Per Kirkebys begravelse: Farvel til en alsidig og verdenskendt kunstner

Per Kirkeby blev lørdag formiddag begravet fra Grundtvigs Kirke i København. Få meter fra multikunstnerens barndomshjem

Familie, venner og kolleger tog lørdag formiddag afsked med kunstneren Per Kirkeby, da han blev begravet fra Grundtvigs Kirke i København.
Familie, venner og kolleger tog lørdag formiddag afsked med kunstneren Per Kirkeby, da han blev begravet fra Grundtvigs Kirke i København. Foto: Jens Nørgaard Larsen/ Ritzau Scanpix.

Per Kirkeby voksede op i Københavns nordvestkvarter i bebyggelsen omkring Grundtvigs Kirke, der blev indviet, da han var kun to år gammel.

Det var derfor naturligt, at det var den store kirke på Bispebjerg, der lørdag formiddag dannede ramme om den alsidige kunstners begravelse. I en næsten fuld kirke sagde familie, venner og en bred vifte af dansk kulturliv farvel til maleren, der også var geolog, billedhugger, forfatter og filmskaber.

Tidligere biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm forestod begravelsen. Han læste opstandelsesberetningen (Markus 16, 1-8) med de håbindgydende ord: “Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her.” Inden da havde forsamlingen sunget N.F.S. Grundtvigs “I al sin glans nu stråler solen”.

Per Kirkebys kiste og alteret var smukt pyntet med lilla og lavendelfarvede syrener. Hele vejen ned langs midtergangen og ved alle stolerækker lå buketter og kranse i alle farver og størrelser. Også Dronningen havde sendt en krans.

Dronning Margrethe havde sendt en krans til begravelsen.
Dronning Margrethe havde sendt en krans til begravelsen. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Kjeld Holm indledte sin prædiken med at sige, at det ikke var hans opgave at tale om kunstneren Per Kirkeby. For det er allerede blevet gjort, og det vil der blive i mange år fremover.

“Alligevel vil jeg gerne nævne det, som er den gode kunsts særkende. Den rammer noget betydningsfuldt og helt afgørende i det enkelte menneskes erindring og i en forståelse af, hvad det kommer an på i dette vort liv,” sagde Kjeld Holm om den afdødes enorme kunstneriske produktion.

Foruden familien, først og fremmest Per Kirkebys enke, Mari Anne Duus Jørgensen, og hans fire børn, deltog flere kunstnere, skuespillere og forfattere. Det gjaldt blandt andre billedhugger Bjørn Nørgaard, forfatterne Ib Michael og Suzanne Brøgger, skuespilleren Morten Grunwald og forfatter og filminstruktør Jørgen Leth.

Derudover var også skuespillerparret Kirsten Lehfeldt og Stig Hoffmeyer til stede. De er forældre til skuespiller Mille Hoffmeyer Lehfelt, som er gift med Per Kirkebys søn, Sophus Windeløv Kirkeby. Også erhvervsminister Brian Mikkelsen og musikerne Eddie Skoller og Niels Skousen deltog.

Morten Grunwald og Lily Weiding ankommer til kirken.
Morten Grunwald og Lily Weiding ankommer til kirken. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Kærlighed var klangbunden for alt andet i Per Kirkebys ægteskab med Mari Anne Duus Jørgensen, sagde Kjeld Holm.

“Og det er da også den, der bærer - på trods af alle tilbageslag. Den formår - med Kierkegaards formulering - at opbygge, og gøre det fra ingenting. Den er den skabende magt i vores tilværelse. Som når Per Kirkeby skabte sine værker.”

Den norske operasangerinde Tuva Semmingsen sang Max Regers “Maria Wiegenlied”, Marias Vuggesang, akkompagneret af orgel og violin. Hendes mezzosopran klang smukt gennem det store kirkerum mellem de omkring fem millioner mursten.

Sten dannede den fysiske ramme om Per Kirkebys begravelse. I livet lagde Per Kirkeby sin ånd i blandt andet sten. Foruden at male arbejdede han også i granit og med litografier.

“At fylde lærredet og stenen med ånd og liv, det var Per Kirkebys lidenskab, og det lykkedes han med,” sagde Kjeld Holm om ham.

Per Kirkebys gamle rejsekammerat, Minik Rosing, talte ved kisten, hvor han også overbragte en hilsen fra kronprins Frederik. De tre har rejst sammen i Grønland.

Hans tale handlede især om en rejse til netop Grønland, han og Per Kirkeby havde været på 15 år tidligere. På en fjeldtop havde Per Kirkeby, der ifølge Minik Rosing på ekspeditioner ellers var munter og humoristisk, talt om angst og om døden. Angsten er frygten for at miste kontrol. Døden det ultimative tab af kontrol.

“Pers sidste store bedrift blev at gå sin død i møde afklaret og uden angst, og som vanligt kom han ud af sin konfrontation med livets vilkår som sejrherre. Han døde fyldt med fred med sin Mari Anne i hånden. Det var den fuldendte Per, der gik bort, sejrende,” afsluttede Minik Rosing.

Da Kjeld Holm havde lyst velsignelsen, og menigheden havde sunget Jakob Knudsens salme “Se, nu stiger solen af havets skød”, blev kisten båret ud til den ventende rustvogn.

Kisten og følge på vej til Bispebjerg Kirkegård.
Kisten og følge på vej til Bispebjerg Kirkegård. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Det store følge, der bag vognen gik til Bispebjerg Kirkegård, hvor kisten skulle sænkes i jorden, standsede for en stund al trafik i de omkringliggende gader. Undervejs hørtes lavmælte samtaler om Per Kirkebys kunst, ligesom der blev udvekslet små anekdoter om den afholdte kunstner.

Kjeld Holm foretog jordpåkastelsen, hvorefter han mellem træer og buske, som svajede i den lette brise, ledte menigheden i Fadervor.

Da følget havde sunget sidste vers af N.F.S. Grundtvigs “Den signede dag med fryd vi ser”, fulgte flere minutters stilhed, hvor intet andet hørtes end fuglenes forårskvidren. Alt imens pinsesolen over Bispebjerg Kirkegård strålede i al sin glans.