En dag i 1950’erne standser en bil på en af Roms mange broer. En kvinde iført bjørneskindspels og turban stiger ud. I en ritualiseret handling smider hun romanen ”En Aften i Kolera-Aaret” i den sagnomspundne flod Tiberen, mens hun kaster en forbandelse over værket: Må Tiberen og Glemslen tage godt imod. Tilsat en del engelske bandeord.
Heksekonen var ingen ringere end Karen Blixen. Bogen var i efteråret 1953 blevet udgivet under pseudonymet Alexis Hareng. Baronessen var rasende, for hun havde ikke haft noget at gøre med den (stærkt anmelderroste) bog, selvom alle tilskrev hende den. I stedet var den skrevet af eventyreren Kelvin Lindemann (1911-2004).
Denne skandale er sigende for verdensmanden Lindemann og hans skæbne. I 1986 kunne han i arbejderbevægelsens dagblad Aktuelt fortælle om den lille litterære affære under den beskedne titel ”Jeg skrev det bedste, Blixen har skrevet”. Det er også sigende for forfatteren Lindemann, at han var så kendt, at Blixen kastede forbandelser over ham, mens han i dag er endt i glemslens flod.
Med ”Kelvins krig” ophæver Kelvins barnebarn Anders Lindemann (født 1983) så forbandelsen med en omfattende og flot bog om Lindemanns liv. Anders Lindemann er til daglig journalist på TV 2, men dybden i kilderne og bredden fra CIA-dokumenter til sibiriske arkiver giver også indtryk af en kapabel og seriøs historiker og dokumentarist.
Der er i tilfældet Kelvin tale om en vanvittig skikkelse i dansk kulturhistorie og derfor også en oplagt bogidé. Det begyndte i Sibirien, hvor den danske fader var filialchef i ”Det Sibiriske Kompagni”. Senere gik turen til Hamborg, inden familien flyttede til Frederiksberg ved København i 1914. I de tidlige 1930’ere debuterede Lindemann med to københavnerromaner med højst sigende titler: ”En Haandfuld Babies” (1931) lød ildevarslende, ”Vi skal nok blive berømte” (1933) ærgerrigt sjov.
Han høstede hæder for disse arbejder, men allerede her opstod en af de utallige mislyde i denne foretagsomme løsgængers liv. Mange betragtede disse romaner som halvfrækt smuds, uafhængigt af deres eventuelle litterære kvaliteter: Kelvin selv opfattede dem som en slags konservativ kulturkritik.
I 1940’erne blev han en af Danmarks folkeligt mest elskede og læste forfattere gennem historiske romaner, særligt om den danske kolonitid. Det faldt sammen med hans engagement i modstandskampen. Han overlevede et attentat i en opgang ved Kongens Nytorv i det indre København, hvor en dansk stikker forsøgte at anholde ham.
Bogens tyngdepunkt ligger på de mange forviklinger under Besættelsen, hvor amoralske snyltere og sammenbidte helte bliver svære at skelne fra hinanden, Lindemann selv inklusive. Lindemann var en aktiv antikommunist og blev påvirkningsagent for CIA i efterkrigstiden. Siden den sære modtagelse af hans debutromaner havde han følt sig forfulgt i offentligheden. Forfatteren Hans Kirk kaldte ham en ”utiltalende tølper”, mens socialisten Børge Madsen betragtede Kelvin som ”en førernatur med halvfascistisk blod i årerne”.
Bogens væsentligste bidrag til skildringen af dette mærkelige menneske består i en veludviklet sans for paradokser. Det udstilles succesfuldt, hvordan Kelvin eksempelvis rapporterede fra den spanske borgerkrig på Francos side, mens han også blev ophavsmanden til ”At tænke sig”, Politikens legendariske satirespalte. Disse mislyde burde have gjort Kelvin Lindemann til et tiltalende blandingsprodukt, en konservativ fritænker og en frygtløs oplevelsesrejsende. En storsælgende forfatter, der også var boheme. I stedet blev han udskammet og miskendt som en farlig charlatan.
Bogens svagheder består til gengæld i en kitschet psykologisering på alle niveauer. Anders Lindemann lægger an med den irriterende platitude, at historien nok lyder ”for god til at være sand”, og sågar at arbejdet med bogen har bragt ham på en rejse ”ind i krinkelkrogene af det menneskelige sind”. Næppe. Det kunne også være, at han bare havde skrevet en god bog, en stærk blanding af dokumentarisme og kulturhistorie.
Dette kitsch forstærkes af en (forlagsdrevet?) unødvendig brug af cliffhangere og sindrig fortællemæssig opbygning. Det fremgår også på skamfuld vis af udgivelsens amerikaniserede undertitel.
I stedet ville tillid til stoffets iboende dramaturgi og dette vilde vita have gavnet forfatter og forlag. Kelvin Lindemann var et levende paradoks, stod i spagat over den danske kulturkløft i mange årtier. Det ér faktisk en god historie.
Anders Lindemann: Kelvins krig. Den dramatiske historie om en dansk forfatters storhed og fald. 398 sider. 320 kroner. Lindhardt og Ringhof.