Bogsæsonen 2021 skydes fornemt i gang allerede den 8. januar, hvor Helle Helle udsender en ny roman. Den hedder ”Bob” (Gutkind) og handler om en ung mand, der ikke rigtig ved, hvad han vil og skal. Hans kæreste, som er den unge pige fra Helles forrige roman ”de”, har travlt med sit nye studie, mens han arbejder lidt, men egentlig helst bare vil have en fremtid sammen med hende.
En ung og søgende mand finder man også hos Thomas Korsgaard, der er klar med ”Man skulle nok have været der” (Lindhardt og Ringhof), der er sidste bog i romantrilogien om Tue, der nu er flyttet til Frederiksberg i København, hvor han bliver smidt på gaden af sin udlejer og må søge ly på tilfældige steder og hos tvivlsomme typer.
Også Benn Q. Holm leverer en coming-of-age-roman med ”Et stykke af tiden” (Alpha) om en ung mand, der i 1976 ankommer til Berlin for at læse og møder såvel terrorisme, Bowie som den store kærlighed og får vendt op og ned på sit liv.
Der sker ligeledes ting og sager hos Christina Hesselholdt, der fortsætter sin føljeton om sit frisatte alterego Camilla & Co. I ”Feje blade sammen op mod vinden” (People’s Press) dør Camillas hest, og fem midaldrende venners livslange venskaber sættes på en prøve, da såvel hun som vennerne oplever tab og smerte på det personlige plan, mens folk hos Vibeke Grønfeldt o gså kæmper med at finde sig til rette i romanen ”Pludseligt her” (People’s Press), hvor slægter, traditioner og værdier smuldrer, mens en mand beder en præst om at blive gift med silikonedukken Belle, som han lever så enkelt og smukt sammen med.
Foråret byder desuden på en række biografiske og dokumentariske romaner, blandt andet ”Kvinde set fra ryggen” (Politikens Forlag) af Jesper Wung-Sung, der har skrevet en roman om Ida Ilsted, gift Hammerhøi, hvis ryg og nakke millioner af museumsgæster har beundret gennem årene.
Men hvem var hun egentlig, Vilhelm Hammershøis livsledsagerske og foretrukne model? Det forsøger han at finde ud af, mens Lotte Kaa Andersen er dykket ned i den danske matematiker og jordskælvsforsker Inge Lehmanns liv. Hun var verdens første kvindelige seismolog og mødte modstand i det danske naturvidenskabelige miljø, som i høj grad var en lukket herreklub. Romanen, der hedder ”Den inderste kerne”, udkommer på Gutkind, mens Lindhardt og Ringhof udsender Jesper Bugge Kolds og Mich Vraas ”Pigen fra det store hvide skib”, der fortæller en historie om Jutlandia og de mennesker, der bemandede hende, blandt andre sygeplejersken Molly, der i Pusan, den store havneby på Den Koreanske Halvøs sydlige spids, møder den unge pige Yun.
Og vanen tro er der også forfattere, der tager en solid bid af hovedstolen, nemlig Leonora Christina Skov, der med romanen ”Hvis vi ikke taler om det” (Politikens Forlag) har skrevet en efterfølger til succesen ”Den, der lever stille”, og Katrine Marie Guldager, der med ”Det samme og noget helt andet” (Politikens Forlag) i romanform fortæller om familiens skrøbelige fællesskab i kraft af sin egen historie om en ung kvinde, der først mister en veninde og kort efter sin far. Og endelig er der nye digte fra Henrik Nordbrandt, der er aktuel med samlingen ”Se en morgen” (Gyldendal), der kredser om forfald, død, smerte og undergang og rusker godt op i vanetænkning og hyggetrang, hvis man skal tro forlagets salgstekst.
Vender man blikket mod den udenlandske litteratur, er det svært at komme uden om Island, hvor der i foråret kommer oversættelser af nye romaner fra Jón Kalman Stefánsson, der med ”Stjernernes knitren” (Batzer & Co) fortæller en familiesaga i novelleformat, fra Sjón, der med ”Korngult hår, grå øjne” (Grif) fortæller historien om en ung mand, der vokser op i efterkrigstidens Island og tiltrækkes af den nynazistiske bevægelse, samt fr a Hallgrímor Helgason, der med ”Tres kilo solskin” (Lindhardt og Ringhof) tager fat på at skrive sit lands historie fortalt gennem en ung mand.
