Leipzig var gennem mange år hjemsted for Johann Sebastian Bachs virke, og i den navnkundige Thomaskirche i byens hjerte holdes traditionerne fra den første halvdel af 1700-tallet smukt i hævd – ikke mindst takket være Thomaner-koret. Men i den kommende weekend holder det berømte kor fri, for da skal Trinitatis Kirkekor stå for musikudøvelsen i den tyske kirke.
I forbindelse med turnéen har man bestilt en ny kantate hos forfatteren og komponisten Karl Aage Rasmussen, der livslangt har været stærkt optaget af Bach og hans musik. Rasmussen har valgt at kalde sit nye værk ”Gleichwie das Gras” (Ligesom græsset), en vending fra den gamle mesters kantate nr. 17 med titlen ”Wer Dank opfert, der preiset mich” (Den, der bringer takoffer, priser mig). Rasmussen har her skelet til den afsluttende koral, hvor det i den danske oversættelse hedder: ”Ligesom græsset, der falder fra riven, som en blomst og et faldende løv … sådan forgår mennesket, hans endeligt er aldrig langt borte.”
De gamle mestre var sig altid menneskets timelighed bevidst. Karl Aage Rasmussen har unægtelig stillet sig selv en udfordrende opgave ved at gå i den store Bachs fodspor, men han har om nogen forudsætningerne for det. Han har selv forklaret, at han i sit nye værk har nærmet sig Bachs udtryksform, hans musikalisering af en tekst og på sin vis også hans tonesprog. Men han har ikke villet gøre det som en efterligning, ”blot som en kærlig tilnærmelse til noget velkendt, noget man har kendt og elsket siden sin barndom – herfra min verden går”.
Fredag eftermiddag kunne man i Trinitatis’ smukke kirkerum høre resultatet af Rasmussens eksperiment. Det skete ved en fin lille fyraftenskoncert, hvor de 10 sangere i Trinitatis Kirkekor blev akkompagneret af Trinitatis Barokensemble, dirigeret af Søren Christian Vestergaard, kirkens fortrinlige organist. Forinden havde man præsenteret nogle stykker af Purcell (”Evening Hymn” og ”Close Thine Eyes”), Leif Thybo (”Alle, welche dich suchen” til tekst af R.M. Rilke) og såmænd også Bach selv, nemlig ”Wir eilen mit schwachen, doch emsigen Schritten”, en duet for sopran og mezzosopran fra hans kantate nr. 78.
Urpremieren på Rasmussen-kantaten, der altså også var en generalprøve, blev i overværelse af komponisten vellykket, og man kunne konstatere, at Rasmussen havde levet op til sine egne præmisser for at kaste sig over bestillingsopgaven. Der var den velkendte bach’ske saft og kraft i mange passager, og den afsluttende koral var af en karakter, der givetvis vil vække anerkendende bifald i næste weekend, når Rasmussens cirka 15 minutter lange kantate – sammen med Bachs oprindelige nr. 17 – skal opføres i mesterens hjemby.
Kirkekoret og barokensemblet var deres opgave voksen og kunne desuden præsentere en lysende stjerne i skikkelse af sopranen Clara Cecilie Thomsen med tårnhøje solistiske kvaliteter.