"Grønland" er meget passende titlen på et nyt teaterstykke på den britiske nationalscene, National Theatre. Teatret har givet fire af landets unge og lovende dramatikere seks måneder til at fordybe sig i klimaforandringerne og interviewe folk, der enten mærker forandringerne på deres egen krop, eller som er involverede i den politiske proces omkring klimapolitik.
Og de optræder på scenen som alt fra en forvirret teenager, over klimaaktivister til internationale diplomater – og så er der naturligvis nogle af de hårdest ramte af klimaforandringerne – to isbjørne.
Men forsøget på at lave dokumentarteater bliver ikke vel modtaget.
Kritikerne siger, at der er lidt for meget liren af af tilfældige fakta og for lidt drama, som ikke mindst skyldes forsøget på at sy et helt teatertæppe ud af lapperne fra fire forskellige dramatikere. Men det er ikke kun nationalscenen, der omsætter de seneste års debat til teater. Royal Court, som er kendt for mere eksperimenterende teater, har haft premiere på "The Heretic" (Kætteren), som også tager hånd om klimaspørgsmålet, mens teateret The Tricycle har haft repremiere på et stykke, som kort og godt hedder "Water" (Vand).
I "Kætteren" har Juliet Stevenson rollen som forskeren Diane, der når frem til, at vandstanden omkring Maldiverne ikke stiger, sådan som andre klimarapporter siger. Den kætterske konklusion sender hende selv ud på dybt vand blandt forskerkollegerne. Handlingen knytter sig tæt til en skandale, hvor en professor fra East Anglia University forfalskede forskningsresultater. Med til at give stykket drama er, at Dianes datter er Greenpeace-aktivist.
"Kætteren" er blevet langt bedre modtaget end "Greenland" og får ros for at være meget skarpere og mere velskrevet – omend stykket mister fokus i andet akt.
The Tricycle holder til i Kilburn i det vestlige London, men har også ry for at være en af de mere interessante små scener i byen. Teatret er hoppet med på klimavognen. Ikke med et nyt stykke, men med forestillingen "Vand", som oprindeligt havde premiere i 2007. Her er scenen omsat til en multimedieforestilling, som gør, at skuespillerne kan skifte fra at være til klimaforhandlinger i Vancouver i én scene, og i næste scene være i en vandfyldt klippehule i Mexico. "Water" går for at være det bedste og mest helstøbte af de tre stykker, som hver giver sin dramatiske fortolkning af spørgsmålet om klimaforandringer.