For 22 år siden tog sognepræst Gudmund Rask Pedersen initiativ til en litteraturkreds i Vær og Nebel Sogne ved Horsens, hvor bysbørnene kunne samles om og diskutere fiktion.
Siden har studiekredsen i skønlitteratur, som den hedder, kørt uafbrudt fra september til april i præstegården ved Vær Kirke. Hver gang har holdet været fyldt op af omtrent 40 deltagere, som er gruppens maksimum.
De fleste af dem er kvinder omkring de 70 år, som sammen læser og diskuterer, hvad Gudmund Rask Pedersen kalder ”god litteratur”.
Grundtanken er, at kredsen skal være et samlingssted for dem, der interesserer sig for, hvad det vil sige at være menneske, forklarer han og henviser til Grundtvigs udsagn ”menneske først, kristen så”.
”Jeg har ikke litteraturkredsen for at få mulige kirkegængere, og det er ikke et krav, at du normalt kommer i kirken, hvis du vil være med. Personligt har jeg altid selv været glad for god litteratur, og jeg fornemmer, at jeg bliver klogere på mit eget liv, når jeg læser. Litteratur kan hjælpe os med at få kastet lys over vores eksistens, og den kan give os nogle vinkler på livet, som vi ikke nødvendigvis kender fra vores egen historie og erfaring. Så det vigtigste i litteraturkredsen er, at vi får udvidet synet på menneskelig eksistens. Dernæst kommer, at den tanke giver et godt afsæt for at have øre for evangeliet,” forklarer Gudmund Rask Pedersen.
I denne sæson er det blandt andet ”Lignelsesbogen” af Per Olov Enquist, ”Lila” af Marilynne Robinson, ”Jeg nægter” af Per Petterson og ”Hvis det er” af Helle Helle, der er på programmet i litteraturkredsen. Fra begyndelsen har fokus været på nyere nordisk litteratur, fortæller Gudmund Rask Pedersen.
”De nordiske bøger har en stemning, et klima og en dagligdag, som vi kan genkende. Det er sådan, vi lever, og det er derfor, de er det primære valg,” uddyber han.
Hen over årene er sæsonens bunke af bøger dog blevet udvidet med en enkelt klassiker.
”Gerne en tung sag af J.P. Jacobsen eller Johannes V. Jensen,” som Gudmund Rask Pedersen siger, men han tilføjer, at der de seneste år også har været udenlandske romaner i spil, som dette års bog af den store amerikanske forfatter Marilynne Robinson.
Når Gudmund Rask Pedersen bliver spurgt til litteraturkredsens rolle i debatten om, hvorvidt folkekirken skal give plads til andet end læren om kristendom, henviser han atter til Grundtvigs ”menneske først, kristen så”.
”Den menneskelige livsanskuelse ér det vigtigste. Det er sådan, jeg tænker om litteraturkredsen og de andre kulturelle arrangementer, jeg står for i kirken. Men de emner, der ofte tages op i skønlitteraturen, kan lige så fint fungere som en øjenåbner for det, der er på spil i kristendommen,” siger han.
Kun få kilometer fra Vær Kirke bor ægteparret Benedicte og Thorkild Overgaard, der de seneste 13 år er kommet i Gudmund Rask Pedersens litteraturkreds.
De havde hørt den positivt omtalt, blandt andet fra Benedicte Overgaards gode veninde, og besluttede sig derfor for at prøve det af. Siden har de hængt ved, fortæller den 69-årige Benedicte Overgaard med et smil.
For otte år siden solgte parret deres fælles tandlægeklinik i Horsens og nyder nu i stedet pensionisttilværelsen. Fra køkkenet i Stensballe er der kig ud over Horsens Fjord og udsigt til gulnede efterårsblade. Kaffen løber gennem kaffemaskinen, og på spisebordet står en cremet chokoladetærte.
Hyggelige omgivelser, når man skal slappe af med en god bog. Både Benedicte og Thorkild Overgaard læser da også meget, og det er en af grundene til, at de begge er med i Vær Kirkes litteraturkreds.
