Prøv avisen

Kirketællinger vækker lige så stor forargelse i virkeligheden som i "Herrens Veje"

Præsten Johannes Krogh går i tredje afsnit af ”Herrens Veje” til kamp mod den nye biskops planer om at tælle kirkegængere og lukke de mindst besøgte kirker. – Foto: Tine Harden/DR

Når hovedpersonen i DR’s dramaserie ”Herrens Veje” bliver fortørnet over biskoppens plan om at tælle kirkegængere for at lukke kirker, afspejler det en reel uenighed i folkekirken. Men optællinger handler om meget mere end kirkelukninger, siger provst

”Ikke en eneste kirke lukker i det her provsti. Ikke én,” tordner Johannes Krogh, hovedpersonen i DR’s dramaserie ”Herrens Veje”, og hamrer sin knyttede næve i bordet.

Inden da har han været til en samtale med stiftets nyslåede biskop, Monica, der vil sætte gang i en optælling af ”brugerne” af kirkerne. For uden folk, ingen kirke, lyder hendes definition af folkekirken til Johannes Kroghs store forargelse.

Og det er ikke kun i gårsdagens afsnit af ”Herrens Veje”, at spørgsmålet om at måle kirkerne på deres besøgstal vækker opstand. Optælling af kirkegængere har også i virkelighedens folkekirke været et af de store stridsspørgsmål de senere år.

Det skyldes, at emnet rammer to ømme punkter på én gang, siger Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet. Han forklarer, at det ene punkt handler om teologi:

”Her lyder argumentet, at antallet af kirkegængere er helt underordnet for det, kirken handler om. Kirken skal forkynde evangeliet, punktum. Hvis man begynder at måle kirken på andet end forkyndelsen, har man usaglige hensigter,” siger Svend Andersen.

Det andet ømme punkt er mere organisatorisk. Her bunder modstanden i en frygt for, hvad konsekvenserne vil være af at måle kirkerne ud fra deres resultater – ikke mindst om det vil gå ud over kirkernes økonomi.

”Mange vil nok også synes, det er pinligt, hvis det kommer frem, at meget få bruger deres kirke,” siger Svend Andersen.

I ”Herrens Veje” sætter biskoppen gang i optælling af kirkegængere med den klare hensigt at finde ud af, hvilke kirker der skal lukkes. Og der strammer serien virkeligheden en anelse, siger Anders Gadegaard, domprovst i København, hvor der for få år siden blev lukket otte kirker. Fem af dem lå i Anders Gadegaards provsti.

”Men vi havde talt kirkegængere og ført forskellig statistik over aktiviteterne i kirkerne længe inden da. Det er i lige så høj grad et værktøj til sognene for at finde ud af, hvordan de bedst bruger deres ressourcer,” siger han.

I sidste ende blev kirkestatistikken dog også et vigtigt argument for, hvilke kirker der blev indstillet til lukning.

”Det spillede helt klart en rolle, selvom det selvfølgelig også var en afvejning af andre faktorer, såsom hvor tæt de lå på andre kirker,” siger Anders Gadegaard.

Egentlig er optælling af kirkegængere langtfra et nyt fænomen i Danmark. Siden middelalderen har det været udbredt at tælle, hvor mange der deltog i nadveren ved søndagshøjmesserne. Men hvor kirkestatistik i dag handler om at måle de enkelte kirker, var det dengang snarere en måde at føre kontrol med befolkningen på, forklarer Hans Raun Iversen, lektor i teologi ved Københavns Universitet.

Først i 2001 blev optællingen af nadvergæster afskaffet under daværende kirkeminister Tove Fergo (V). Hun var både principielt imod at betragte kirken som en servicevirksomhed, der skal dokumentere sine besøgstal, og syntes samtidig, at kirkestatistikken var for dyr.

Der kom dog fornyet fokus på spørgsmålet i 2012, blandt andet efter at det kom frem, at man i Lolland-Falsters Stift havde aflyst 108 gudstjenester i løbet af et år, fordi ingen var mødt op. Den offentlige debat førte dog ikke til, at der blev iværksat en ny, landsdækkende kirkestatistik.

I dag er det meget forskelligt, hvor konsekvent der bliver ført kirkestatistik i de 10 stifter. Nogle stifter indsamler deltaljerede oplysninger fra hvert sogn, mens andre helt afstår fra at måle kirkerne. Og de stifter, der indsamler statistik, gør det på forskellige måder. Det betyder, at tal sjældent kan sammenlignes på tværs af stifter.

Som det ser ud lige nu, er der ikke noget, der tyder på, at det igen bliver obligatorisk i hele landet at tælle kirkegængere, vurderer lektor Hans Raun Iversen.

”I øjeblikket sidder der nogle biskopper, der er gået til valg på, at de vil modsætte sig kirketællinger,” siger han og tilføjer, at der nok først vil komme et krav om optællinger, hvis folkekirken kommer i en dyb økonomisk krise.

”Og det er den ikke endnu,” siger han.