I en tid, hvor coronavirussens hærgen udløser eksistentiel angst verden over, har den danske teolog, forfatter og filosof Søren Kierkegaard fået en mindre renæssance i USA. Klummeskribenter opfordrer ængstelige læsere til at finde indre fred ved at læse Kierkegaard, og magasinartikler om livet i karantæne prydes af Kierkegaard-citater.
Nu kan amerikanerne dykke dybere ned i Kierkegaards liv og tanker med biografien ”Philosopher of the Heart. The Restless Life of Søren Kierkegaard” (Hjertets filosof. Søren Kierkegaards rastløse liv) af den britiske forfatter og filosof Clare Carlisle. Biografien, der blev udgivet i Storbritannien i fjor og dengang anmeldt her i avisen, udkom i begyndelsen af denne måned i USA og høster mestendels roser fra de amerikanske kritikere.
Clare Carlisle underviser i filosofi og teologi på King’s College i London, og hun har skrevet tre tidligere bøger om den danske filosof. Den nye biografi, skriver hun, ”tager sin form fra det kierkegaardske spørgsmål om, hvordan man er et menneske i verden”.
Kierkegaard var, som bogens titel antyder, ifølge Carlisle en ”hjertets filosof”; en ekspert i ”kærlighed og lidelse, humor og angst, fortvivlelse og tapperhed”.
”Philosopher of the Heart” har en ukonventionel struktur og er inddelt i tre dele: Den første begynder i 1843, hvor Søren Kierkegaard netop var fyldt 30 år og på vej hjem til København efter et kort ophold i Berlin. Den anden, ”Life Understood Backwards” (Livet forstået baglæns) dækker årene 1848-1813 i omvendt kronologi. Den tredje del, ”Life Lived Forwards” (livet levet forlæns), omhandler årene 1843 frem til Kierkegaards død som 42-årig i 1855.
I avisen The Washington Post betegner kritikeren Sophie Madeline Dess den nye biografi som ”strålende” og ”tilbundsgående”.
”Carlisles bog er en essentiel vejviser til dem, der er ved at begynde eller genoptage deres Kierkegaard-rejse,” skriver hun.
Med biografien hjælper Clare Carlisle sine læsere med at ”kæmpe med, hvad det betyder at være et menneske”, skriver kritikeren Alan Van Wyk i magasinet The Christian Century. Biografien er ikke nem, men ”der var heller ikke noget nemt ved Kierkegaard”, konstaterer han i sin anmeldelse.
”Hendes beskrivelser af et København på tærsklen til europæisk modernitet er slående, og vi kan fornemme både de radikale forandringer i den verden og den udstrækning, som vi stadig lever i den. Hvis den moderne verdens hastighed og offentlige natur fører os til tweets og selfies snarere end filosofiske skrifter, så er vi ikke i mindre grad end Kierkegaard fanget i ængstelighed udløst af overvældende frihed,” skriver han og fortsætter:
”Carlisles Kierkegaard minder os om, at løsningen på den ængstelighed ikke nødvendigvis er mere frihed, men snarere mere kærlighed.”
I magasinet The New Yorker er anmelderen Adam Kirsch ikke udelt begejstret, men han fremhæver Clare Carlisles analyse af Søren Kierkegaards intellektuelle miljø i 1840’ernes København som det, der er ”mest fremragende” ved bogen. Byen havde dengang blot cirka 120.000 indbyggere, og dens akademiske og teologiske kredse var endnu mindre. Mange af Danmarks førende præster, professorer og skribenter var derfor Kierkegaards tidligere medstuderende eller bekendte.
”Carlisle viser, at Kierke-gaards bøger delvis opstod ud fra skænderier med disse figurer – eksempelvis biskop Mynster, der stod i spidsen for Danmarks folkekirke, og som blev et symbol på alt, hvad Kierkegaard foragtede ved officiel kristendom,” skriver Adam Kirsch.
I avisen The New York Times skriver kritikeren Parul Sehgal, at Søren Kirkegaard på det seneste er blevet hevet frem som ”en sært trøstende figur” i en verden lammet af eksistentiel coronaangst. Men Carlisles biografi yder ikke den danske filosof fuld retfærdighed, skriver hun.
”Alt imens Carlisle erkender, at Kierkegaard ’ikke er en nem rejsekammerat’, er det en meget høflig bog, som aldrig kulegraver Kierkegaards hemmeligheder eller indlader sig på spekulationer,” skriver Parul Sehgal.
Clare Carlisle: Philosopher of the Heart. The Restless Life of Søren Kierkegaard. 340 sider. Farrar, Straus and Giroux.
I ”læst udefra” skriver vi om nye bøger fra udlandet, der handler om tro og værdidebat.