Prøv avisen

Klassikere du bør læse

Læs interviews med ti kulturpersonligheder om nogle af litteraturhistoriens største klassikere. Foto: Peter M. Jensen

I artikelserien "Værker vi mærker" bad vi kendte kulturpersonligheder fortælle om nogle af litteraturhistoriens største klassikere. Læs her, hvad de interviewede havde at sige, og hvorfor netop disse klassikere er blandt de største

"En klassiker er en bog, alle kender, men få har læst", sagde Mark Twain.

På Kristeligt Dagblads kulturredaktion har vi sat os for at introducere til et udvalg af klassikere. Vi har derfor bedt fremtrædende kulturpersonligheder om at introducere værkerne.

1. Faust af Wolfgang von Goethe

Danmarks førende Goethe-ekspert Per Øhrgaard fortæller i interviewet om Fausts aktualitet i dag. Faust er fortællingen om den unge mand Faust, der indgår en pagt med Djævelen, Mefistofeles, for at opnå større viden og mindre fortvivlelse.

Læs interviewet om Fausts aktualitet i dag

2. Den Guddommelige Komedie af Dante Alighieri

Dante beskriver i jeg-form, hvordan han vandrer til himlen gennem helvede og skærsilden. Direktør for Aarhus Kunstmuseum ARoS Jens Erik Sørensen fortæller i artiklen om, hvordan Dante kryber ind under huden, så man aldrig kan slippe af med ham igen, når man først har gjort bekendtskabet.

Læs hvorfor Dante kryber ind under huden

3. H.C. Andersens samlede Eventyr

Alle danskere kender H.C. Andersens eventyr, men de færreste kender dem lige så godt som sognepræst og ph.d. Kathrine Lilleør.

Hun giver i dette interview sit bud på, hvorfor fortællinger om ællinger og svovlstikker i århundreder har kunnet holde børn og voksne fanget verden over.

Læs interviewet med Kathrine Lilleør

4. Ulysses af James Joyce

Ulysses hører til en af litteraturhistoriens virkeligt tunge drenge. Handlingen i den 750 sider lange bog udspiller sig over et døgn i den jødiske annoncesælger Leopold Blooms liv. Forfatteren Svend Åge Madsen fortæller, hvordan bogen rykkede ved hans selvforståelse som ung og åbnede hans syn for subjektivitet i verden.

Læs om Svend Åge Madsens syn på Ulysses

5. Enten-Eller af Søren Kierkegaard

Kierkegaardsforsker Joakim Garff mener at Enten-Eller var så nyskabende for sin tid, at man kan tale om tiden før og efter Enten-Eller udkom. Enten-Eller er Kierkegaards store gennembrudsværk og er udformet som en samtale mellem en yderligtgående æstetiker og en borgerligt etableret etiker.

Læs Kierkegaardsforsker Joakim Garff om Enten-Eller

6. Højsangen fra Bibelen

Højsangen er en samling digte i Bibelen om kærligheden mellem mand og kvinde. Biskop Elisabeth Dons Christensen opfatter digtsamlingen som en hyldest til kærligheden og erotikken, samtidig med at den rummer en advarsel mod seksualitet uden retningslinjer.

Læs Elisabeth Dons Christensen fortælle om Højsangen

7. Don Quijote af Miguel de Cervantes

Don Quijote er historien om en spansk adelsmand, der bliver så opslugt af universet i de ridderromaner han læser, at han selv drager ud på riddereventyr med sin væbner Pancha og sin trofaste ganger Rosinante.

Gyldendals litterære direktør Johannes Riis giver sit bud på, hvorfor netop denne uregerlige og ustrukturerede roman er blevet en klassiker.

Læs interview med Johannes Riis om Don Quijote

8. Forbrydelse og straf af Fjodor Dostojevskij

Rodion Raskolnikov myrder i denne roman en grisk pantelåner og ved et uheld dennes søster. Nogen tid efter rammer skyldfølelsen ham, og han må modtage sin straf i en fangelejr. Romanen er blevet kaldt verdens første krimi, og koldkrigsforsker Bent Jensen fortæller, hvordan det kristne budskab også er meget tydelig i den.

Læs koldkrigsforsker Bent Jensen om Forbrydelse og straf

9. Huckleberry Finn af Mark Twain

Den danske forfatter Morten Sabroe er en stor beundrer af Mark Twain. Han fortæller i interviewet, hvorfor Mark Twain er en hel fantastisk forfatter og absolut skal læses på originalsproget engelsk.

Læs hvorfor forfatter Morten Sabroe beundrer Mark Twain

10. Hamlet af William Shakespeare

Hamlet handler om en dansk prins, hvis far er blevet myrdet. Farbroren har giftet sig med Hamlets mor, og Hamlet selv spiller vanvittig i sin kamp for at opklare farens mord. Skuespillerinde Helle Fagralid har været med til at opføre Hamlet flere gange, og fortæller om den intense kamp i stykket mellem godt og ondt.

Læs Helle Fagralid fortælle om Hamlet

Serien om de bedste bøger (som alle kender, men få har læst), fortsætter på vores tema om litterære klassikere