Den danske gældskrise var til at føle på, da Grundtvig i 1817 gik rundt med den gamle Luther-salme "Vom Himmel hoch" i hovedet. Inden længe havde den unge danske teolog skrevet sit første udkast til den gendigtning, der senere skulle blive til en af de mest elskede danske julesalmer. Det kimer nu til julefest.

Krisetid og julesalmer

Der var ellers ikke meget at fejre i de år. Rigets tilstand kunne måske bedst sammenlignes med nutidens problemer i Grækenland. Danmark havde mistet meget af sin tidligere magt, og nu var landet på mange måder blevet ydmyget og isoleret i Europa efter flere års fejlslagen politik. For Frederik VI havde gjort sig uvenner med de fleste af sine europæiske kongekolleger ved at holde med Napoleon.

Det havde fået englænderne til at føre krig mod Danmark og bombe København i 1807, hvor en stor del af den danske krigsflåde, der ellers var kendt og frygtet i hele Europa, blev ødelagt. Ulykken kom ikke alene. For de tabte Napoleonskrige tog så hårdt på den danske statskasse, at landet i 1813 gik statsbankerot og året efter måtte afstå Norge.

I samme periode havde Grundtvig selv været igennem flere personlige kriser, hvor han ofte havde været fyldt af mismod, mindreværd og andet menneskeligt mørke. Men det ramte tilsyneladende sjældent hans skabertrang. For selvom han kun var omkring 34 år, da han satte sig til at fordanske Luthers salme, havde han allerede et imponerende forfatterskab bag sig.

En af Grundtvigs tidligste salmer

"Det kimer nu til julefest" bliver alligevel regnet for en af Grundtvigs tidlige salmer. For gennem sit lange liv nåede han at skrive omkring 1000 salmer, der ofte virker som teologiske tankestrømme, der begynder i tvivl, men altid ender i tro. "Velan, min sjæl, så vær dog glad", som han skriver i "Det kimer nu til julefest".

Den kendte salme er et julestjerneeksempel på, hvordan han formåede at skrive sig ud af mørket og ind i evangeliets lys. Og set i lyset af, hvilken tid han skrev salmen i, virker det samtidig rimeligt at fortolke det som en lille hilsen til den forslåede danske selvopfattelse, når salmen dybest set handler om, at der findes en konge, der ikke måler sin succes på sin økonomiske eller militære formåen.

Den antagelse bliver i hvert fald bakket op af litteraturhistorikeren Bente Hansen, der selv har skrevet en lille bog om Grundtvigs store julesalme i Kristeligt Dagblads Forlags Taarnborg-salmeserie. Hendes bog er faktisk den mest solgte ud af de 30 salmeudlægninger i bogserien. Men "Det kimer nu til julefest" er også både hendes egen og hendes søns yndlingsjulesalme, ligesom det tidligere var hendes fars yndlingssalme. For det er julens kongesalme, mener hun.

Julesalme med et historisk blik

Det er dog ikke den danske konge, Grundtvig skrev ind i salmen, men kong David som både bliver et med- og modbillede på Kristus, der kom til verden som en konge, der var større end David, selvom han nærmest var inkarnationen af antimagt i verdslig forstand, forklarer hun:

"Grundtvig havde altid blik for historien. Og salmen skriver netop Jesus ind i bibelhistoriens patriarkrække", siger Bente Hansen, der altid kommer til at tænke på Københavns Domkirke, når hun synger med på "Det kimer nu til julefest".

"Jeg havde min daglige gang i domkirken i København i mange år, og der må man også gå forbi H.V. Bissens statue af Moses og J.A. Jerichaus statue af David, før man til sidst kommer op til Thorvaldsens berømte Kristus-figur med indskriften kommer til mig. Og den bevægelse synes jeg også, at der er i "Det kimer nu til julefest". David leder frem til Jesus", siger Bente Hansen, der synes, at Grundtvig gennem salmen viser, hvordan Jesus alligevel adskiller sig fra de tidligere bibelske konger og patriarker.

Fra mørke til julemirakel

Jesus er det modsatte af verdslig magt. Han blev født uden for ægteskab og uden for beskyttelse af nogen, og det er i sig selv meget provokerende, at kongernes konge bliver født i en simpel stald svøbt i klude i en mørk nat. Men salmen ender i lys, hvor Grundtvig simpelthen sammenligner Jesus med en sol, der gør natten til dag.

Det er den vandring, Grundtvig fører læseren igennem fra mørke til julemiraklets store lys. Og for Bente Hansen er salmen måske særlig bevægende, fordi den netop skaber en bevægelse.

"Salmen er fuld af bevægeverber, og jeg forestiller mig altid, at det er en salme, man synger gående som et følge, der løbende opfordrer folk til at følge med, mens man går igennem landskabet omkring Betlehem på Jesu tid. Der må virkelig have været mørkt bortset fra stjernerne og lysene fra hyrdernes bål, men pludselig lyser himlen op, da Jesus bliver født, og englene synger af fryd."

Julesalmens glade budskab

"Det kimer nu til julefest" indfanger på den måde julens glade budskab, og den er også blevet en nærmest uundgåelig julesalme herhjemme. For selvom Grundtvig skrev den store julesalme for næsten 200 år siden, virker den stadig slidstærk og levende for nye generationer. Det hænger muligvis sammen med, at Grundtvigs tilgang til at skrive var ganske moderne.

Han omskrev og redigerede konstant sine gamle tekster. Og nutidens forfatterskoleelever lærer for eksempel stadig i Grundtvigs ånd, at en god forfatter er en god læser, der altid forsøger at meddigte på sine egne såvel som andres tekster, fordi en tekst i princippet aldrig er helt færdig. Og det er "Det kimer nu til julefest" også et eksempel på, mener Bente Hansen:

"Det kimer nu til julefest virker helstøbt i sin nuværende form. Men måske er en af grundene til, at Grundtvigs tekster stadig virker så levende netop, at de heller aldrig var færdige for ham selv", siger Bente Hansen og påpeger, at salmen også er skrevet i et stramt og nøgent sprog.

En pompøs og maskulin salme

"Jeg vil næsten sige, at den er skrevet i et maskulint sprog, der på den ene side er renset for overflødige tillægsord, men på den anden side måske kan virke lidt pompøs. Og for mig har det altid været en både højtidelig og alvorlig salme, fordi den nok forkynder, at julen er en fest, men også taler om, at det kalder på glædestårer af taknemmelighed. Og på den måde fører den også læseren direkte ind i, hvad der for mig er kristendommens kerne. At Gud steg ned fra det høje for at have fællesskab med os", siger Bente Hansen.

Grundtvig kvitterer ved at lade salmen ende med en invitation til Jesus om at være med til vores julefest, inden David igen får en rolle som harpespiller til nytårsfesten. Og på den måde slutter Grundtvig ring om sin julesalme ved at lade David slå den sidste tone an, og det er mesterligt skrevet, mener Bente Hansen, der ikke synes, at salmen bliver mindre af, at den bygger på en af Luthers gamle salmer.

Det er en af Grundtvigs meget store gendigtninger. Han tager fat i det, der findes, og gør det endnu større. Og det er den evne, der gør Grundtvig så stor, siger hun.