Prøv avisen

Kejsers slægtninge gør krav på kunst og slotte

Tysklands sidste kejser Kejser Vilhem II’s (t.h.) tipoldebarn Georg Friedrich af Preussen gør blandt andet krav på retten til at bo enten på Slottet Cecilienhof i Potsdam syd for Berlin (i billedet) eller på en af to andre af kejserdynastiets tidligere ejendomme. Foto: Clemens Bilan/EPA/Ritzau Scanpix og Fechner/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Efterkommere af den sidste tyske kejser mener, de har krav på tusindvis af malerier og historiske genstande, som blev beslaglagt efter monarkiets fald i 1918, og hvoraf meget i dag udstilles på tyske museer. Striden med de tyske myndigheder er langtfra bilagt

100 år efter det tyske kejserriges sammenbrud i forbindelse med Første Verdenskrig er Tyskland stadig vidne til bitre tovtrækkerier om arven efter den sidste kejser.

Efterkommere af det tidligere preussiske monarki befinder sig i en fastlåst strid med den tyske stat over ejerskabet af tusindvis af kunstværker og anden kulturarv. Kejser Wilhelm II, som abdicerede i november 1918 og levede i eksil i Holland frem til sin død i 1941, var ud af det tyske fyrstedynasti Hohenzollern, og det er på det seneste kommet frem, at den tyske regering og de to delstater Berlin og Brandenburg i de seneste fem år og under den største diskretion har været i forhandlinger med efterkommere af dynastiet.

I spidsen for den adelige families kamp står den 43-årige prins Georg Friedrich af Preussen, leder af Huset Hohenzollern og tipoldebarn af Wilhelm II, som både var kejser og konge af Preussen. Ifølge nyhedsmagasinet Der Spiegel gør han og de øvrige efterkommere krav på titusindvis af værdifulde malerier, skulpturer, mønter, bøger, porcelænsting og møbler og også på retten til at bo i en af de tidligere kejserlige ejendomme i Potsdam syd for Berlin. Alene et forgyldt drikkebæger er 20 millioner kroner værd.

Offentligheden har imidlertid også interesse i de værdifulde ting, som i dag udstilles på flere tyske museer, og ifølge det tyske kulturministerium er der tale om kulturarv af ”anseelig værdi og historisk betydning”. Familiens krav er så omfattende, at de hemmelige forhandlinger langtfra har ført til enighed.

”De forhandlende parters positioner er stadig meget langt fra hinanden,” siger forbundsregeringens kommissær for kultur, Monika Grütters.

I et 12 sider langt skrift, som berlineravisen Tagesspiegel har fået adgang til, gør tiloldebarnet Georg Friedrich af Preussen blandt andet krav på retten til at bo enten på Slottet Cecilienhof i Potsdam syd for Berlin, hvor de allierede mødtes efter Anden Verdenskrig for at afgøre Tyskland skæbne, eller på en af to andre af kejserdynastiets tidligere ejendomme. Et krav, den tyske regering har afvist, skriver avisen.

Det er også kommet frem, at Hohenzollern-familien vil sagsøge delstaten Brandenburg for tab af ejendom for 100 år siden med krav om kompensation på mindst ni millioner kroner. Delstaten har dog afvist dette under henvisning til den daværende kronprins Friedrich Wilhelms engagement i nazismen. Staten kan afvise krav om kompensation, hvis medlemmer af dynastiet har udvist betydelig støtte til Det Tredje Rige, og derfor spiller historien en central rolle i striden – ikke alene på grund af de mange værdier, der er på højkant, påpeger Der Spiegel.

”Det handler om dynastiets rolle i den tyske historie,” skriver magasinet.

I november 1918, kort før krigens afslutning, beslaglagde tyske myndigheder kejserdynastiets ejendele i forbindelse med, at kejseren trådte tilbage og rejste i eksil. Selvom familien ikke i første omgang fik kompensation, indgik de i 1926 en aftale med staten om de konfiskerede ejendele, som blandt andet betød, at den preussiske stat beholdt 75 slotte, og familien fik 39 slotte tilbage. En aftale, som det tyske kulturministerium dog i dag mener var præget af ”juridiske tvetydigheder”.

Mange af kunstværkerne og de historiske genstande, som står i centrum for striden, udstilles i dag ved Det Tyske Historiske Museum i Berlin og Stiftelsen for Preussiske Slotte og Haver Berlin-Brandenburg. Institutionerne er åbne for at gøre visse indrømmelser, skriver Tagesspiegel. Men enighed er man altså endnu ikke kommet til.

Den borgerlige avis Die Welt kalder Hohenzollern-familiens krav for ubeskedent, uklogt og en trussel mod demokratiet. Blandt andet kan man betvivle, om et dynasti overhovedet har privat ejerskab over goder, som blev til ved hjælp af skatter under dets styre, mener avisen. Desuden er mange af ejendommene og værdigenstandene blevet vedligeholdt i årtier ved hjælp af offentlige midler, og de millionudgifter bør Hohenzollern-familien i så fald dække, skriver Die Welt.

”Hvis det tidligere herskende dynasti, 100 år efter den demokratiske revolution, kommer med krav – hvorfor skulle efterkommerne af de pårørende til de mænd, der døde i Første Verdenskrig så ikke også komme med krav til Huset Hohenzollern?”, spørger avisen med henvisning til de cirka to millioner tyske mænd, der døde for kejserriget.

Sagen er ikke den eneste af sin slags i Tyskland, som i århundreder bestod af et kludetæppe af selvstændige kongeriger, fyrstendømmer og magtfulde handelsbyer. I sidste måned afviste den vesttyske by Koblenz et krav fra samme Georg Friedrich af Preussen om retten til borgruinen Rheinfels ved floden Rhinen. Uløste stridigheder om ejendom er i det hele taget et følsomt emne i Tyskland, hvor jøder og andre forfulgte under det nazistiske styre fra 1933 til 1945 fik frataget hjem og ejendele. Den tyske stat har et kontor, som specifikt tager sig af sager om tilbagelevering af ejendom eller kompensation for tabt ejendom.