Prøv avisen

Knausgård-angreb møder stærk kritik

Debatten om køn og litteratur bølger også i Sverige frem og tilbage. Karl Ove Knausgård kalder svenskerne "kykloper".

Reaktionerne på den norske forfatter Karl Ove Knausgårds kritik af det svenske debatklima fortsætter. Forfatterkollega anklager Knausgård for at levere et selvmedlidende forsvar for højreekstreme kræfter

Der skal en nordmand til at skabe rav i den svenske debat. I hvert fald har den norske forfatter Karl Ove Knausgård bragt sindene godt og grundigt i kog, efter han for nylig kritiserede Sverige for at være et land præget af selvcensur, hvor ingen forfattere tør sige de enøjede kykloper, som han benævner den politisk korrekte klasse, imod, når det handler om køn, kultur og udlændingepolitik.

Dette som svar på anklager om, at hans forfatterskab skulle være ”litterær pædofili”, fordi han skildrer en mands forhold til en mindreårig pige i romanen ”Ute av verden”, samt påstande om, at svensk litteratur præges af en nedsættende seksualisering af kvinder. En påstand, Karl Ove Knausgård vender sig imod.

I et debatindlæg revser ophavsmanden til kritikken, litteraturprofessor Ebba Witt-Brattström, nu den mandsdominerede kulturverden og kommer med en række eksempler på litteraturpriser, hvor kvinder er underrepræsenterede.

”Der hersker en 'dobbelt standard', som Virginia Woolf kaldte vrangforestillingen om, at mænds litterære temaer er almenmenneskelige og dermed mere æstetiske, mens kvindeemner opfattes som politiske,” skriver hun i mandagens udgave af Dagens Nyheter.

I et interview med erhvervsbladet Dagens Industri siger hun desuden, at Knausgård er bange for hende.

”I dag eksponeres drenge for vold, sex og sport som en slags hjernevask, pigerne ikke udsættes for. Drenge bliver mere begrænsede, fordi maskuliniteten foragter svaghed. Pigerne får en bredere menneskelig indsigt,” lyder det.

Siden Knausgård forsvarede forfatteres ret til at skrive om, hvad de vil - også om seksuelle overgreb og nazisme - har store dele af Sveriges venstrefløj og forfattere som Jan Guillou og Jonas Gardell taget afstand fra ham.

For Jonas Gardells vedkommende kalder han i avisen Expressen Knausgårds indlæg for ”Et selvmedlidende og dybt urovækkende forsvar af højreekstreme kræfter” med henvisning til Knausgårds udtalelser om, at Sverigedemokraterne bør behandles som et respekteret politisk parti.

Hjemme i Norge har flere fremtrædende forfattere som Jan Kjærstad støttet Knausgård, og Erlend Loe peger på, at svenskerne for let affejer kritikken, blot fordi det handler som en hvid, heteroseksuel mand, der tager kampen op med det svenske debatklima.

Også i Sverige har enkelte forsvaret Karl Ove Knausgård, eksempelvis litteraturkritiker og redaktør på Dagens Nyheter Jonas Thente, som i modsætning til Ebba Witt-Brattström ikke mener, at mændene sidder på magten i svensk kultur.

”I virkeligheden styres kulturverdenen af kvinder, og debatten risikerer at undergrave kvindelige forfattere,” skriver han i en kommentar.

Thente peger på danskeren Inger Christensen som et eksempel på en forfatter, hvor oplevelsen af indholdet risikerer at blive overskygget af politik, hvis man først og fremmest skal kigge på forfatterens køn.

”Hvis man reducerer kvindelige forfattere til alene at være kvinder og bedømmer dem som modsætninger til mandlige forfattere, gør man dem en bjørnetjeneste. Deres værdi er ikke betinget af, hvad de er, men taler for sig selv,” skriver Jonas Thente i Dagens Nyheter.