Frikirkepræst: Kirken kan komme stærkere tilbage efter coronakrisen

Den nordjyske frikirkepræst Thomas Baldur er redaktør på antologien ”På Herrens mark”, der deler coronaerfaringer fra både frikirker og sognekirker

”Som det fremgår af vores bog, har coronakrisen også været en refleksionstid for mange, der arbejder med at skabe vedkommende kirker,” siger Thomas Baldur. – Privatfoto.
”Som det fremgår af vores bog, har coronakrisen også været en refleksionstid for mange, der arbejder med at skabe vedkommende kirker,” siger Thomas Baldur. – Privatfoto.

”’Det bliver godt igen’. Sådan stod der på tusindvis af regnbuer, som børn over hele landet begyndte at male og sætte i vinduerne, kort efter at regeringen lukkede store dele af det danske samfund ned i marts 2020 for at begrænse spredningen af covid-19.”

Det skriver teologen og den nordjyske frikirkepræst Thomas Baldur i forordet til antologien ”På Herrens mark” med undertitlen ”Kristus, kirke og coronakrise – erfaringer og perspektiver”.

Sidste forår tænkte han, at de børnetegninger jo egentlig har rod i Bibelen og Guds løfte til Noa efter syndfloden, hvor regnbuen netop blev et guddommeligt symbol på, at alt bliver godt igen. Men for landets kirker har coronakrisen også været en stor, uventet udfordring, der har handlet om meget mere end aflyste julegudstjenester.

Det fik i sommeren 2020 Thomas Baldur, der selv er præst i Vadum Frikirke, der hører til Missionsforbundet i Nordjylland, til at samle en række kloge folk fra hele kirkedanmark for at komme med bud på, hvilke teologiske og praktiske udfordringer coronakrisen har rejst for landets kirker – og ikke mindst hvordan man bedst er kirke i en tid, hvor man ellers ikke må se hinanden.

”Jeg har forsøgt at samle en bred, kirkelig vifte af kvinder og mænd både fra de større byer og fra landet, som jeg synes, man tit glemmer, så de medvirkende kommer fra hele kirkedanmark, og de har alle haft frihed til at skrive om det, de syntes var vigtigt. Derfor spænder bogen også vidt fra praktiske råd til overvejelser om, hvad frygten og distancen gør ved os, så bogen er tænkt som en inspiration og et arbejdsredskab for alle, der arbejder med kirke fra menighedsråd til præster og søndagsskolelærere.”

Mens Thomas Baldur sammensatte antologien, frygtede han en overgang, at bogen ville nå at blive uaktuel, før den udkom, fordi vi til den tid måske var ovre det værste. Men nu står vi under anden nedlukning af landet, hvor bogens bidrag virker mere aktuelle end nogensinde:

”Nogle har omfavnet de digitale muligheder for at lave erstatningsgudstjenester på nettet, andre er mere skeptiske. En gudstjeneste vil jo heller aldrig blive det samme, når man ikke kan synge sammen i virkeligheden og møde hinanden fysisk,” siger Thomas Baldur.

”Men man kan sige, at Paulus’ breve til de forskellige menigheder i Det Nye Testamente også var en slags erstatning for det fysiske møde, som han afgjort ville have foretrukket. Mange gange skriver han om, hvordan han længes efter at se sine kristne brødre og søstre igen, men brevene var dengang den bedste erstatning for det fysiske møde. Og sådan har flere også tænkt de mange bud på at være digital kirke under coronakrisen,” siger han.

I bogen giver sognepræst Jesper Fodgaard fra Vor Frelsers Kirke i Aalborg for eksempel et bud på, hvordan man skaber ”digital inkarnation og nye helligsteder”, når kirken ellers er lukket. I påsken sidste år gik han i stedet rundt i den lukkede kirke og tændte lys i en lille videohilsen, der nåede at blive delt af tusindvis af danskere og set af flere hundredtusinde danskere. For han ville tænde håb i en tid, hvor folk ikke kunne komme i kirke, men kirken så til gengæld kunne komme til folk via den digitale løsning, der blev lavet på kort tid og med et lavt budget.

”Jeg går rundt og tænder lys for forskellige grupper af mennesker, og senere i den lille film ser vi hele kirkerummet blive oplyst af små stearinlys. Vi følger mine fodtrin op igennem kirketårnet, hvor jeg slår lugen op til solopgangen i øst, og en sangerinde synger det sidste vers af Jakob Knudsens vidunderlige salme ’Se, nu stiger solen’,” fortæller Jesper Fodgaard i bogen og tilføjer:

”Det stod klart for os, at mange mennesker var blevet rørt af den påskehilsen, vi havde sendt i digitalt omløb, og at den digitale platform og produktion på en eller anden måde var blevet et mødested mellem Gud og mennesker – et helligt sted”.

Sådan kan kirken også blive lys på internettet, hvor frygt og misinformation også så hurtigt kan spredes. Senest har både Facebook og Twitter suspenderet Donald Trumps kontoer, fordi man mente, at han spredte konspirationsteorier og opfordrede til vold. ”På Herrens mark” giver faktisk også et bud på, hvordan kristne bør forholde sig til konspirationsteorier.

”Bogens måske mest aktuelle indlæg lige nu kommer faktisk fra Bornholm, hvor religionsfilosoffen Johannes Aakjær Steenbuch har skrevet et udfordrende kapitel om konspirationsteorier, som han mener trives ekstra godt i krisetider, fordi konspirationsteorier næres af frygt og mistillid. Men kirkerne bør udfordre den frygt og mistillid, der spredes i krisetider. For mistillid er i sin natur en slags djævelskab, som hurtigt kan føre os på uveje, skriver han faktisk.”

Alle bogens bidragsydere opfordrer også til at følge myndighedernes anbefalinger, mens kirkernes opgave samtidig er at styrke mistillidens modsætning – tilliden til Gud. For Gud er kærlighed, og kærlighed er tillid, som Johannes Aakjær Steenbuch skriver i sit indlæg, der opfordrer til at bruge digitale muligheder for at skabe fællesskaber der, hvor man stadig ikke må mødes:

”Kan vi som kirker finde praksisser, der trods krisen gør det muligt i fællesskab at finde tillid til Gud, er vi på rette vej,” skriver han.

Og selv ser Thomas Baldur masser af håb for kirken både under og efter coronakrisen:

”Som det fremgår af vores bog, har coronakrisen også været en refleksionstid for mange, der arbejder med at skabe vedkommende kirker. Og jeg tror faktisk, at kirken kan komme stærkere tilbage efter coronakrisen, fordi krisen også har givet os mulighed for at tænke over, hvad vi dybest set gerne vil med vores kirker, så det skal nok blive godt igen.”