Klassisk musik

"J.S. Bach: St. Matthew Passion Music for Trumpet and Organ" får fire ud af seks stjerner og "Antonin Dvorák: Symphonic Works: Symphonies" får fem ud af seks stjerner

Den nye ordløse udgave af Bachs Matthæuspassion vil måske falde strenge puritanere for brystet. Her ses komponisten som 61-årig malet af Elias Hausmann.
Den nye ordløse udgave af Bachs Matthæuspassion vil måske falde strenge puritanere for brystet. Her ses komponisten som 61-årig malet af Elias Hausmann. . Foto: .

Melodier fra Matthæuspassionen

J.S. Bach: St. Matthew Passion Music for Trumpet and Organ Dorthe Zielke og Søren Johannsen, assisteret af Ulla Miilmann, Pelle Gravers Nielsen og Johannes Søe Hansen Naxos 8.573046

Bachs udødelige mesterværk Matthæuspassionen har en længde på godt tre timer og kræver normalt over hundrede medvirkende. Men på en ny cd fra Naxos gøres det på 64 minutter, og værket fremføres af blot to musikere og et par assistenter og alligevel er det blevet en sammenhængende og helstøbt udgivelse. Forklaringen er, at der er tale om en bearbejdelse, hvor Søren Johannsen, organist ved Christianskirken i København og en glimrende Bach-fortolker, har arrangeret 16 af de mest kendte numre fra passionen for orgel og trompet. Han har fået trompetisten Dorthe Zielke med på spøgen, og hun spiller klart, enkelt og smukt, ja, flere steder decideret lækkert, så det er en nydelse fra første nummer indledningskoret Kommt, ihr Töchter til slutkoret Wir setzen uns mit Tränen nieder. De to musikere har i enkelte numre fået assistance: Ulla Miilmann på fløjte, Pelle Gravers Nielsen på obo og Johannes Søe Hansen på violin navnene taler for sig selv giver yderligere farvning til en række arier, DR SymfoniOrkestrets koncertmester Johannes Søe naturligvis til bearbejdelsen af den himmelsk smukke Erbarme Dich, mein Gott.

En sådan ordløs udgave af Matthæuspassionen vil måske falde strenge puritanere for brystet, men sådanne arrangementer har floreret gennem hele musikhistorien, og når det gøres med så stor stilsikkerhed som her, kan man ikke have indvendinger. Skiven kan selvsagt ikke være nogen erstatning for den rene vare, men den er behagelig at lægge ører til, og det er ikke svært at forestille sig, at den for tøvende nysgerrige kan være en brugbar indgang til Bachs storværk; den er under alle omstændigheder en velklingende påmindelse om, at den gamle mester fra Leipzig også var en genial melodiker.

Overstrømmende symfonier med bonus

Antonin Dvorák: Symphonic Works: Symphonies Symphonic Variationes Symphonic Poems Concert Overtures Czech Philharmonic Orchestra, dir. Václav Neumann 8 cder Supraphon SU 4090-2

I Trianglen Antikvariat, en af Østerbros hyggelige bog- og pladehuler (dem er der ikke så mange tilbage af, for gennem de sidste mange år er mobil- og tøjfirmaer rykket ind i lokalerne) fandt jeg for mange år siden en lp-boks med Dvoráks ni symfonier fortolket af Tjekkisk Filharmonisk Orkester under ledelse af Václav Neumann den optimale konstellation til netop denne musik. Disse symfonier har gennem årene taget mange runder på min pladetallerken.

Nu er samtlige symfonier plus en del ouverturer og symfoniske digte, der ikke var plads til på de otte lper blevet overført til cd, og det har givet anledning til et glædeligt genhør. Dvoráks musik er ganske enkelt overstrømmende dejlig, fuld af sødmefulde melodier og nostalgiske klange, tilsat en ubændig energi, og det gælder lige fra nr. 1 i c-mol, der fik tilnavnet Klokkerne fra Zlonice, og til nummer 9 i e-mol, den seneste af dem. Dvorák skabte den under en vellykket rejse til New York, og mange vil kende den under navnet Fra den Nye Verden. Dvorak måbede over at havne i den pulserende storby, der allerede dengang var noget ganske andet end det Prag, han til hverdag arbejdede i og han kunne også glæde sig over fyrstelige honorarer, det ti- eller tyvedobbelte af, hvad han kunne få i sit hjemland. Han blev for øvrigt så begejstret for Amerika, at han i en længere periode tumlede med planer om at skrive en opera over motivet Song of Hiawatha (nogle vil huske den lille indianerdreng fra barndommens Anders And-hæfter), som han fra en oversættelse til tjekkisk kendte allerede inden afrejsen.

Der er ingen nitter blandt de ni symfonier, som det er den rene svir at gå på opdagelse i, og man kan være helt sikker på, at man med Neumann på podiet får den autentiske Dvorák-fortolkning. Optagelserne stammer fra begyndelsen af 1970erne, og Supraphon-lyden er absolut acceptabel. At man tilmed får otte orkesterstykker af den tjekkiske nationalkomponist, er en kærkommen bonus, der bestemt ikke gør denne boks mindre attraktiv.