Prøv avisen

Klimapolitik skader kulturarv

Den danske jord er fuld af skatte fra fortiden. Men en del af dem risikerer at gå tabt som følge af regeringens massive klima- og miljøinvesteringer Foto: Anders Tvevad.

Regeringens massive miljøinvesteringer ødelægger arkæologiske fortidsminder landet over. De lokale museer kan ikke følge med, lyder det fra Kulturarvsstyrelsen

Den danske jord er fuld af skatte fra fortiden. Men en del af dem risikerer at gå tabt som følge af regeringens massive klima- og miljøinvesteringer. Det er en af de overraskende konklusioner i en ny rapport fra Kulturarvsstyrelsen, der i samarbejde med de nordiske søstermyndigheder har gennemført et nordisk studie af forholdet mellem klima og kulturarv. Projektet er ledet af den norske rigsantikvar og er støttet af Nordisk Ministerråd.

"Vores konklusion er, at kulturarven ikke kun er truet af klimaændringer, men faktisk i endnu højere grad af den politiske reaktion på dem," fortæller projektleder i Kulturarvsstyelsen Anne Nørgård Jørgensen.

Hun peger på, at regeringen for eksempel har givet en halv milliard kroner til at skrotte oliefyr, så de blandt andet kan erstattes af jordvarme. Alene i første halvdel af 2010 blev der således givet støtte til 4000 danske jordvarmeprojekter. Men når man graver ud til jordvarmeanlæg, kan man samtidig komme til at ødelægge arkæologiske skatte.

Et andet eksempel på kulturarvens sammenstød med miljøpolitikken er regeringens milliardinvestering i vådområder:

"Det er meget positivt ladet alt sammen, når man taler om miljørigtig politik og etablering af vådområder. Alle glæder sig over vådområderne, måske bortset fra landmanden. Men nogle af de største arkæologiske skatte, vi har, findes netop i vores søer og moser, hvor våbenofre og menneskeofre for eksempel er godt bevaret. Og når man anlægger vådområder til gavn for miljøet og som buffer for store regnmængder i fremtiden, så kan man uforvarende samtidig ødelægge kulturarven i jorden," siger Anne Nørgård Jørgensen.

I princippet er det de lokale museers opgave at undersøge jorden først på de steder, hvor man ved, at der kan findes væsentlige fortidsminder. Men museerne kan ikke følge med:

"De har rigtig mange sager i øjeblikket, og der er også museer, der ikke når det, eller ikke har ressourcer til at løfte opgaven," siger Anne Nørgård Jørgensen, der nu med bidrag fra landets museer skriver på et notat om sagen for at informere miljø- og energisektorerne om problemerne.

Kulturminister Per Stig Møller (K) vil lade styrelserne gøre arbejdet færdigt, før han forholder sig til sagen. Men De Konservatives ordfører på kulturarvsområdet, Rasmus Jarlov, mener, at det er vigtigt at redde de arkæologiske skatte i tide:

"Vi skal ikke gå på kompromis med vores kulturarv. Og det skal ikke være sådan, at de nødvendige udgravninger ikke bliver foretaget, fordi der mangler mandskab," siger Rasmus Jarlov.

Socialdemokraternes ordfører for kulturarv, Flemming Møller Mortensen, mener, at der bør ansættes flere arkæologer på landets museer.

"Museerne er blevet for sårbare over for den slags situationer, fordi de kun ansætter arkæologer i takt med aktiviteten på byggeområdet. Derfor mener vi i Socialdemokraterne, at der bør være et større basisbudget til museerne, så de også kan beholde arkæologerne i lavkonjunktur. For det halter jo også med resurserne inden for registrering og forskning, hvor de så kan bruge deres kræfter, når de ikke er i marken," siger Flemming Møller Mortensen.

ohrstrom@k.dk