Kibbutzer skal være global kulturarv

Israel vil have landets kibbutzer optaget på Unesco's liste over bevaringsværdig verdenskulturarv

Israels Premierminister Benjamin Netanyahu sammen med medlemmer af kabinettet poserer inden et møde i anledning af hundredåret for kibbutzbevægelsen den 17. oktober 2010.Mødet afholdtes i kibbutzen Degania, som er landets ældste. Det er blandt andet denne kibbutz, som Israel nu ønsker optaget på Unesco's kulturarvsliste.
Israels Premierminister Benjamin Netanyahu sammen med medlemmer af kabinettet poserer inden et møde i anledning af hundredåret for kibbutzbevægelsen den 17. oktober 2010.Mødet afholdtes i kibbutzen Degania, som er landets ældste. Det er blandt andet denne kibbutz, som Israel nu ønsker optaget på Unesco's kulturarvsliste. . Foto: BAZ RATNER.

Der er ingen tvivl om, at kibbutzerne stadig betyder meget for den israelske selvforståelse, selvom de små samfund efterhånden langtfra lever op til den oprindelige socialistiske kollektivbevægelses tanker om fælleskab. En stor del af befolkningen har gennem tiden været i berøring med kibbutzerne. Landets første premierminister, Ben Gurion, boede i kibbutz, og sidste år blev 100-års-jubilæet fejret i hele landet.

I anledning af jubilæet og formentlig inden alle cirka 270 kibbutzer bliver til moderne og privatiserede små-byer, presser den israelske regering nu på for at få kibbutzerne på Unesco's liste over uvurderlige steder, der kan kaldes verdenskulturarv. Ifølge den israelske avis Haaretz er det den israelske Unesco-kommission, der står for at promovere den unikke sociale, kulturelle og arkitektoniske arv, som kibbutzerne står for.

Bag indstillingen står en gruppe israelske arkitekter fra Bazalel Academy, heriblandt forskerne Yuval Yaski og Galia Bar-Or, som samtidig leder Kibbutz Ein Harod Art Museum, der for nylig netop har haft en udstilling om kibbutzernes arkitektur.

Ifølge Haaretz inkluderer den nuværende indstilling begyndelsen af kibbutzernes æra eller en mindre gruppe af kibbutzer. Foreløbig er der tale om landets første kibbutz, Degania, men ambitionen er at få flere med, for som Yuval Yaski siger, "repræsenterer hver og en af dem en fase i kibbutzernes udvikling". Det bliver dog vanskeligt at få godkendt alle 274 kibbutzer, erkender han. Men hvis kibbutzerne bliver optaget på listen, kan det ifølge arkitekten med- føre en større opmærksomhed omkring de lidt glemte kibbutzer igen.

For at blive optaget på Unesco?s liste over verdenskulturarv, der findes uvurderlig for menneskeheden, skal samtlige Unesco-medlemmer godkende Israels indstilling ved det årlige møde. Ifølge professor Michael Turner, som er formand for den israelske Unesco-kommission, er vejen til listen lang.

"Man må huske på, at Unesco ikke er en skønhedskonkurrence. Først skal det indstillede projekts unikke værdi klarlægges. Det kræver en hel del forberedelse," siger han til Haaretz.

Israel er allerede repræsenteret på Unesco's liste over bevaringsværdige steder blandt andet med den hvide by i Tel Aviv, der består af en række unikke bygninger i Bauhaus-stil, den naturlige jødiske fæstning Masada og den gamle by i Acre.

krasnik@k.dk