomhed, som det for nylig fremgik af det canadiske litteraturmagasin Literary Review of Canada, hvori kedsomhed af den canadiske filosofiprofessor Mark King-well blev kaldt for en booming business i en tid, hvor vi oftest ”når at jage kedsomheden væk, før den når at forme sig”.

Herhjemme er kedsomhed endnu ikke slået igennem i helt samme grad, men enkelte forskere, forfattere og kunstnere har allerede fået interesse for kedsomheden og opdaget emnets popularitet og potentiale.

Det gælder blandt andet Rasmus Johnsen, der er lektor ved Copenhagen Business School og forsker i kedsomhed som kulturelt fænomen. Også han peger på, at tidens fascination af kedsomhed skyldes kedsomhedens fravær.

”Vi oplever, at vi ikke keder os længere, og når man snubler over en fuldkommen mangel på et fænomen, der ellers var fuldt udbredt for ikke længe siden, så bliver det interessant at dykke ned i,” siger Rasmus Johnsen.

Hvad fraværet af kedsomhed i nutidens samfund skyldes, er han ikke i tvivl om.

”Vi bliver draget ind i digitale, sociale, teknologiske universer, før vi begynder at kede os, og så mister vi evnen til at kede os. På den ene side er det fantastisk, at vi udrydder kedsomhed, som er en negativ følelse og en frustration over, at der ikke sker noget, men samtidig er udryddelsen af kedsomhed også et tab af både mening og krav om mening, da kedsomhed rummer en dobbelthed. At opleve tidens nøgenhed er frustrerende, men den giver også en tid, man kan forme, for vi bliver nødt til at opleve den tomme tid, før vi kan udfylde den,” siger Rasmus Johnsen.

Rasmus Johnsen er ikke den eneste dansker, der er hoppet med på kedsomhedsbølgen. Teolog, billedkunstner og forfatter Jørn Henrik Olsen har beskæftiget sig med kedsomhed i både sin forskning, sine værker og tekster, og sidste år deltog han som taler ved den årlige internationale kedsomhedskonference, der i år afholdes i denne weekend.

På trods af tidens store interesse for kedsomhed taler Jørn Henrik Olsen om eksistensen af en overmæthed eller overstimulans, der gør det moderne menneske ude af stand til at udnytte kedsomhedens positive sider.

”Materielt set har vi det rigtig godt i dag, men vi har også et overflødighedshorn af muligheder i forhold til alt, hvad vi foretager os. Den intensitet, der ligger i en konstant adgang til en underholdningssfære, fjerner ikke følelsen af, at vi keder os – tværtimod er kedsomhed i dag et stort problem i Vesten, modsat dele af verden, hvor man har færre materielle ting. Men der er ikke nødvendigvis tale om den dybe eksistentielle kedsomhed. Der er meget, der kan kede en i dag, som uinteressante arbejdsmøder, sociale sammenkomster eller filmkiggeri, men samtidig er der forskellige former for opmærksomhedsterror og hurtigt tidsfordriv, hvor vi gør brug af adspredelser som at tjekke nyheder, beskeder eller Facebook. Det påvirker de aktiviteter og ting i livet, der nødvendigvis må foregå langsomt,” siger Jørn Henrik Olsen.

Den hurtige underholdning, der tilbydes i dag, bidrager ikke til de mere eksistentielle sider af livet, mener Jørn Henrik Olsen. Og når det moderne livs hurtighed ikke lader os dyrke kedsomheden, gør vi ikke brug af de gaver, som kedsomheden kan give, mener Jørn Henrik Olsen. Han sammenligner – som flere andre, der beskæftiger sig med fænomenet – kedsomheden med et tomt rum.

”Hvis et rum er totalt fyldt op, og man så beder mennesker om at gå ind i det rum, kan mennesker ikke komme til at lave noget i rummet, da det er meget synligt, at der ikke er plads til at være kreativ. Men i et tomt rum kan vi være kreative, skabe noget sammen og udfolde os, for det er der plads til, og sådan vil mange reagere. Andre vil reagere ved at sige ’her er ikke noget at gøre godt med’ og søge febrilsk videre efter noget andet. Der er det livets hastighed, der har fremmedgjort dem over for de ting, som det tomme rum, kedsomheden, egentlig skulle give os plads til. På den måde mistes forbindelsen til åbne tomme rum, hvor eftertanke, fornyelse og kreativitet kunne finde plads,” siger Jørn Henrik Olsen.

Selv forsøger han at omfavne kedsomheden og dens potentiale, blandt andet gennem sin kunst, og det er netop det potentiale, der ligger i at kede sig, som har fået Jørn Henrik Olsen til at dykke ned i emnet, inspireret af særligt filosoffen og teologen Søren Kierkegaard. For selvom Kierkegaard havde et negativt syn på kedsomhed, som han kaldte ”roden til alt ondt”, anså han det også for en tomhed, der skulle fyldes op med noget ikke-trivielt, der førte til en større indsigt.

