Kejser Nero gav teater til folket og førte brutal kamp mod sine fjender

Det var sin sag for en ung kejser Nero at holde sammen på det omfattende romerske rige. Men han udviste strategisk sans og forstod at være populær hjemme i Rom

Udstillingen ”Nero: Manden bag myten” på British Museum i London fortæller historien om kejser Nero og gør op med nogle af de sejlivede myter om ham som en tyran. På udstillingen finder ma også dele af rustninger fra gladiatorer. Udstillingen åbnede i slutningen af maj og vises frem til slutningen af oktober i år.
Udstillingen ”Nero: Manden bag myten” på British Museum i London fortæller historien om kejser Nero og gør op med nogle af de sejlivede myter om ham som en tyran. På udstillingen finder ma også dele af rustninger fra gladiatorer. Udstillingen åbnede i slutningen af maj og vises frem til slutningen af oktober i år. Foto: Justin Ng /Avalon/Ritzau Scanpix.

Kejser Nero satte aldrig sin fod i England og Wales. Alligevel mærkede man her i høj grad hans tilstedeværelse.

Hans onkel, kejser Claudius, havde erobret dele af England og Wales i år 43, og de erobringer var vigtige på grund af adgangen til metaller som bly og sølv. Men 17 år senere ledte dronning Boudicca – enke efter kelterhøvdingen Prasutagus – et brutalt oprør mod den nye besættelsesmagt, hvor vigtige romerske bosættelser blev ødelagt. Det gik blandt andet ud over det romerske hovedsæde Camulodunum, som er Storbritanniens ældste by, der nu hedder Colchester, men også Londinium, som er det nuværende London. Og det vakte vrede i Rom.

”Oprøret blev hurtigt slået ned, og Nero fulgte op med reformer. Han sendte særlige embedsmænd for at forbedre den lokale administration og genopbygge provinsen,” beretter ledende kurator Thorsten Opper på British Museum i London om omstillingen.

Her blev de lokale også bekendte med, hvem der var kejser i Rom, hvilket illustreres med en kobberbuste af Nero, som blev fundet i den engelske flod Alde.

Det er en af de mange romerske genstande fra Neros tid, som indgår i samlingen på British Museum, og nu er den én af de over 200 genstande – mange udlånt fra Italien, men også fra Glyptoteket i København – som fortæller historien om Nero på en ny udstilling. De tæller blandt andet soldaterhjelme, fangekæder og smykker.

”Det er objekter og kilder fra hans samtid, som denne udstilling trækker på, frem for de senere tekster. Der er statuer, vægmalerier, rustninger, skrivetavler, mønter og smykker, som giver en ny fortolkning af Nero, og hvad han opnåede. Formålet er at skabe en mere nuanceret forståelse af kejseren,” forklarer direktør Hartwig Fisher fra British Museum, der kalder det museets største udstilling nogensinde om Nero.

Da Nero blev kejser i år 54, omfattede Romerriget hele kysten rundt langs Middelhavet, og det gik op til Rhinen og Donau. Den eneste reelle trussel var Partherriget i det nuværende Iran, som romerne lå i langvarig konflikt med. En udfordring, som den unge kejser skulle håndtere for at tilfredsstille såvel senatet i Rom som folket.

”Han gjorde det med en blanding af militær magt og diplomati og ved at udvælge erfarne senatorer til at agere som generaler på sine vegne. Han var også meget omhyggelig med at fremstille et billede af sig selv som en stærk og duelig militær leder, der med succes beskyttede kejserriget,” fremhæver Thorsten Opper.

Men det er kun en del af billedet af kejser Nero. Han holdt også af at underholde folket. I hans tid var teater og cirkus populært hos romerne – og de blev også brugt til at fortælle såvel politiske som religiøse historier. Men Nero og andre fra hans omgangskreds brød med traditionen om, at eliten ikke optrådte offentligt. Han gjorde det første gang ved nogle private lege for overklassen kaldet ”Juvenalia”, hvor han gik på scenen for at markere, at han som 21-årig havde raget skægget af og dermed skabt ny mode. I år 60 skabte han legene ”Neronia”, som skulle finde sted hvert femte år for at underholde folket – og fem år senere gik han selv på scenen.

Nero var den femte og sidste kejser i det julisk-claudiske dynasti, der går tilbage til kejser Augustus, og Nero er produktet af flere grene af dynastiet, som viser hvordan familien blev gift på kryds og tværs. Men en central person var hans mor, Agrippina den Yngre, der var oldebarn af kejser Augustus og søster til kejser Caligula, som hun faldt i unåde hos. Hun giftede sig med et barnebarn af Augustus søster, Octavia, med hvem hun fik Nero. Senere giftede hun sig med Claudius, der var fætter til den afdøde ægtemand, og som tog over som kejser, da hendes bror Caligula døde. Selvom Claudius havde en yngre søn, blev det Nero, der blev kørt i stilling til at blive den næste kejser og dermed sikre hendes egen magt.

Hendes forsøg på at manipulere sønnen førte dog til, at han beordrede hendes død i år 59 – ikke mindst fordi hun ville forhindre Neros ægteskab med hans store kærlighed, aristokraten Poppaea Sabina.

Men Nero og andre fra hans omgangskreds brød med traditionen om, at eliten ikke optrådte offentligt. Han gjorde det første gang ved nogle private lege for overklassen kaldet ”Juvenalia”, hvor han gik på scenen for at markere, at han som 21-årig havde raget skægget af og dermed skabt ny mode. I år 60 skabte han legene ”Neronia” som skulle finde sted hvert femte år for at underholde folket – og fem år senere gik han selv på scenen.

Nero var den femte og sidste kejser i det julisk-claudiske dynasti, der går tilbage til kejser Augustus, og Nero er produktet af flere grene af dynastiet, som viser hvordan familien blev gift på kryds og tværs. Men en central person var hans mor, Agrippina den Yngre, der var oldebarn af kejser Augustus, og søster til kejser Caligula, som hun faldt i unåde hos. Hun giftede sig med et barnebarn af Augustus søster, Octavia, med hvem hun fik Nero. Senere giftede hun sig med Claudius, der var fætter til den afdøde ægtemand, og som tog over som kejser, da hendes bror Caligula døde. Selvom Claudius havde en yngre søn, blev det Nero, der blev kørt i stilling til at blive næste kejser og dermed sikre hendes egen magt.

Men hendes forsøg på at manipulere sønnen førte til, at han beordrede hendes død i år 59 – ikke mindst fordi hun ville forhindre Neros ægteskab med hans store kærlighed, aristokraten Poppaea Sabina.