Knæk skal der til, skal livet gro, har en kendt dansk præst og sjælesørger sagt. Den danske musiker Kim Larsen fik tidligt i karrieren et stort knæk. Drømmen om at få masser af international succes i USA blev til et ensomt og opslidende mareridt. Og Larsen vendte slukøret og udbrændt hjem igen til det lille Danmark.

I stedet for at gå i hundene og te sig som en tosse fandt han imidlertid nye kræfter i sig selv og i nye samarbejder, som i 1984 førte til filmen "Midt om natten" og albummet af samme navn, som stadig er Danmarks mest solgte med over 650.000 eksemplarer.

"Når nu min verden bliver kold og forladt, finder jeg trøst i min kæreste skat," synger Kim Larsen i en af de mest udbredte sange netop fra dette projekt, som fik livet og musikken og kreativiteten til at gro eksplosivt for Larsen.

Den danske skæbne og eksistens

Få år senere i 1986 udkom "Forklædt som voksen", der er det andet mest solgte album i Danmark, kun overgået altså af Larsen selv. Det var her, Kim Larsen i én sang på kun ét vers fik indrammet både sin egen skæbne og den danske eksistens: "Om lidt bli'r her stille, om lidt er det forbi. Fik du set det, du ville, fik du hørt din melodi," spurgte og sang han. Og det hele virkede og virker så trist, lige indtil den allersidste sætning skaber en ny åbning: "Om lidt, om lidt er vi borte, vi ses måske igen."

Ses igen. Måske. Ved ikke. Hvad tænker du selv? Kim Larsen lader underfundigt sit publikum i Jantelovens hjemland stille tænke med selv.

Han har sagt om sig selv, at han voksede op i et grundtvigiansk miljø, men han blev aldrig forkyndende i sin musik. Han iagttog, han spurgte, han udstillede paradokser, han brugte sine egne kriser i en kold tid til noget kreativt, han var en kunstner, der pippede med sit helt eget næb, på én gang vemodigt og håbefuldt, forladt og trøstet, lunefuldt og lunt, knækket og livskraftigt.

Som i sangen om de smukke unge mennesker fra 1988, hvor han skildrer overgangen fra barn til voksen så fint, at utallige konfirmationsselskaber og skoleafslutninger siden har måttet lægge øre til netop den tekst.

"Hvad det er de vil med livet, det kan kun de selv forstå. La, la, la," lyder Larsens lakoniske iagttagelse. Og var det blevet ved det, ville han nok aldrig være blevet så elsket. Men nej, han fortsætter med et smil: "Åh, de smukke unge mennesker, gid de længe leve må." Dermed er hvert et forældre- og lærerhjerte jo solgt.

At livet et svært og uden svar, men at vi alligevel håber alt det bedste for hinanden. At det hele slutter, men at vi alligevel kan drømme om at ses igen. At tilværelsen siger "blip-båt", men det alligevel går så godt. At krigens kanoner nok "spiller første violin", men at der alligevel er "sygeplejersker på seksten år, der tilser soldaternes sår." At vi har både "grædt og lidt og skændtes tit," men alligevel finder sammen om kærligheden. Det er Kim Larsens populære og dybt eksistentielle univers i en nøddeskal.

Bevægelsen fra det negative hen mod det positive går som en rød tråd lige fra landets mest kendte sang "Kvinde min" fra de helt unge dage med bandet Gasolin' til nogle af de mere ukendte dele af karrierens produktion som sangen "Marianne" fra 2003.

Larsens religiøse budskaber

I sangen om Marianne er Kim Larsen mere direkte religiøs end de fleste andre steder. "Marianne skriver i Bibelen så mange mystiske ord, som hun ikke forstår," synger Kim Larsen, igen først spørgende, gådefuldt, afslørende. Men så kommer håbet tilbage: "Men de ord, som hun modtog fra himmelen, de står skrevet med blæk, og for evigt de består."

Hvem er Marianne? Jomfru Maria? En dansk teenager, der har prøvet både at blive svigtet, voldtaget og mobbet for så alligevel at finde sin egen vej frem i livet? En mytefigur, som Kim Larsen leger med? Svaret blæser i vinden og i musikken. Sådan som det gør for så mange andre store poeter.

På det sidste album fra 2017 tager Kim Larsen hele livet op til revision. "Når mit regnskab det skal gøres op, så tror jeg nok, Vorherre får en prop", synger han og uddyber: "Jeg er ikke en af de flinke, det kan jeg sige uden at blinke". Alligevel er der også her et håb: "Så vis mig nåde og miskundhed. Der var momenter af kærlighed", insisterer nationalskjalden, der helst selv bare ville kaldes for en spillemand.

Selv når Fanden bliver gammel, går han i kloster, er det blevet sagt. Kim Larsen begyndte som en absolut rockstjerne. Han udviklede sig til en samlende pop-figur. Og på sine ældre dage trak han veksler på kulturkristendom og folketraditioner og vendte sig mere og mere mod den enkle danske sang. Også i sine koncerter, hvor manden med guitaren og stemmen og melodierne stod centralt.

"Det er i dag et vejr et solskinsvejr" har via Kim Larsens koncerter og indspilninger fået en helt ny slutning. Efter Kim Larsen synger folk bare ikke det sidste “solskinsvejr”, som der står i noderne længere. Hverken i sognegårdene eller i skolerne.

Ved juletid hører mange i de nye generationer "Dejlig er jorden" og "Et barn er født i Betlehem" i Larsens simple, men let tilgængelige udgaver på de populære radiokanaler helt uden om kirkerummet.

Hver gang Larsen selv var gået lidt i glemmebogen, så vendte han tilbage. På en af de sidste sanseløse septemberdage i 2018 sluttede det dog for sangskriveren. Kræften knækkede Kim. Men hans værk, hans tekster, hans melodier vil nu gro påny og vil bestå i langt, langt mere end de få sekunder, som de fleste andre pop-indslag kan bære.

Kim Larsen fik aldrig oplevet eller opfyldt sin amerikanske drøm. Men hans liv og skæbne med både op- og nedture er og bliver en dansk drøm, en præstation, der allerede har skrevet sig ind i Højskolesangbogen og måske en dag også kan ses i Den Danske Salmebog i et afsnit om begravelses-salmer.

Måske.

Morten Thomsen Højsgaard er udviklingschef ved Kristeligt Dagblad. Som tidl. redaktionschef i DR var han i 2015 programansvarlig for dokumentaren “Kim Larsen - folkets sanger” på DR2.