Kirken kom før arbejderbevægelsen

BØGER: Er der ret meget i nyere dansk samfundstÏnkning, der ikke med større eller mindre mellemregninger lader sig spore tilbage til kirkens forkyndelse, spørges der i ny antologi om kirkens betydning for velfÏrdsstaten

Det er en lille, grå bog uden illustrationer. Den ser ikke ud af så meget, men det er måske en af de mest vedkommende bøger om kirken i samfundet i historisk perspektiv, vi har set længe. Den er en vitaminindsprøjtning for både teologer, historikere og så alle, der blot er lidt optagne af, hvad der har formet vort samfund. Og som fortsat præger den måde, hvorpå vi søger at indrette os på. Bogen er en antologi, redigeret af professor Tim Knudsen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Som altid med antologier, så er noget mere vedkommende end andet. Måske kan der være gjort lidt for meget ud af H.L. Marstensens »etiske socialisme«, og to bidrag fra henholdsvis Norge og Sverige bliver på skitseniveauet, selv om vi får Norges nyere åndelige historie i koncentrat af Berge Frurre. Det er Tim Knudsens og Per Ingesmans indlæg om kirkens rolle i udformningen af den moderne (velfærds)stat, der bærer arbejdet og stiller de afgørende spørgsmål - og de er sørme spændende. Tim Knudsen tager sig af den danske kirke efter reformationen, og han viser i sin gennemgang, hvorledes kirken i Danmark var statens »værktøj«. Det var kirken, der konkret og praktisk førte projekt »den moderne stat« ud i livet. Tim Knudsen viser, hvorledes kirken, kirkens institutioner og dens mænd er afgørende for, at staten overtager ansvaret for velfærden, at vi - ret tidligt - lærer at læse og skrive, at vi får opbygget velfærdsinstitutioner på lokalt plan med en tidlig deltagelse af befolkningen selv, og han finder kirken bag de - specialt danske - socialliberale bondepartier. Det gør han ganske overbevisende. Per Ingesman tager tråden op og siger: jamen, det er da sikkert rigtigt nok, men hvad med kirkens budskab, den evangelisk-lutherske kristendom? Det var jo det, den så at sige var der for at forvalte. Her går Per Ingesman tilbage til oldkirken og beskæftiger sig med kirkens projekt - at omskabe samfundet i kristen retning, at skabe det kristne samfund. Det er synligt i alle tidsaldre, og Per Ingesman finder, at der ved reformationen i Skandinavien sker det, at staten - fyrsten - gjorde kirkens projekt til sit eget, indtil det i slutningen af 1700-tallet begynder at stræbe ikke efter det kristne, men det gode, hensigtsmæssige samfund. Kirken kunne så - dele af kirken i det mindste - fortsætte arbejdet på et skabe det kristne samfund. Bjergprædikenen kontra Karl Marx Det er nogle vigtige bidrag, Tim Knudsen og Per Ingesman kommer med. Det er vigtigt, at man - med al respekt for arbejderbevægelsens indsats - får vristet velfærdsstaten ud af socialdemokratiets favntag. Her peges der på, at meget vigtige elementer i det vagt udformede tankegods, vi betegner som velfærdsstaten, har rødder længere tilbage. Tim Knudsen har fast grund under fødderne, når han tager fat på den konkrete mere institutionelle indsats som kirken - og det var i praksis landets sognepræster - øvede i århundrederne efter reformationen. Han stiller sig mere afventende, når det gælder om at vurdere kristendommen som sådan og dens betydning for velfærdsstatens etablering. Man han siger: »Det er usandsynligt, at den ikke skulle have det«. Nej, naturligvis. Det er blot meget vanskeligt sådan at måle og veje. Men budskabet om det kristne samfund båret frem gennem århundreder af kirkens mænd i statens tjeneste - præsterne - kan ikke andet end have præget, for ikke at sige formet, alment udbredte forestillinger om »det gode liv« eller »det gode samfund« - også selv om dette måske ikke betegnede sig som kristent. Er der ret meget i nyere dansk samfundstænkning, der ikke med større eller mindre mellemregninger lader sig spore tilbage til kirkens forkyndelse? Og mon ikke man, når det gælder Socialdemokratiet, i lige så høj grad kunne hente Bjergprædikenen frem som Karl Marx' skrifter, når man skal søge efter de etiske eller moralske rødder - dem allerdybest nede. Tim Knudsen stiller til indledning spørgsmålet »om den særlige kirke, som fødtes i og med reformationen, har haft betydning for den særlige udformning, velfærdsstaterne i Skandinavien har fået?« Og det er et godt spørgsmål. Vi fik en egen reformation i 1500-tallet, og vi har fået en egen velfærdsstat - den han betegner som den universalistiske. Og selv om man nok skal betakke sig for at have levet under alderdomsforsørgelsesloven af 1891, så var det med bl.a. denne lov, at principperne i den universalistiske velfærdsstat blev lanceret. Der kan føres mange gode argumenter for, at kirken som institution var en forudsætning for denne universalistiske velfærdsstat. Det er også min opfattelse, at man ville kunne komme meget videre med hensyn til at afdække det kristne budskabs betydning for udformningen af den almindelige opfattelse af, hvad man skal stræbe efter - eller bekæmpe - ved samfundets indrettelse. Hele bogen er blot på lidt over 150 sider med forfatterpræsentationer og navneregister. Det kan kun blive til formulering af problemer og antydninger af, hvordan man skal gå videre. Men det er en bog, der ægger og vækker - det her må vi have mere rede på. Den burde kunne blive et godt puf til kirkehistorien i Danmark - og til andre forskningsmiljøer - i stil med P.G. Lindhardts »Vækkelser og kirkelige retninger« fra 1951. Den er et veritabelt katalog over forskningsopgaver - lige til at gå i gang ud fra. Der kan formuleres mangt og meget om de herskende trends i de humanistiske discipliner i vore dage. Det forekommer mig, at en af bidragyderne, Harald Gustavsson fra Lund, der har et meget kort, i det væsentlige parallelt bidrag om svenske forhold til Tim Knudsens behandling af Danmark får rundet præcist af, når han parafraserer en amerikansk politologs krav om, at vi i samfundsforskningen skal bringe staten tilbage med formuleringen »bring the church back in« - i historien og i samfundsforskningen . Og dermed i forståelsen af, hvordan det moderne Danmark/Skandinavien er blevet udformet. Tim Knudsen (red.): Den nordiske protestantisme og velfærdsstaten. 144 sider. 218 kr. Aarhus Universitetsforlag.