”Den giver jo en ekstra facet ved det at læse,” siger den 70-årige Thorkild Overgaard og fortsætter:
”Litteratur sætter sig i erindringen, for ord bærer tanker og idéer. Det er derfor, det kan være interessant at diskutere litteratur med andre, for ord kan jo opfattes på forskellige måder. Derfor mener jeg, det kan være sundt og givende at deltage et sted, hvor litteraturen bliver udlagt på nye måder. Og det gør den jo i en litteraturkreds.”
En aften i kredsen starter altid med en sang. Derefter bliver der holdt et oplæg om den valgte bog - som regel af Gudmund Rask Pedersen - hvorefter deltagerne i små grupper diskuterer, hvad de har fået ud af læsningen. Til slut er der kaffe, kage og opsamling.
For Benedicte Overgaard er det kombination af oplæg og diskussion, der er det bedste ved sådan en aften. Med størst vægt på oplægget.
”Gudmund har et andet blik på det læste, end vi som regel har, men det er bestemt ikke sådan, at han fortæller os, hvad vi skal mene om bogen. I stedet lægger han op til en åben diskussion af den, blandt andet ved at stille en række åbne spørgsmål, vi kan bruge som diskussionsgrundlag,” forklarer hun.
Valget af litteratur er i høj grad væsentligt for parret. Det skal være bøger, der er værd at bruge tid på, fremhæver Benedicte Overgaard. Noget, der ligger langt fra ugebladsnoveller og anden lettere læsning.
”Læste kredsen en anden slags litteratur, end den gør nu, ville det afføde en helt anden diskussion efterfølgende. Og så ville vi nok ikke være med,” fastslår Thorkild Overgaard.
Til gengæld har det ingen betydning, at det er folkekirken, der står bag arrangementet.
”Hvis Gudmund var læge eller smed, ville det være lige så fint som det, at han er præst. Det er hans person, der har betydning, ikke det at han nogle gange har præstekjole på,” siger Benedicte Overgaard.
Thorkild Overgaard er helt på linje med sin hustru.
”Det er fagligt indhold og handler hverken om forkyndelse eller missionering, kun om det skønlitterære. At Gudmund så har blik for noget, der tangerer hans kald, det er naturligt nok. Dansk kultur og skønlitteratur er jo ofte også baseret på en kristen baggrund. Men det er ikke religionen, der er i fokus i kredsen, det er litteraturen,” fortæller han.
Benedicte Overgaard tilføjer, at det faktisk kan afføde drillende bemærkninger, når talen falder på kristendom.
”Af og til taler Gudmund jo om Jesus og Bibelen, og så griner flere af damerne lidt og siger: 'Ja, du skal jo komme med det, Gudmund',” ler hun.
”Så han bliver drillet lidt, men det er meget godmodigt, for der er en rigtig god stemning i gruppen.”
Flere af litteraturkredsens deltagere er ifølge Benedicte og Thorkild Overgaard trofaste kirkegængere, men parret går ikke selv regelmæssigt i kirke.
”Nej, det kan vi ikke prale af,” smiler Benedicte Over-gaard.
De lader sig heller ikke hverken lokke eller begejstre af alternative kirkelige arrangementer som eksempelvis spaghetti- eller jazzgudstjenester.
”Det bliver mere event end advent, og det appellerer i hvert fald ikke til mig. Det er ikke initiativer, der kunne få mig til at gå mere i kirke,” som Thorkild Overgaard forklarer det.
Benedicte Overgaard nikker.
”Jeg er faktisk lidt ked af den udvikling, for det er en forfladigelse af det, kirken står for, som jeg synes er helt unødvendig,” siger hun.
En litteraturkreds er dog noget andet, mener parret, også selvom det ikke bogstaveligt talt er en kirkelig aktivitet.
”Skønlitteratur er jo fint i tråd med kirkens menneskesyn og filosofiske grundlag,” siger Benedicte Overgaard, mens Thorkild Overgaard tilføjer:
”Litteratur er ofte spørgsmål om identitet og eksistens, og det er jo også det, der optager kirken. Så efter min opfattelse passer det rigtig godt sammen.”