Gennem årtier er nystartede statskundskabsstuderende på Københavns Universitet blevet inddelt i forskellige lande som Japan, Belgien og Ecuador med dertilhørende flag og kampråb som en del af deres introforløb. Men fra august 2021, hvor et nyt kuld elever begynder, skal der findes en ny måde at inddele de aspirerende statskundskabere på.
Det har institut for statskundskab offentliggjort i en besked på Københavns Universitets interne portal, KUnet:
”Da inklusion og integration af alle nye studerende skal stå i højsædet for intro-ugen, har dekanat- og institutledelse besluttet, at det er på tide at tænke nyt, så alle nye studerende får skabt et tilhørsforhold og begynder deres studieliv under trygge vilkår,” skriver institutleder Nina Græger og studieleder Anders Berg-Sørensen.
Det nye forbud trækker tråde til et debatindlæg i Information fra 2018, hvor en studerende kritiserede en såkaldt privilegieblindhed blandt det angiveligt homogene studiemiljø på statskundskab. Det satte gang i en debat om, ifølge nogle debattører, racistiske sombreroer og indianerfjer, der medførte et forbud mod angiveligt stereotype kostumer, og som fik institut for statskundskab til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle håndtere problemet. Men det var tilsyneladende ikke nok, og derfor er de traditionelle introdage nu blevet droppet helt.
Institutledelsen refererer i dens udmelding til debatindlægget fra 2018 som grundlag for dens beslutning om at afskaffe brugen af lande under introdagene. Ledelsen oplyser derudover, at den efter introugen sidste år modtog en klage fra en gruppe studerende, ”som oplevede nedværdigende fremstillinger af nationale og etniske grupper”. Men hvem eller hvor mange der har klaget, oplyses ikke.
Ifølge en evaluering af introugen på statskundskab, som Kristeligt Dagblad har fået adgang til, er der ikke meget, der tyder på, at utilfredsheden blandt de studerende har været overvældende. Af de 257 adspurgte studerende er der ikke en eneste, som angiver, at de har været utilfredse med at blive tilknyttet et specifikt land. Tre procent vurderer, at narrativen omkring deres land var af negativ karakter, mens kun to procent svarer, at de oplevede introdagene som værende grænseoverskridende eller ubehagelige på nogle tidspunkter.
Michael Böss, historiker og lektor emeritus ved Aarhus Universitet, har med forundring fulgt udviklingen på Københavns Universitet i de seneste år. Han hæfter sig ved, at der i den seneste sag, præcis som i 2018, hersker stor usikkerhed om, hvem der i grunden er blevet krænket. Han ser den seneste udvikling som udtryk for en klar kulturel påvirkning fra den identitetspolitiske bevægelse i USA:
”Institutledelsen bruger mange af de vendinger, som man kender fra den identitetspolitiske debat, der i mange år har hersket på amerikanske universiteter, og som efterhånden også har indfundet sig her. Blandt andet, når de lægger vægt på, at de studerende skal starte deres studieliv under ’trygge vilkår’.”
Ifølge Michael Böss har instituttet altså sat en form for mangfoldighedspolitik i højsædet, der frem for alt fokuserer på, at de studerende skal beskyttes, så de kan føle sig trygge:
”De siger i virkeligheden, at man ikke må antyde, at der er forskel mellem mennesker fra forskellige lande. Det er, som om den mangfoldighed, som dekanatet gør sig til forsvarere af, skal holdes skjult. Man vil have en mangfoldighedspolitik, samtidig med at man ikke anerkender verdens mangfoldighed. Det er meget, meget selvmodsigende.”
Michael Böss lægger vægt på, at de identitetspolitiske strømninger, der for tiden kommer til udtryk på Københavns Universitet, er problematiske, da de står i direkte modsætning til de akademiske idealer om tankefrihed, som er afgørende for en sund universitetskultur.
”Universitetet er et sted, hvor man skal lære at forholde sig kritisk til andres perspektiver. Derfor skal man også kunne finde sig i at blive stillet over for det, som kan virke fornærmende og krænkende. Og så nytter det ikke noget at forlange, at universitetet skal være et sikkert sted, der beskytter mod stødende opfattelser af verden,” siger han.
Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra institutleder Nina Græger og studieleder Anders Berg-Sørensen.