”Hos Kierkegaard er det primært relationen til Gud og mennesker, der udgør løsningen,” siger Jørn Henrik Olsen.

Selv oplever han, at kedsomhed, og netop de positive sider ved kedsomhed, i dag er blevet et varmt emne internationalt set, men stadig har mulighed for at blive udfoldet i endnu højere grad i Danmark, blandt andet gennem litteraturen.

”Når kedsomhed er et særligt aktuelt emne i vores tid, er den primære måde at behandle den på gennem kunsten. Det gælder i litteratur og film og i alle kunstens forskellige genrer,” siger teologen.

Hans Henrik Schwab er redaktionschef for forlaget Turbines skønlitterære afdeling og har beskæftiget sig med litteratur og litterære strømninger de seneste 25 år. Hans Henrik Schwab har endnu ikke mødt kedsomhed som et emne, der for alvor gør sig gældende i dansk litteratur. Han kan dog sagtens se, hvorfor kedsomhed i fremtiden vil kunne bryde igennem som litterær tendens.

”Med et moderne multimedialt liv med et hav af digitale platforme, hvor mennesker helst skal være på Facebook, Instagram og Snapchat og det hele på en gang, kan jeg sagtens se, at modbevægelsen bliver en dyrkelse af stilhed, fordybelse, meditation og den danske hygge, som der også skrives mange bøger om. Kedsomhed kan ses i forlængelse af de parallelle fænomener – forskellen er bare, at kedsomhed har en negativ klang. Det er interessant, hvis det er noget, der begynder at ændre sig, og kedsomheden begynder at blive dyrket som dannelsesform,” siger Hans Henrik Schwab.

Hvis det at have tid til at kede sig er på vej til at blive et dannelsesideal, ser Hans Henrik Schwab en parallel til den kreative klasse, der i 1960’erne og 1970’erne talte om at ”trække stikket ud” og ”stå af ræset”, og netop stilhed præger også den danske litteratur i dag.

”Meget af den yngre, danske litteratur er meget minimalistisk og stille. Den handler ikke direkte om kedsomhed, men den er i hvert fald ikke larmende,” siger Hans Henrik Schwab.

Forlaget Turbines seneste digtsamling med titlen ”Hvis du møder en ensomhed” handler i øvrigt om ensomhed, som er et tema, der deler nogle af de negative følelser, som kedsomheden, grundet sin dobbelthed, også kan rumme. Traditionelt er kedsomhed nemlig blevet knyttet til en følelse af tomhed og frustration over ikke at kunne bruge tiden. Selvom det i dag kan virke særligt relevant at tale om kedsomhed, er kedsomhed et emne, der går langt tilbage i både kultur- og litteraturhistorien.

”Kedsomhed er ikke bare en følelse, men et fænomen, der bliver opfundet. Det engelske ord for kedsomhed, ’boredom’, opstår omkring 750, og i britisk litteratur dukker det første gang op i 1852 hos Charles Dickens, der bruger begrebet ’bore’ i ’Bleak House’. Samtidig med det engelske boredom opstår der andre europæiske begreber, der knytter sig til kedsomhed, som ’noia’ i Italien, ’ennuii’ i Frankrig og ’langeweile’ i Tyskland, der alle får en overlappende betydning, men oprindeligt har betydet forskellige ting,” siger lektor og kedsomhedsforsker Rasmus Johnsen.

Ligesom i dag var det i 1700- og 1800-tallet også samfundsstrømninger, der fik betydning for, at det pludselig blev relevant at tale om kedsomhed.

”Min oplevelse i min forskning er, at man får en oplevet diskrepans mellem hverdagsliv og idealet for livet. I 1700-tallet opstår borgerskabet, der indebærer en demokratisering af højere værdier, men samtidig kommer klokketiden og industrialiseringen. Det liv, der tidligere har været relativt differentialiseret, bliver mere monotont, og man får derfor i højere grad en spænding mellem idealet om at være sig selv og arbejdslivets realiteter, hvor man kører på klokketid og ikke oplever en indre udvikling,” siger Rasmus Johnsen.

Det engelske ord boredom har ifølge Rasmus Johnsen forbindelse til ”at bore”, der knyttes til at føle sig hul eller mærke en tomhed. Det danske ”at kede sig” mener han og flere andre forskere derimod kommer af det latinske ord acedia, der har rødder endnu længere tilbage i tiden og i kristendommen, hvor acedia, som er en af de syv dødssynder, er knyttet til dovenskab, melankoli, fortvivlelse og tristhed.