Bøn, videnskab og kunst har mindst én ting tilfælles. Der kræves koncentration af udøveren.
Derfor søger mange videnskabsfolk og kunstnere på samme måde som nonner og munke i ly fra storbyernes larm og fristelser. Det gamle benediktinerkloster San Cataldo ved Amalfi i det sydlige Italien er et af de åndehuller, som mange kreative danskere har søgt til gennem tiden. Så sent som i lørdags fortalte Benny Andersen her i avisen, hvordan han sammen med sin kone havde skrevet en ny fødselsdagssang for voksne på refugiet.
I dag drives stedet af Institutionen San Cataldo, der blev oprettet af Foreningen San Cataldos Venner i 1936 med et mål om at uddele studiestipendier til forskere og kunstnere.
Men oprindelig blev klosteret bygget som et adeligt nonnekloster for 1000 år siden, og det blev først nedlagt i 1812, da der kun var 11 nonner tilbage.
For dengang krævede man, at der var mindst 12 nonner på et kloster for at holde det i live, et princip, der var inspireret af antallet af disciple, forklarer arkitekten Bente Lange, der er en af forfatterne bag bogen San Cataldo et adeligt nonnekloster på Amalfikysten, der netop er udkommet.
Bogen beskriver klosterets særlige historie og arkitektur illustreret med fotos, og den begejstrede Kristeligt Dagblads anmelder: Der er tidligere skrevet gode bøger om klosterets og institutionens historie, men den bog, der nu foreligger, slår alt af banen, skrev Carsten Bach-Nielsen i sin anmeldelse.
LÆS OGSÅ: Hvad levemanden fra klosteret tog med i graven
Forfatterne bag bogen har blandt andet fået indsigt i dokumenter, der ikke tidligere har været tilgængelige om klosterets dramatiske historie og nonnernes forgæves kamp for at bevare klostret, inden det til sidst fik lov til at står efterladt og forfalde i næsten 100 år.
I 1909 købte danskeren Carl Wiinstedt klosteret med tilhørende vingård.
Dengang lå den smukke bygning allerede hen som en ruin, men Wiinstedt lod genopbygge dele af klosteret, sådan at det kunne bebos, og under arbejdet fik han den idé at gøre San Cataldo til et studiehjem for danske videnskabsmænd, kunstnere og andre åndsarbejdere.
Gennem sine kontakter i Danmark lykkedes det ham at gennemføre den idé i 1924, hvor Foreningen San Cataldos Venner blev stiftet. Og allerede samme år uddelte man stipendier til forskere og kunstnere, mens foreningens medlemmer kunne bo på klosteret som betalende gæster på gunstige vilkår.
Det har Bente Lange, der selv har stået for en del af restaureringen af klostret som arkitekt, selv gjort hyppig brug af.
Man når simpelthen at få to dages arbejde fra hånden på én dag, når man bor på klostret. For dels bliver der sørget for en med alt det praktiske og mad tre gange om dagen hentet direkte ind fra urtehaven, og dels indbyder de enkle hvidkalkede, harmoniske rum til fordybelse. Det gør den 12.000 kvadratmeter store have også, hvor man altid kan finde en rolig krog for sig selv eller snakke med de andre forskere og kunstnere, hvis man vil have en pause fra sit arbejde. Og det ligger også ved en af Europas smukkeste kyster. Det er simpelthen et lille paradis, siger Bente Lange, der er kommet i klosteret siden 1989 og nu også er en del af den bestyrelse, der driver stedet.
Bogen retter sig især mod folk, der overvejer et ophold på klosteret, så man får en større historisk rus over at bo og arbejde der, forklarer hun. Men hun mener også, at det italienske kloster efterhånden er blevet en del af den danske kulturhistorie, når man tænker på, hvor mange store danske tanker, der er blevet født her.
Ligesom på Det Kongelige Biblioteks læsesal er der en intens stemning af koncentration på stedet, og det virker mere stimulerende at arbejde i sådan et miljø end at sidde for sig selv i et sommerhus, og der er både blevet skrevet mange bøger, meget musik, skabt meget kunst og udtænkt mange gode videnskabelige idéer her, siger Bente Lange, der på den måde mener, at klosteret stadig bringer moderne mennesker tættere på den guddommelige inspiration.
