Klovnen, vi krummer tæer over at spejle os i

Komikeren Frank Hvam agerer gerne klovn for at blotte menneskelige fejl og mangler, som vi andre kan genkende os selv i. Lørdag fylder han 50 år

Frank Hvam er hverken særligt sprællende eller udfarende, når han går på scenen som standupkomiker. Men hans evne til at udstille sig selv og vække genkendelse får grinene frem hos publikum, fortæller komiker Thomas Wivel. – Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.
Frank Hvam er hverken særligt sprællende eller udfarende, når han går på scenen som standupkomiker. Men hans evne til at udstille sig selv og vække genkendelse får grinene frem hos publikum, fortæller komiker Thomas Wivel. – Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

”Jeg har ikke held i kærlighed. Til gengæld er jeg god til at finde parkeringspladser.”

Året er 1997, og den nyudsprungne komiker Frank Hvam står på scenen i den københavnske Comedy Zoo for en af de allerførste gange. Det er kun begyndelsen på hans standupkarriere, en begyndelse, som han siden er blevet drillet for var lidt famlende. Uanset hvad man måtte mene, har Frank Hvam mestret den underspillede humor fra første færd, og så har han aldrig været bange for at blotte sine svagheder.

”Det er jo så anstrengende at gå og foregive, at man er et perfekt menneske. Det koster så mange kræfter. Der er mere energi i at sige ’ja, jeg er en idiot en gang imellem. Lad os grine af det’,” har han sagt til JydskeVestkysten.

Og selvom det ikke er tv for alle, når Frank episode efter episode opfører sig aldeles uperfekt i serien ”Klovn”, kan vi lære noget af ham. Frank prøver og prøver, men vi ved, hvordan det ender. Han fejler. Er sin kæreste utro, får sluppet en racistisk kommentar – og dét, der er langt mere tåkrummende. Spændt ud mellem overjeget, i serien personificeret af hans kæreste Mia, og underjeget i form af bedstevennen Casper Christensen, den arrogante Karl Smart, der ofte formår at lokke Frank i fordærv, klovner Frank sig igennem 70 episoder og tre film.

”Klovnekarakteren er et spejl, hvori vi kan se vores egne uheldige, dumme, fjollede sider og måske vigtigst af alt – se dem på en måde, hvor vi lærer at tilgive dem. For i ’Klovn’ ender det som regel med tilgivelse,” siger satireforsker Dennis Meyhoff Brink, der har iagttaget Frank Hvams karriere.

Ifølge komikeren Thomas Wivel har morgendagens fødselar ”en udpræget sans for det fjollede, men med substans”. Og så løber der en rød tråd gennem karrieren:

”Jeg ser Franks rolle i ’Klovn’ som en forlængelse af hans standupunivers. Frank har altid været god til at ironisere over sig selv. Så er det klart, at den lige får et gear mere i ’Klovn’, hvor han spiller en karakter. Men hans evne til at udstille sig selv og vække identifikation går igen. Det er ret smukt, når det lykkes for en komiker både at have evnen til den ret primitive, fjollede humor, men alligevel forene det med noget karakter og dybde,” siger han.

I det hele taget er der nok mange, der kobler Frank Hvam med Casper Christensen som Danmarks måske pinligste, måske også mest nøgne, komikerduo. Deres venskab blev formet i 1990’erne, da Frank Hvam efter tre et halvt år droppede dyrlægestudiet for at leve af at være sjov. Noget, han havde med sig fra den lille by Ørum Sønderlyng ved Viborg, hvor han som søn af en sygeplejerske og en smed voksede op på en nedlagt landbrugsejendom omgivet af dyr.

”Vi grinede meget derhjemme. Rigtig meget! Vi grinede af naboen og fandt selv på numre. Da jeg boede hjemme, tænkte jeg ikke videre over det, men siden gjorde jeg. Det gik op for mig, at det var en stor del af mig at fortælle historier. Som barn sad jeg utallige gange på køkkenbordet, når min far fortalte historier for kammeraterne, der lyttede og skreg af grin,” har Frank Hvam fortalt Nordjyske Stiftstidende.

Hans store gennembrud var tv-sketchprogrammet ”Casper & Mandrilaftalen”, hvorfra læserne måske husker den usikre Lars Krimi, der var lykkelig for at have fået sin rolle, men også uhyre selvkritisk – en karakter, Frank Hvam over for Euroman har beskrevet som ”sin egen angst for ikke at slå til” – eller andre af de i alt 250 syrede, nærmest Monty Python’ske karakterer.

Selvom Frank Hvams offentlige virke kan fremstå både gakket og grinagtig, har han også været i mediemøllen på mere alvorlig vis. I 2005 var det ham, der ”nærmest ene mand kom til at udløse Muhammed-krisen”, som det blev formuleret i dagbladet Politiken. Det var nemlig et af daværende kulturredaktør på Jyllands-Posten Flemming Roses argumenter for at bringe de 12 karikaturtegninger af muslimernes profet Muhammed i sin avis, at Frank Hvam havde udtalt, at han ikke ”tør tage pis på Koranen for åben tv-skærm”.

Efterfølgende skrev Frank Hvam så et læserbrev til Weekendavisen – hvilket han senere har kaldt for ”et lavpunkt i sit voksenliv”. Han fremførte en række nuanceringer til sin udtalelse, såsom at han altså ikke havde droppet nogen konkrete sketcher af angst. Og at han i øvrigt lige sad og skitserede en ”vellignende pindemand af profeten Muhammed”, fordi hans erfaring fra komikerbranchen havde lært ham, at ”ingen muslimer ved deres fulde fem ville gide reagere”. Som bekendt faldt det lidt anderledes ud, da Jyllands-Posten valgte at trykke karikaturtegningerne. ”Jeg har fortrudt det så mange gange siden,” sagde Frank Hvam dengang til Politiken.

I det hele taget slider det på Frank Hvam at være udadvendt, har han sagt til Jydske Vestkysten. Måske er det derfor, der hverken bliver rampelys eller rød løber til 50-årsfejringen.

”Det skal være noget nært og hyggeligt, hvor man kan blive rigtig fuld uden at skulle fotograferes,” har Frank Hvam fortalt Ritzau.