Prøv avisen
Bog

Har du glemt, hvor eksistentiel og alvorlig barndommen er? Så læs denne bog

5 stjerner

Hvis man har glemt, hvor eksistentiel og alvorlig barndommen er, så skal man læse Tarjei Vesaas’ ”Is-slottet”

I 1964 modtog Tarjei Vesaas (1897-1970) Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ”Is-slottet”. På det tidspunkt var det længe siden, han selv var en fattig ung forfatter, men han har kunnet huske det, huske, hvad den tidlige anerkendelse betød, og derfor brugte han prisen til at stifte Tarjei Vesaas’ debutantpris.

Jeg er med skam at melde kommet sent til Vesaas, og ”Is-slottet” havde jeg ikke læst før. Romanen, som netop er kommet i en ny dansk oversættelse, var for mig en meget ren og markant læseoplevelse. Jeg havde en slags metaoplevelse af, at romanen selv var et knagende is-slot, som jeg bevægede mig ind igennem, med huler, lysindfald og dryppende kroge.

Romanen er stærkt suggestiv, man kan næsten ikke holde ud at læse, fordi man så at sige er med til, at det ubærlige sker, men man kan heller ikke lade være. Men lige som man har følt sig fortabt inde i det mentale is-slot, nærmest ikke har kunnet få vejret, så fører romanen en ud igen, det føles som et vældigt sug af ilt lige ned i de trætte lunger.

Enhver kan jo google ”Is-slottet” og læse nærmere om handlingen, men jeg vil ikke ødelægge nogens første oplevelse af romanen, så derfor skriver jeg forsigtigt om den her.

Romanen opererer med en virkelig ildevarslende og underspillet spænding, der bedst kan sammenlignes med den durende lyd, som kommer fra fossen uden for byen, der har ”bygget” et is-slot op om sig i den stærke frost. Når romanen hedder ”Is-slottet”, er det, fordi vi både konkret og metaforisk skal ind i det is-slot, som er forfærdeligt smukt og farligt. Det er, som om det har en særlig kraft, det trækker folk til sig. I den henseende kan man godt se ”Snedronningen”s kolde fodspor hos Vesaas.

Vesaas har en helt speciel diktion. Den er knap, den aktiverer dine anelser, trykker på din aktive medtænken og fanger de ganske små bevægelser i et menneskesind, der næsten ikke er til at se. Han er 66 år, da han skriver romanen, men skriver om to små piger på 11 år, deres forsigtige og intense nærmen sig hinanden, og han beskriver den måde, hvorpå de som børn lever alvorligt og uden mulighed for at dele deres indre liv med de velmenende voksne omkring sig.

Hvis man har glemt, hvor eksistentiel og alvorlig barndommen er, så læs Vesaas. Hans beskrivelser af børnegruppen som en næsten selvorganiserede organisme, en krop, der former sig uden om det sårede barn eller lukker det ude, er eminente.

Handlingen udspiller sig i et vinterfrossent Norge, langt ude på landet i et lille samfund. 11-årige Siss, der kommer fra et trygt og godt hjem, har en lederrolle i klassen. En dag kommer den jævnaldrende Unn til, hun skal bo hos sin moster, efter at hun har mistet sin mor. Hele klassen holder øje med balancen mellem de to, lederen og den nye. En aften mødes de to alene hjemme hos Unn, og en særlig kontakt opstår. Unn vil fortælle Siss noget. Noget, der er så voldsomt, at det ikke kan siges, ikke bliver sagt. Men romanen ud bærer Siss på denne hemmelighed, som hun ikke engang kender, og løftet om at bevare den. Samtidig er det, som om en særlig metafysisk forbindelse opstår mellem de to piger. De har set ind i et spejl og haft oplevelsen af at smelte sammen. Det er meget af den form for suggestiv symbolik på færde i romanen.

Vesaas lader diskret synsvinklen skifte fra indre til ydre, som her, hvor vi først er inde i Siss’ bevidsthed og så ser hende udefra:

”Hvad mon jeg finder ud af hos Unn. Vil helt sikkert få noget at vide. Har ventet på det hele efteråret, fra den første dag den fremmede Unn kom på skolen. Jeg ved ikke hvorfor.

Det med at mødes var noget helt nyt, det var netop sket her i dag. Efter lang forberedelse kom det hovedkulds.

På vej til Unn. Med en fin dirren af forventning i sig. Den glatte pande kløvede en iskold vind.”

”Is-slottet” er en læseoplevelse ud over det sædvanlige, og jeg tror, at der netop nu, hvor der i litteraturen også er en interesse for det mystiske og krystallinske, vil være momentum.