Prøv avisen

Klassiske orkestre mangler musikere

Jeg vil tro, der er forsvundet 10 amatørorkestre inden for de seneste 10 år,” siger Knud Ebbesen, næstformand i Dansk Amatørorkester Samvirke, DAOS

Børn og unge vælger klassiske instrumenter fra, og klassiske amatørorkestre har fået sværere ved at hverve medlemmer. Et kulturtab, lyder reaktionen

Danmarks knap 100 amatørsymfoniorkestre har i stigende grad svært ved at skaffe musikere nok til at opføre de symfoniske værker, de gerne vil.

”Det er ligesom, der er en hel generation, der er gået tabt for den klassiske amatørmusik.”

Sådan lyder budskabet fra Bjarne Egelund, der er formand og koncertmester for Fyns Amatørsymfoniorkester.

Hans orkester har, i lighed med flere andre, vanskeligheder med at rekruttere nye medlemmer og mangler lige nu musikere til blandt andet messingblæsergruppen.

”Tilbuddene med rytmisk musik har været så dominerende i de senere år, at meget få unge tager det vanskelige håndværk op, som det er at lære at spille et klassisk instrument,” siger han.

De unge vælger de klassiske instrumenter fra på musikskolerne, og det giver problemer for orkestre i hele landet, lyder det fra Knud Ebbesen, næstformand i Dansk Amatørorkester Samvirke, DAOS:

”Det er et stort problem. Der er især mangel på strygere og blæsere. Det er ikke usædvanligt, at der sidder 8-10 strygere, hvor der helst skulle have været 20-30 stykker. Den manglende rekruttering betyder også, at gennemsnitalderen i orkestrene stiger støt – jeg vil antage med omkring et år om året i øjeblikket. Vi har desuden set flere eksempler på, at flere orkestre har nedlagt sig selv, eller har slået sig sammen. Jeg vil tro, der er forsvundet 10 amatørorkestre inden for de seneste 10 år,” siger Knud Ebbesen.

Problemet er, siger han, blandt andet opstået, fordi musikken generelt er blevet fjernet fra folkeskolen, og musikskolerne fokuserer mindre på glæden ved at spille som amatør, end på at være fødekæde til det professionelle musikliv.

”Det betyder, at de unge typisk holder op med at spille, når de bliver 12-13 år og opdager, at de ikke er dygtige nok til at blive professionelle musikere,” siger han.

I Aabenraa har tilstrømningen til klassiske instrumenter været dalende i en årrække, fortæller musikskoleleder Edna Rasmussen.

”Der er forsøgt forskellige politiske tiltag med puljer, der skal bremse udviklingen og sikre den musikalske fødekæde. Men det er ikke noget, vi har mærket effekten af endnu,” siger hun og fortsætter:

”Vi har projekter, hvor vi tilbyder gratis prøvetimer. Der kommer typisk 15-30 og prøver, og det bliver måske til 2-3 violinister.

I Sønderjylland lavede musikskolerne for nogle år siden en opgørelse over antallet af orkesterinstrumenter, man kunne samle for at lave symfonisk musik. Selvom alle kræfter i området var samlet, kneb det, fortæller Edna Rasmussen, der mener, at musikskolerne har en vigtig rolle i den musikalske fødekæde:

”Vi producerer danske musikere til orkestrene, og det kræver en kritisk masse at vælge talenter fra. Hvis vi ikke kan fastholde, at musikskolen også er en vigtig fødekæde til klassisk musik, er det på længere sigt en trussel for dansk musikliv. De store orkestre kan måske leve med udenlandske musikere, men konsekvensen er, at vi ikke selv kan sikre et publikum, fordi en dansk tradition går tabt. Der er tale om et kulturtab.”

I 2013 lavede DAOS et større analysearbejde med titlen ”Hvor går musikskoleeleverne hen, når de går ud”, og de har efterfølgende iværksat et pilotprojekt med såkaldt graduerede noder. Det betyder, at man som knap så dygtig amatørmusiker kan komme med i et orkester ved i begyndelsen kun at spille enkle stemmer. Det håber de på længere sigt kan få flere til at ville være med.

”Men det er et langt sejt træk,” siger Knud Ebbesen om den udfordring, amatørsymfoniorkestrene står overfor.