Knausgård går til angreb mod svensk snæversyn

Efter beskyldninger om sexisme beskylder norsk forfatter Sverige for at være et land præget af frygt

”Det umoralske forvirrer dem, og begæret forvirrer dem, fordi det ikke er, som det bør være. Så bliver de vrede og begynder at kaste med sten," skriver Karl Ove Knausgård om svenskerne.
”Det umoralske forvirrer dem, og begæret forvirrer dem, fordi det ikke er, som det bør være. Så bliver de vrede og begynder at kaste med sten," skriver Karl Ove Knausgård om svenskerne. Foto: Sigrid Nygaard.

Sverige er et land præget af frygt for virkeligheden, hvor de enøjede og korrekte kritiserer alt, der stikker ud fra det polerede selvbillede og syn på køn, politik og identitet. Sådan lyder den norske forfatter Karl Ove Knausgårds genmæle, efter at den kendte feminist og litteraturprofessor Ebba Witt-Brattström har anklaget ham for ”litterær pædofil”, fordi han i fjerde bind af romanserien ”Min kamp” beskriver en seksuel relation mellem en skolelærer og en 13-årig pige. Desuden anklages kollegaen Stieg Larsson og Knausgård for at seksualisere kvinder i litteraturen.

Men præmissen om, at virkelighedens forfald må vige for idealer om identitet og køn, køber Knausgård ikke.

”Det umoralske forvirrer dem, og begæret forvirrer dem, fordi det ikke er, som det bør være. Så bliver de vrede og begynder at kaste med sten (“) Alle mine bøger er oprigtige forsøg på at forstå, hvordan det er at være menneske i nutidens samfund. Med oprigtig mener jeg også de dårlige, forkastelige sider (“) selvhad og foragt, og alt begær, inklusive det forbudte,” skriver forfatteren i sit svar i Dagens Nyheter.

Knausgård kalder i indlægget de politisk korrekte svenskere for enøjede kykloper, der altid bliver gale, når de taler om køn og indvandring, og som aldrig vil diskutere nuancerne.

”Hvad er det modsatte af frihed? Det er at diktere, hvordan litteraturen skal være og tænke. Det er at sige, hvad man må og ikke må,” skriver Knausgård.

I Ebba Witt-Brattströms kritik af mænds behandling af kvinder i litteraturen undrer hun sig over, at det er blevet finkulturelt at skrive om overgreb på mindreårige og kalder relationen mellem Knausgård og hans romankarakter Geir for ”homosocialt” begær.

”Er jeg oprørt? Nej, men jeg er nysgerrig for at forstå offentlighedens larmende tavshed over for deres provokationer. Er det i orden for alle mænd at blive påduttet den dyriske drift? Og er der ingen forældre, der vil beskytte deres 13-årige?”, spørger hun i Dagens Nyheter.

Ebba Witt-Brattström beskriver desuden de 13-årige piger som perfekte, forsvarsløse objekter i mændenes litteratur, og at kvinden fungerer som seksuelt objekt i begæret mellem mænd.

Karl Ove Knausgård har i 13 år boet i Österlen i Skåne og har ved flere lejligheder tidligere faret i flint over svenskernes politiske korrekthed og frygt for at overskride idealbilledet af en åben, ligestillet nation, når de eksempelvis kalder Norges fejring af nationaldagen den 17. maj for på grænsen til nazisme.

Han undrer sig også over, at den socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, kan kalde Sverigedemokraterne for et neofascistisk parti, uden det fører til kritiske reaktioner.

”Hvad sker der med et samfund, der ikke forholder sig til virkeligheden? (“) Kultursiderne i kyklopernes aviser er litteraturfjendtlige, fordi moralen er hævet over litteraturen,” skriver Knausgård i sit modsvar, hvor han beskriver svensk litteratur som bundet på hænder og fødder.

”Jeg kender intet andet land i verden - ud over de totalitære - hvor forfatterne er så usynlige i den offentlige debat,” lyder det i indlægget, der slutter med et personligt svar på Ebba Witt-Brattströms pædofili-anklage.

”Jeg har fire børn, og de ældste er begyndt at læse avis. Jeg venter blot på spørgsmålet 'Far, hvad er pædofili? Hvorfor siger hun, at du er pædofil?'.”