Fem stjerner
Wagner-året er over os, og det kommer også til at præge avisens cd- og dvd-anmeldelser i mange måneder fremover. Der kan næppe herske tvivl om, at en af de vægtigste udgivelser 1248 gram, siger min køkkenvægt bliver den boks med samtlige Wagners operaer, som DGG netop har udsendt. På 43 cder får man rub og stub fra Die Feen som Wagner komponerede i 1833-1834, men som først fik urpremiere i 1888, fem år efter at han var afgået ved døden i Venedig til Parsifal, som i juli 1882 blev holdt over dåben i Wagners nyopførte Festspielhaus i Bayreuth. Pladsen tillader naturligvis ikke en detaljeret gennemgang af de fremragende orkestre, dirigenter og sangere, som i den grad leverer varen i disse indspilninger, men i al korthed:
Giuseppe Sinopoli dirigerer Den flyvende hollænder (med Plácido Domingo som en forpint Erik og Bernd Weikl som hollænderen) og Tannhäuser med Domingo i titelrollen, Agnes Baltsa som Venus og Cheryl Studer som Elisabeth.
Domingo er også i absolut topform som Lohengrin her dirigerer Sir Georg Solti Wienerfilharmonikerne, mens Jessye Norman synger Elsa. Nibelungens Ring er et kapitel for sig, som vi senere skal vende godt og grundigt tilbage til de fire operaer kommer i denne boks fra The Met i New York, hvor James Levine dirigerer, mens James Morris synger Wotan, og Hildegard Behrens har stor autoritet og stemmepragt som Brünnhilde.
Tristan og Isolde får man i Carlos Kleibers kult-indspilning fra Lukaskirche i Dresden, optaget i tre omgange: 1980, 1981 og 1982. Kleiber var perfektionist, og hvis han ikke fik sin vilje, var han ikke længe om at forhøre sig om næste flyafgang. René Kollo og Margaret Price synger titelrollerne i en næsten hysterisk intens affære. Dietrich Fischer-Dieskau, som man allerede har kunnet høre i Lohengrin og Tristan, er mere end på kanten af det overfortolkende som skomageren Hans Sachs i Mestersangerne i Nürnberg, dette varme og vittige mesterværk, hvor Eugen Jochum lokker den rene magi ud af Deutsche Opers kor og orkester, Berlin anno 1976. Endelig svinger Solti taktstokken over Wienerfilharmonikerne i Wagners svanesang, Parsifal. Optagelsen er fra 1972, René Kollo er Parsifal, Fischer-Dieskau Amfortas, og Christa Ludwig synger Kundry. Stjernedrys hele vejen igennem, og selvom der naturligvis vil være andre indspilninger, der trænger sig på som de ultimative, vil denne boks give enhver musikelsker talløse timers glæde og fordybelse og sikre, at man er godt klædt på til Wagner-året.
Veloplagt Mozart-opera
Mozart: La finta Giardiniera, Freiburger Barock-orchester, dir. René Jacobs, sangere: Kartkauser, Ovenden, Penda, Chappius, Rivenq, Im og Nagy. Harmonia mundi HMC 902126.28
Fire stjerner
Den 13. januar 1775 fik Mozarts opera La finta giardiniera (KV 196) sin uropførelse i München. Mozart var på det tidspunkt endnu ikke fyldt 19 år, men var allerede en dreven operakomponist. Den forstilte gartnerpige blev dog ikke den store succes og forsvandt hurtigt fra repertoiret. Men omkring 1780 fik den en renæssance, nu som et tysk Singspiel og med titlen Die Gärtnerin aus Liebe. Også den blev overskygget af Mozarts senere bedrifter i genren, der tog deres begyndelse i 1782, da han i Wien fik et veritabelt gennembrud med Bortførelsen fra serailet, KV 384, der blev den mest spillede opera i Mozarts tid og vakte jubel over hele Europa uden at Mozart fik en kreuzer mere for det.
Men også La finta giardiniera er en sand guldgrube af herlige melodier og den ganske særlige charme, der kendetegner mange af mesterens tidlige værker. René Jacobs har benyttet sig af en posthum udgave fra Prag i 1796, den såkaldte Namest-version, hvor instrumentationen er tilpasset den sene Mozarts stil, og hvor der som i originaludgaven synges på italiensk. Jacobs leder sit fremragende Freiburger Barockorchester i de raske tempi, der er typisk for hans tilgang til denne musik, og han har et ungt, delvist uprøvet, men meget spændende sangerhold. Et oplagt valg for alle, der holder af tidlig Mozart og ikke har noget imod, at der nu og da forceres ikke så lidt. Er man til en mere traditionel fortolkning, kan jeg anbefale en 40 år ældre Philips-indspilning, hvor Hans Schmidt-Isserstedt dirigerer Chor und Orchester des Norddeutschen Rundfunks og har fremragende sangere som Helen Donath, Jessye Norman, Ileana Cotrubas og Hermann Prey på rollelisten.