Prøv avisen
6 stjerner

Nobelprismodtagers bog om katastrofen i Tjernobyl er en bevægende og uforglemmelig fortælling

6 stjerner

Atomkraftulykken på Tjernobyl-værket i Ukraine i 1986 er et kulturtraume, som vi har mistet fornemmelsen af. Det råder den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj bod på, så man aldrig glemmer det igen

Nogen gange er glemslen en velsignelse. Andre gange er erindringen en nødvendighed.

Jeg havde ikke glemt atomulykken på Tjernobyl i 1986, hvor en reaktor eksploderede, og verden fik radioaktivt stof ned over sig. Men det var ikke en begivenhed, som lå langt fremme i min bevidsthed. Ulykken lå i periferien af min erindring, indtil jeg nu har læst nobelpristageren (2015) Svetlana Aleksijevitjs dokumentariske bog ”Bøn for Tjernobyl”.

Det er lang tid siden, jeg har læst en så bevægende og uforglemmelig fortælling. Eller rettere fortællinger, for bogen består af en lang række vidnesbyrd om, hvad der foregik i dagene, månederne og årene efter ulykken. Den ene stemme afløser den anden, den ene monolog følger den anden, for Aleksijevitj holder nok mikrofonen, men hun går sjældent i dialog. I bogen lader hun ofrene tale og er blot den, der sætter det hele sammen og får sproget til at virke. Og desto mere effektivt bliver det i al sin nøgenhed.

Her taler en enke efter en af de brandmænd, der var først på ulykkesstedet for at slukke branden og sørge for, at de tre øvrige reaktorer ikke også sprang i luften. De var et ungt par med fremtiden foran sig. De elskede hinanden – og så pludselig var det hele forbi. I løbet af 14 dage var han død af de strålingsskader, han pådrog sig. Han var faktisk en af de navnløse helte, der døde for os andre.