”Bogen dit hjerte trænger til at læse”, står der på bagsiden. Det lyder jo forjættende. Hvem vil ikke gerne læse en bog, der i en kold coronatid kan varme én om hjertet? Kan ”Da jeg mødte dig” så leve op til det løfte? Ja, stort set.
Tine Gøtzsche og Mads Nygaard, der selv er modne mennesker med mange års prøvet partnerskab bag sig, har fået den glimrende idé at finde 10 indbyrdes meget forskellige par for at lade dem fortælle om, hvordan de mødte hinanden, men også om hvad der videre skete og i virkeligheden nok så interessant, hvad hver enkelt af de adspurgte har gjort sig af tanker i den anledning. Det er en broget flok. Langt de fleste er dog både mediekendte og medievante. Alle aldersgrupper er repræsenterede, og der er en finforskellighed i såvel livsstil som i livssyn mellem de enkelte par. Der er lige så langt fra Sussi og Leo til Ib Michael og Hanne Danielsen, som der er fra Lotte Friis og Christoffer Schnack Ringe til Bjarne Hastrup og Marianne Hastrup. Der er både heteroseksuelle og homoseksuelle ægteskaber repræsenterede i præcist det antal, som statistikken tilsiger. Det er absolut en gevinst.
Alle par erklærer, at den partner, de her er interviewet sammen med, er deres livs kærlighed. Det virker overbevisende og er vel også grunden til, at netop de er udvalgte til bogen. De fleste, men ikke alle, har da også et mangeårigt parløb at se tilbage på.
Bogen bliver derved også – måske helt utilsigtet – en lovprisning af ægteskabet. Som jazzsangerinden Sinne Eeg så rammende udtrykker det:
”Det gør en forskel, at vi er gift. Hvis vi har en lille krise, er det bare noget, der skal fikses. Det er slet ikke på tale at: ’Så passer vi heller ikke sammen.’ Der er noget ro på og en ramme, som ikke kan brydes. Selvfølgelig kan man blive skilt, men der skal eddermame meget til. Det giver noget ro til rent faktisk at få ryddet op inde i huset i stedet for hele tiden at være bange for, at huset blæser omkuld. Man får ordnet de ting, der er inden for rammen og får lavet nogen løsninger, som holder, om de ting, der selvfølgelig opstår, når man bor sammen og skal leve sammen.”
Det er hjerteligt godt at vide, at den store altomvæltende kærlighed findes blandt de mange mere beskedne muligheder. Men bogen er frem for alt en demonstration af, at der ikke findes én model på den lykkelige kærlighed og det vellykkede samliv, men at der findes mange modeller. Mange måder at finde kærligheden på og ikke mindst mange måder, hvorpå den kan holdes i live.
Tine Gøtzsche og Mads Nygaard fortæller også selv deres kærlighedshistorie. Den er både usædvanlig og bevægende. Her er noget af den refleksion over kærlighedens væsen og over, når, hvor, hvordan og hvorfor vi evner at gribe den og erkende vor lykke på trods af både store udfordringer og forskelligheder.
Denne rolige refleksion kunne man godt have ønsket sig lidt mere af i stedet for det lidt flimrende indtryk, som mange af livsfortællingerne efterlader.
Bogen har et smukt layout og fine billeder, og udgiverne har ubetinget et dybere sigte med den end blot at give læseren en nyfigen mulighed for at komme helt tæt på det dyrebareste i ethvert menneskes liv: at føle sig elsket og at elske igen.
Bogen ville have vundet ved at give læseren lidt flere faktuelle oplysninger om de medvirkende, så forudsætningerne og dermed livsbetingelserne for de skildrede kærlighedsmøder ville have føltes lidt mindre fritsvævende.