Kongen af moderne norsk litteratur har det med at komme med opsigtsvækkende udtalelser i den svenske og norske kulturdebat, og nu er turen kommet til landsmændenes folkekarakter.
I et interview til den svenske avis Expressen forklarer Karl Ove Knausgård, at han har ændret sit syn på hjemlandet ganske meget, siden han flyttede til Sverige og Ystad i Skåne. Tidligere har han kritiseret det svenske samfund for udbredt berøringsangst over for indvandrerproblemer og kvælende politisk korrekt køns- og kulturdebat.
”Meget af det, svenskerne siger, er sandt: Nordmænd mangler en slags professionalisme. De er lidt mere barnlige og uformelle,” fortæller han til Expressen.
Forfatteren har talt med avisen i anledning af, at han i mandags modtog Expressens Björn Nilsson-pris for kulturjournalistik. Dette for sine essays i såvel skandinaviske som amerikanske medier, hvor specielt hans indlæg i The New York Times har fået international opmærksomhed.
Knausgård fortæller, at den amerikanske avis sidste år spurgte, om han ville interviewe Donald Trump, der senere blev USA’s præsident. Et afslag, han fortryder.
”Jeg sagde nej, fordi jeg ikke turde, og det ærgrer jeg mig meget over. Det havde været fantastisk, men det føltes, som om det var over min vægtklasse,” siger Knausgård.
Den anmelderoste forfatter har boet i Sverige siden 2002 og har valgt at blive, efter at han sidste år blev separeret fra den svenske forfatterinde Linda Boström Knausgård. Han oplever, at mange nordmænd har et forvrænget indtryk af nabolandet.
”Folk i Norge ved meget lidt om Sverige. Mange har eksempelvis et meget karikeret billede af den svenske flygtningeproblematik (…) Nordmænd har også svært ved at forstå den svenske feminisme. Her er det et slags trumfkort i alle kulturdebatter,” forklarer han.
På trods af, at flere af bindene i Knausgårds succes-serie ”Min kamp” foregår i Norge, fortæller han desuden, at han indtil terrorangrebet i 2011 ikke var synderligt optaget af hjemlandet.
”Efter Utøya følte jeg en stærk længsel efter at drage tilbage. En af de gode ting ved Norge er nationalismen. Problemet er, når der opstår store områder i samfundet, som ikke kan kommunikere, og når der ikke længere findes et fælles ’vi’. Så falder det skandinaviske fællesskabsprojekt sammen,” fortæller han.
I modsætning til mange andre i kulturverdenen forklarer Knausgård, at han ikke er så bekymret for den nye amerikanske præsident.
”Måske leder den brutale forandring til, at vi får øjnene op for nogle ting. Der er ingen tvivl om, at USA er et vingeskudt samfund (…) med en hel socialklasse udenfor. Det er klart, at det før eller senere bliver synligt politisk (…)Trump er uforudsigelig og farlig, men der kan komme noget godt ud af det til slut”.