Svenske Karin Smirnoff er klar med andet bind i sin romantrilogi om Jana og livet i de nordsvenske landsbysamfund, nemlig ”Vi tog op med mor” (Politikens Forlag), hvor Janas og Brors mor er død og skal begraves i sin hjemstavn, mens ligeledes svenske John Ajvide Lindqvist bevæger sig ind i en ny genre med en gigantisk samtidsroman ”Venligheden” (Modtryk), der med et tidsspænd på 30 år spejler verdens forandringer i en lille by i Norrtälje.
Norske Geir Gulliksen tegner i ”Den jeg skulle blive” (Gutkind) et portræt af Henning, der midt i livet pludselig står alene og bliver fyret fra sit arbejde, hvilket får ham til at genoverveje sin tilværelse, mens japanske Haruki Murakami udsender ”Første person ental” (Klim), som består af ni noveller, der blandt andet byder på nostalgiske ungdomserindringer og meditationer over musik.
Og endelig er der nyt fra engelske Edward St. Aubun, der efter Patrick Melrose-bøgerne har kastet sig over neurovidenskab og spørgsmålene om etik og psykologi i romanen ”Dobbeltblind” (Gads Forlag), der udspiller sig omkring et biotech-miljø, fra italienske Natalie Ginzburg, hvis klassiker fra 1963, ”Familieleksikon” (C&K), tegner et portræt af hverdagsliv og familieforhold i Italien fra fascismens opkomst til årene efter Anden Verdenskrig, mens engelske Salman Rushdie med ”Quichotte” (Gyldendal) leverer en satirisk pastiche over Cervantes’ klassiker og samtidens USA og dermed nyfortolker en af Vestens største litterære bedrifter, nemlig ”Don Quijote”.
I kategorien kultur- og debatlitteratur er gode ting fra gamle kendinge, blandt andre norske Karl Ove Knausgård, der med ”Skoven og floden” (Lindhardt og Ringhof) giver et personligt blik på den tyske maler og skulptør Anselm Kiefers kunst og hans betydning for verdenskunsten, fra svenske Horace Engdahl, der i ”De ubekymrede” (Jensen og Dalgaard) leverer betragtninger over livets vilkår, kærligheden og vores samtid, mens ligeledes svenske Nina Burton med ”Livets tynde vægge” (Kristeligt Dagblads Forlag) kaster blikket mod naturen og livets store cyklus og forsøger at finde frem til eksistensens forskellige former og udtryk, som det udspiller sig rundt om hendes families gamle sommerhus.
Også naturen spiller en central rolle hos Bill Gates, der i bogen ”Sådan undgår vi klimakatastrofen. De løsninger, vi har, og de gennembrud, vi behøver” (Gyldendal) undersøger klimaforandringernes årsager og virkninger og gør det klart, at det hverken vil være enkelt eller let at nå ned på nul i CO2-udledningerne.
Den somaliskfødte, hollandsk-amerikanske debattør og forfatter Ayaan Hirsi Ali kæmper ligeledes en vigtig kamp med bogen ”Frit bytte” (Politikens Forlag), der væver kolde tal, intensiv research og en lang række personlige fortællinger sammen for at afdække, hvordan Europa i øjeblikket oplever et afgørende tilbageslag for kvinders rettigheder.
At være kvinde, eller nærmere betegnet mor, står også centralt i canadiske Rachel Cusks ”Et livsværk. Om at blive mor” (Vinter Forlag), hvor forfatteren beskriver sin første tid som mor, om den fremmedgørelse, ambivalens og frustration, der også fulgte med, og så kan vi lære den nye amerikanske vicepræsident, Kamala Harris, at kende i bogen ”Det vi tror på” (Klim), hvor hun fortæller om sin familie, sin opvækst og sin vej ind i politik.
Og endelig er der bøger på vej fra danske Dorthe Nors, der udgiver bogen ”En linje i verden” (Gads Forlag) sammen med Henrik Saxgren, der har taget billeder til hendes fortællinger fra Vestkystlinjen, fra Skagen til Vadehavets begyndelse i Holland, mens Carsten Jensen med ”Bjælken i mit øje” (Politikens Forlag) leverer en essayistisk debatbog om den evige krig og glæden ved at slå hinanden ihjel, og Suzanne Brøgger, der med bogen ”Med egen hånd” (Gyldendal), går i dialog med sine gamle bøger og opdaterer, nuancerer og diskuterer de emner, der altid har optaget hende, for eksempel kernefamilien, skyld og skam, datter-, mor- og kvinderolle.
Rigtig god læselyst og godt nyt bogår!
I ”Bogen i tiden” skrives om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig aktuel bog eller om en debat, som en bog har rejst. I anledning af nytåret handler ”Bogen i tiden” denne gang om det nye års bogudgivelser.