Esrum Klosters historie er bedre belyst end mange andre danske klostres. Men denne bog er den første, der giver en grundig gennemgang af dets seks datterklostre, beliggende i Vitskøl, Sorø, Dargun i Nordtyskland, Kolbacz i Vestpommern, Eldena syd for Rügen og Ryd nordøst for Flensborg.
Hvert enkelt af disse klostre gennemgås omhyggeligt med henblik på deres bygningshistorie og samfundsmæssige forhold. Historien om datterklostrene har endnu ikke været fortalt.
Bogen beskæftiger sig i en koncentreret og letlæst form tillige med de forskellige klostres relationer til magthaverne, til moderklosteret og andre gejstlige institutioner samt til fæstere og undergivne.
En vigtig pointe udgør påvisningen af, at datterklostrene i lighed med moderklostret havde en afgørende indflydelse på de egne, hvor de havde deres virke. Dette aspekt af Esrom Klosters historie har hidtil ikke været belyst.
Esrum Kloster - betegnet som cisterciensernes spydspids i Norden - blev grundlagt i 1151 og fungerede som kloster indtil Reformationen. Derefter overgik klostret til andre formål. Med undtagelse af den senmiddelalderlige fløj blev klostret revet ned over en længere årrække. I 1997 blev den eksisterende klosterbygning åbnet for publikum, hvad der førte til fornyet interesse for den middelalderlige institution.
Værkets forfattere, Bente Thomsen og Kaj Madsen, nævner det enhedspræg, uniformitas, som kendetegner cistercienserordenen. Dette blev sikret ved regler, der udvikledes i løbet af 1100-tallet. Karakteristisk var endvidere opbygningen af den såkaldte Kærlighedens lov, Carta caritatis, der havde gyldighed for relationerne mellem moderklostre og datterklostre og detaljeret gør rede for de betingelser, der skulle opfyldes ved grundlæggelse af nye klostre.
Ingen af disse måtte opføres i byer, befæstninger eller på godser. Kun steder, der lå fjernt fra menneskers færden, kunne accepteres. Klostrene var forpligtede til at anvende de samme bøger, ligesom den hellige Benedikts regler var den ufravigelige ramme omkring hverdagene. Til munkenes tøj var kravet, at det skulle være enkelt og billigt. Munkene var pålagt selv at skaffe, hvad de skulle spise, og henvistes i den forbindelse til dyrkning af jorden og til husdyravl.
Vitskøl Kloster i Himmerland, grundlagt i 1158, blev det første datterkloster for Esrum Kloster, placeret i en passende øde egn med adgang til rindende vand - og således med mulighed for udnyttelse af vandkraft - og tæt på skov, hvorfra der kunne skaffes både brændsel og tømmer. Vigtigt var tillige de gode transportforbindelser, som beliggenheden ved Limfjorden gav adgang til.
Forfatterne noterer, at ”de hellige mænd” ikke udelukkende interesserede sig for hellige materier og henviser til en række konflikter mellem Vitskøl Kloster og kannikkerne i Viborg om rettigheder til ejendom, skatter og naturalieydelser.
En langvarig konflikt mellem de samme kombattanter får særskilt omtale. Det drejer sig om en strid om Læsø, i første omgang bilagt med hjælp fra blandt andre en fredsmægler udpeget af Valdemar Sejr. Men i 1274 blussede striden op igen.
I Viborg følte man sig generet af et kapel, som munkene i Vitskøl havde ladet opføre på øen. Tilsyneladende lykkedes det for højere instanser at mægle også i denne strid.
Bente Thomsen og Kaj Madsen har skrevet bogen, så den dels lægger op til at blive læst på én gang, dels til en fragmenteret læsning, hvor de enkelte kapitler studeres for sig og benyttes som guide ved besøg på de forskellige klostre og i deres omgivelser. Det er en brugsbog, der lever op til sit eget formål og giver gedigen historieformidling om en fascinerende virkelighed.