Prøv avisen
Bog

Kløgtige spørgsmål til det moderne menneske

4 stjerner
Farten og mulighederne gør noget ved os, hævder den svenske præst, forfatter og foredragsholder Tomas Sjödin. Han ser en uheldig forskydning fra taknemmelighed over det, vi har fået lov til at opleve, til ærgrelse over det, vi hele tiden går glip af. Modelfoto

Hvis du vil gøre et menneske lykkeligt, så giv ham ikke rigdomme, men tag nogle ønsker fra ham. Således skrev Euripides omkring år 400 f.Kr. Og det gælder stadig, hvis man skal tro den svenske præst Tomas Sjödin

Der er mange af os, der har travlt. Vi siger, at vi godt kan lide det, og vi skyder af sted for fulde sejl og spejder efter muligheder. Og der er mange. Så mange, at vi godt kan opgive at udnytte dem alle, uanset hvor meget fart vi har på.

Men farten og mulighederne gør noget ved os, hævder den svenske præst, forfatter og foredragsholder Tomas Sjödin. Han ser en uheldig forskydning fra taknemmelighed over det, vi har fået lov til at opleve, til ærgrelse over det, vi hele tiden går glip af.

Vi behøver dog ikke at ærgre os. Der er nemlig så meget, som vi ikke er nødt til, og vi kan med ro i sindet give os selv nogle flere stille dage, siger Tomas Sjödin, hvis helt egen trossætning lyder: Du behøver ikke slå til. Det er nok, at du er til. Alt ud over det er bonus. Og hvis man følger Sjödins trossætning, vil man – forhåbentlig – mærke, at begrænsning sagtens kan være noget positivt. Måske endda en befrielse.

Tomas Sjödin skriver klummer i GöteborgsPosten. Og det gør han godt. I ”Der er så meget vi ikke er nødt til” har han samlet 77 af slagsen.

Læs fire af Tomas Sjödins klummer herherher og her.

De er korte, knap to sider hver, og de lever fint op til den definition, som en af hans læsere gav på begrebet klumme: En klumme beskriver noget, som vi allerede godt ved, men som vi ikke selv har tænkt på.

Det er altså sammenhæng, aktualitet og perspektiv, som Thomas Sjödin tilbyder os med sine klummer, som han inddeler i tre dele. Den første er kampen mod livets mange ”er nødt til”, den anden berører troen som bærende kraft, mens den tredje del handler om kærlighed.

77 korte tekster i rap er mange. Og selvom de er gode, er kvaliteten svingende.

Nogle steder tangerer Tomas Sjödin det banale, andre steder det salvelsesfulde, men som regel er han både skarp og kærlig i såvel sin individ- som i sin samfundsdiagnostik: Når han opfordrer til passivitet, til at forsømme ting i den rigtige rækkefølge, til at hylde de fejlende mennesker – og når han går vores egen Svend Brinkmann i bedene og skriver: ”Det indre pres, kravet om at man hele tiden skal udvikle sig, er det åndelige livs fjende.”

Man kan diskutere , om klummer læser sig bedst i den avis- eller magasin-sammenhæng, som de er skrevet i. En enkelt ad gangen, med dages eller ugers mellemrum, så man kan læse, lægge til side og begynde at glæde sig til den næste. Og ikke som her, hvor man lidt halvforpustet blæser gennem flere års klummeproduktion på nogle få timer.

Det er næppe sådan, man bedst yder dem retfærdighed. Man bør nok snarere læse et par stykker ad gangen og ikke hele bogen, for når man gør det, så bliver tilbagevendende motiver til lidt halvirriterende gentagelser, og det er er både synd og skam. For der er suveræne klummer indimellem.

Og Tomas Sjödin evner at levere mulige, men aldrig endelige svar på de spørgsmål, som han kløgtigt stiller.