Beethovens 32 klaversonater er i al deres genialitet helt uundværlige for pianister. Det mener Anne Øland, der er professor på Det Jyske Musikkonservatorium og vært for klaverfestivalen Opus 12 i Aarhus. Publikum mener tilsyneladende det samme, for de strømmer til og fylder i denne uge hver aften Lille Sals godt 300 stole i Musikhuset i Aarhus.
Opus 12 er et samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium og Tjajkovskij- konservatoriet i Moskva. Det betyder, at de 32 sonater bliver spillet af 32 forskellige pianister fra Danmark, Rusland, Spanien, Portugal og Finland, der enten lige nu er studerende på et af de to konservatorier eller har haft debutkoncert inden for de seneste par år. Desuden medvirker Anne Øland selv samt hendes russiske kollega Irina Osipova.
LÆS OGSÅ: Mest til lidt underligere musikere
Det giver publikum en meget stærk oplevelse både fysisk og åndeligt, at alle pianisterne er forskellige, for de har hver især et kærlighedsbetonet forhold til netop den sonate, som de skal spille, siger Anne Øland.
De 32 pianister er mellem 13 og 64 år. Yngstemanden, David Munk-Nielsen, er privatelev af Anne Øland og netop optaget på juniorakademiet for pianister ved konservatoriet i København. Han siger om arbejdet med Beethoven:
Beethovens musik er noget helt særligt. For det første er det fantastisk, at han kunne skrive sin musik, selvom han var helt døv, men endnu bedre er det, at man så tydeligt mærker hans følelser, som skifter fra glæde til vrede.
Jakob Alsgaard Bahr, der går i solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium, er en anden af pianisterne ved festivalen. Også han er begejstret.
Jeg skal spille Beethovens næstsidste klaversonate, opus 110 fra 1821, hvor han var fuldstændig døv. At kunne komponere en sådan musik i den tilstand giver os alle et meget klart billede af Beethovens ubegribelige skaberkraft og hans vilje til at vende sorger og vanskeligheder til triumf, siger Jakob Alsgaard Bahr.
Beethovens 32 klaversonater har siden deres tilblivelse været en af hovedgrundstenene i klassisk klaveruddannelse overalt i verden og er ifølge Anne Øland pædagogisk set et uovertruffent værk.
Det er utrolig stærk musik, som ikke har et eneste sekund, der ikke er genialt. Det gør samtidig sonaterne meget gennemsigtige, og publikum vil kunne høre tydeligt, hvis musikken ikke bliver spillet rigtigt. Det stiller naturligvis høje krav til de studerendes tekniske færdigheder. Hvor megen anden musik kan sløre, hvis håndværket ikke er i orden, vil det hos Beethoven med det samme kunne høres, siger Anne Øland.
Hun kalder de 32 sonater et samlet mesterværk, som det er en meget stor oplevelse for de studerende at fortolke i fællesskab.
Det er femte gang, hun står i spidsen for en klaverfestival i Aarhus, og fjerde gang, at det sker i samarbejde med Irina Osipova fra konservatoriet i Moskva. De to har mødt hinanden til forskellige festivaler rundtom i Europa og har fundet ud af, at de ligner hinanden i deres tilgang til musik og undervisning af klaverstuderende.
Samtidig kan de studerende også lære noget af hinanden. De studerende fra Moskva er kommet igennem et meget lille nåleøje og er teknisk på et meget højt niveau. I Danmark har vi ikke nær så mange talenter at tage af, men til gengæld er de danske studerende ifølge Anne Ø-land fuldt på højde med russerne, når det gælder klang og fortolkning.
Jakob Alsgaard Bahr har været med ved flere af de foregående klaverfestivaler i Aarhus, og han nyder det hver gang.
Det er en stor begivenhed, at så mange pianister sammen kaster lys over et bestemt musikalske emne. Man føler sig efter hver festival beriget med en helt særlig fornemmelse af overblik og indblik i en komponist eller en genre, siger han.
I koncertugen afholdes der samtidig i dagtimerne masterclass for de studerende, hvor publikum også er velkomment til at komme og høre på.