Ny stor amerikansk violinkoncert
Ligesom der er noget umiddelbart over amerikanerne, er der det også over deres musik. Hvor europæisk modernisme kan være svær at forholde sig til, hvis man ikke kender koderne, er den amerikanske langt mere åben og inkluderende. Tag nu bare Jennifer Higdons violinkoncert, dedikeret til violinstjernen Hilary Hahn (en anden amerikaner) og netop udgivet på cd. Den er allerede flittigt spillet af mange amerikanske orkestre, og man forstår hvorfor: Den er rytmisk jordbunden på den måde, at de mange indspark fra slagtøj støtter op om musikkens struktur og på subtil vis giver fremdrift og farve, og den er opfindsomt fængende som bare pokker i sin afsøgning af violinens mange klanglige muligheder. Hilary Hahn spiller sammen med Royal Liverpool Filharmoniorkester dette fantasirige partitur, så alle de tematiske udviklingsforløb træder tydeligt frem. Hahn er mange gange – også af denne anmelder – blevet kritiseret for at være ekvilibristisk teknisk og ikke så meget andet, men her viser hun nerve og nærvær. I øvrigt bemærker man, at Higdon selv er fløjtenist, for træblæserne spiller en fremtrædende rolle i dette værk, der nok kan minde lidt om landsmanden John Adams krydret med Stravinskij, men så absolut er originalt. Higdon var Hahns lærer, da hun studerede i Philadelphia ved Curtis-instituttet, og samme sted spillede hun også Tjajkovskijs vionlinkoncert for første gang. Dét sammenholdt med, at Tjajkovkijs værk også er lyrisk delikat og energisk selvforglemmende gør, at Hilary Hahn ifølge hende selv finder det rigtigt at koble de to koncerter på denne cd. Det er ærlig talt lidt søgt, for det handler – naturligvis – om, at Tjajkovskijs navn sælger flere cd'er end Higdons. Men fred være med det: Hahns og orkestrets udgave af Tjajkovskijs koncert er storslået, men det er Higdons koncert, der er grunden til, at man skal investere i denne udgivelse.
Hilary Hahn: Violinkoncerter af Higdon og Tjajkovskij. Royal Liverpool Filharmoniorkester. Dirigent: Vasily Petrenko. Deutsche Grammophon. 477 8777.
Skønne Strauss-toner
Der er noget højborgerligt dekadent over Richard Strauss og hans sange. Det kommer man ikke uden om. Men de rummer samtidig en righoldig, verdensfjern skønhed, og hvem har ikke brug for at hengive sig til det i ny og næ? I løbet af sit liv nåede Strauss at skrive omkring 200 sange, og selvom disse stadig står i skyggen af hans operaer og store symfoniske digte, rummer de righoldige eksempler på, hvilket uforligneligt match Strauss' musik og den kvindelige sopranstemme var. Det kan man forvisse sig om på en ny cd med den lyriske koloratursopran Diana Damrau, der hører til vor tids fineste Strauss-sangere. Hun har allerede en mangfoldighed af Strauss-roller under bæltet (eksempelvis Zerbinetta, Zdenka, Fiakermilli, Aminta), og at hun kan sin Strauss, viser hun med tydelighed i løbet af de 22 lieder, hvor hun bakkes op af dirigenten Christian Thielemann og München Filharmonikerne. Sangene er sammensat i tilfældig rækkefølge, og det betyder, at for eksempel alle seks Brentano-sange opus 68 er spredt mellem de andre og ikke høres umiddelbart efter hinanden. Man har utvivlsomt gjort sådan for at skabe størst mulig variation, for Strauss' drømmelandskaber af lyd kan godt blive for meget af det gode i al deres næsten overdådigt sødladne og ødsle frodighed (det er altså begrænset, hvor mange fyldte chokolader man kan spise!). Der mangler nok lidt energi og humør midt i al denne sjælsgranskende introspektion, men stadig er der masser at komme efter, hvis man bare indtager det i doser, for Damrau er en vidunderlig sanger med et kalejdoskopisk farvespektrum og en gribende fraseringsevne. Hun kan synge det smukkeste pianissimo med følelserne uden på tøjet, så man mærker den der rislen, men også være dramatisk kvalfuld, så det gør ondt som i "Lied der Frauen". Men det er især de sirlige ornamenter og den drømmende varmedis i favoritter som "Morgen", "Allerseelen", "Wiegenlied" og "Des Dichters Abendgang", man husker, når cd'en er stoppet. Store sager.
Strauss: Lieder. Solist: Diana Damrau. München Filharmonikerne. Dirigent: Christian Thielemann.Virgin Classics. 6268664 0 8.
