Prøv avisen

Kim Leine sætter Grønland på det litterære landkort

Jonas Rasmussen(tv) og Mads Conrad Petersen(th)vinder tirsdag den 28. december semifinalen i Copenhagen Masters badminton 21-11, 21-18 over indoneserne Markis Kido og Rian Sukmawan. Foto: Martin SylvestSTR.

Forfatteren Kim Leine fik i går den eftertragtede hædersbevisning De Gyldne Laurbær. Det er fuldt fortjent, for han har med sin roman om Grønland skabt litterær kvalitet og samtidig ramt en stor læserskare, mener eksperter

Da Kim Leine i går eftermiddag mødte op til det, han troede var et møde hos forlaget Gyldendal i det indre København, blev han overrasket med blomster og blitzlys. Som traditionen foreskriver var dagens litterære hovedperson både glad og overrasket, da han fik overrakt De Gyldne Laurbær den store årlige hæder, der tilfalder en nulevende dansk forfatter valgt blandt de ansatte hos landets boghandlere.

Kim Leine fik prisen for sin roman Profeterne i Evighedsfjorden, der er en stor historisk fortælling fra 1700-tallet om Danmarks rolle som kolonimagt i Grønland og om kristningen af grønlænderne. Romanens gennemgående figur er en norskfødt præst, der mest er optaget af naturvidenskab, men blev præst, fordi hans far ville det sådan. Flere anmeldere var, da romanen udkom i marts 2012, inde på, at der var en god del af Kim Leine selv i den fiktive præst Morten Falck. Et faktum er det i hvert fald, at 51-årige Kim Leine er født i Norge, kom til Danmark som 17-årig og i sit voksne liv har arbejdet 15 år som sygeplejerske i Grønland.

I romanen lever Morten Falck et liv mellem kristendom og hedenskab, tro og viden, civilisation og natur, ånd og drifter. Bogen er inddelt i prolog, epilog og tre dele, hvoraf anden del, der hedder Koloni og katekisme, er bygget op om Bibelens ti bud og deres manglende efterlevelse.

Teolog og præst Henriette Bacher Lind anmeldte Leines roman i Morgenavisen Jyllands-Posten, da den udkom. Hun kalder Kim Leines præstebillede for meget autentisk.

Der er ingen tvivl om, at Kim Leine har været nede i det teologiske stof, og han er hverken bange for at citere Bibelen eller Kingo. Og det virker også, som om han er meget loyal i forhold til de historiske fakta. Præsten kommer med al sin dogmatik, men bliver fascineret af den grønlandske egenart og erkender samtidig, at han er et menneske med drifter både rettet mod kvinder og alkohol. Det virker meget troværdigt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Nationsbygger med sproget som værktøj

Mere end 50 procent af de boghandleransatte havde givet Kim Leine deres stemme, og det er relativt sjældent, at en forfatter vinder De Gyldne Laurbær så overbevisende. Det fortæller Anders Mejlbjerg fra foreningen De Gyldne Laurbær, der tidligere hed Boghandlerklubben;

Jeg synes, det er meget fortjent. Han har været med i feltet før med sine første romaner, men aldrig tidligere fået ret mange stemmer. Der er ingen tvivl om, at Profeterne i Evighedsfjorden er hans store gennembrud og en fantastisk god bog.

Sjældent er det også, at en modtager af De Gyldne Laurbær samme år er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Men det er Kim Leine i år sammen med forfatterkollegaen Josefine Klougart.

Nordisk Råds Litteraturpris går udelukkende på den kunstneriske kvalitet, mens De Gyldne Laurbær også er et udtryk for, at modtageren sælger mange bøger. Det er flot at kunne begge dele, mener Anders Juhl Rasmussen, der er litteraturforsker på Københavns Universitet og anmelder her i avisen.

Han vurderer, at Kim Leine ikke er en forfatternes forfatter.

Han er ikke en, som andre forfattere læser for at kunne lære af. Kim Leine er ikke formelt eksperimenterende. Han er først og fremmest fortæller og lægger mindre vægt på, hvordan hans historier fortælles, siger han.

Lektor i litteratur ved Københavns Universitet og litteraturanmelder på Politiken Lillian Munk Rösing er derimod meget begejstret for den måde, Kim Leine bruger sproget på i Profeterne i Evighedsfjorden.

For Kim Leine er sproget ikke bare et redskab. Han arbejder med sit sprog på en poetisk måde, der er helt fantastisk. Ingen kan eksempelvis skrive om snavs eller kropsvæsker, så det får sin helt egen poesi, som han kan. Han har et næsten erotisk forhold til snavs, som er meget originalt, mener hun.

Og så skal vi ikke glemme, at Kim Leine med sine romaner for alvor har sat Grønland på det litterære landkort. Senest med denne postkoloniale roman, der skildrer danskerne og grønlænderne som lige sølle. Det er en fjern virkelighed både i tid og geografi, som han meget sanseligt åbner for os, siger Lillian Munk Rösing.

Professor i dansk litteratur på Syddansk Universitet Anne-Marie Mai kalder Kim Leine for et godt valg. Hun har fulgt hans forfatterskab, siden han i 2007 fik Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris for sin første roman, Kalak, og betragter ham som en meget vigtig nutidig dansk forfatter.

Med sine romaner om Grønland tager han ømtålelige emner op, der, når de fortælles af en forfatter, giver en anden indsigt og oplevelse, end når man læser om dem i avisen. Han har en særlig evne til at sætte fingeren på de ømme punkter, siger Anne Marie Mai.