Prøv avisen

Kierkegaard og kristendom

Birgit Bertung har udgivet en ny bog om Søren Kierkegaard med titlen "30 års kommentarer". Foto: Kristoffer Juel Poulsen./

Ny bog om Søren Kierkegaard mener ikke, at kristendommen er leveringsdygtig i svar på alt i livet, og at kristendommens filosofiske side ikke er til at undvære

Birgit Bertungs seneste bog er blevet til i den løbende tid som kommentarer til aktuelle spørgsmål om blandt andet islam og kvindesag. Og da indlæggene trækker principielle problemstillinger op, har forfatteren fundet det nyttigt at samle dem til illustration og dokumentation af dagens strid 1984-2014.

30 års kommentarer består af fem kapitler, hvoraf det sidste kapitel er det mest fyldige, fordi det belyser forskellige sider af Søren Kierkegaards forfatterskab. Søren Kierkegaard er Birgit Bertungs store passion. I sine mange bøger har hun villet skaffe ørenlyd for selve forfatterskabet, og hendes læsninger af filosoffen er da også imponerende kongeniale og indtrængende.

Bertung nærer en indædt modvilje mod at lade sig spise af med fraser og fordomme. Der bliver således ikke meget tilbage af de ædle gevandter, Georg Brandes hyllede sig i, da han skrev den første Kierkegaard-biografi. Brandes bog var manipulatorisk, for så vidt som han ikke ville vide af Kierkegaard som den forfatter, der sætter evighedens perspektiv og dermed sætter mennesket fri i forhold til denne verdens magthavere og målestokke.

LÆS OGSÅ: Civilisationens undergang set fra 2014

Bertung mener ikke, at kristendommen er leveringsdygtig i svar på alt i livet, men den filosofiske side af kristendommen er ikke til at undvære. Så bliver vi i alt fald dummere, end vi er. Og selvom Bertungs argumentation for dette synspunkt måske ikke bliver fornyet eller varieret, bliver det til gengæld så meget mere slagkraftigt, når hun inddrager Kierkegaard.

I det sidste kapitel forklarer Bertung, hvorfor Kierkegaard aldrig lod sig fotografere: det er sagen, nemlig menneskets stræben mod det kristne ideal, Kristus-skikkelsen, der skal være i centrum ikke personen Søren Aabye Kierkegaard () Han vil allerhøjst være anledningen til andre menneskers holdninger, ikke docere ligefremt, hvad de skal tænke, tro og mene.

Dette er dog ikke en fremgangsmåde, som Bertung selv følger slavisk. Med åndelige håndkantslag og filosofiske nakkedrag rydder Birgit Bertung tværtimod ud blandt dem, der lukker øjnene for truslen fra islam eller stadig nærer veneration for den katolske kirke.

Under læsningen får man undertiden lyst til at minde forfatteren om Jakob Knudsens råd i tilspidsede situationer: Løse håndled! Løse håndled! Sådan havde spillelæreren sagt til den unge, kejtede salmedigter, når han tog for stift på violinbuen.

Birgit Bertung er nemlig yderst temperamentsfuld og lægger ikke skjul på, at hun sjældent finder modpartens argumenter påfaldende kløgtige. Det får både Jens Glebe-Møller, Sherin Khankan, Thorkild Kjærgaard og Tim Jensen umisforståelig besked om. Her er ingen løse håndled.

Omvendt er der heller ingen grund til at nære den ringeste tvivl om oprigtigheden i Birgit Bertungs engagement hvad enten det gælder Kierkegaard eller kvindesag.

kultur@k.dk