Kørner griber fat om den endeløse hedonisme i forbrugsdrømmen anno 2020

I Galleri Bo Bjerggaard har maleren John Kørner kastet sig over shopping og shipping, klimakatastrofer og overforbrug med stor malerisk intensitet

John Kørner er ud over den nye udstilling også aktuel i DR’s nye ”Kunstnerkolonien i Skagen”.  Her ses ”Mountain Shopping”, 2020.
John Kørner er ud over den nye udstilling også aktuel i DR’s nye ”Kunstnerkolonien i Skagen”. Her ses ”Mountain Shopping”, 2020. Foto: John Kørner/Galleri Bo Bjerggaard.

Hylde efter hylde med store dunke af mørkegrøn, bolsjerød og appelsinorange sodavand: aldrig har jeg set så meget saftevand. Jeg er i Brugsen i Ilulissat, og jeg ved godt, hvorfor der er så meget saftevand. Man har brug for sukker og væske, når man er ude på langtursejlads eller på jagt, og derudover så er det bare sådan i Grønland, at man ikke behøver byde gæster på alkohol, som man gør i Danmark, men fint kan drikke saft og kaffe til gæstebud.

Når jeg i tankerne blev sendt til Brugsen mod nord, selvom jeg konkret står plantet med mine våde fødder til fernisering i Kødbyen i det indre København, mens regnen styrter ned udenfor, er det både, fordi maleren John Kørner har været i gang med saftevandsfarverne og fordi isfjeldet, hvad enten det befinder sig i en gummisko eller en køledisk, er et gennemgående motiv. På et af malerierne ser man også en person i en anorak stå foran en supermarkedsmontre.

Der er tropisk varmt i galleriet denne åbningsaften, og man kan få melonslushice med rose at sippe af, mens man bevæger sig rundt i de farvestrålende rum. Alle malerier virker lette, malet med stor og løs pensel, et meget udansk farveorgie i frugtfarver og sliknuancer. Motiverne er for en stor del supermarkeder og kølediske, hvor ubestemte farvede produkter eller konkrete frugter danner endeløse rækker, men der er også solarier, hvorfra sammenbrændte farveklatter rejser sig. Det er forbrugsdrømmen anno 2020, den endeløse hedonisme, hvor alle frugter synes at være lavet kun for mig, som Kørner har fat i. Vi shipper ting fra den ene ende af verden, vandmelonens kølige grønne klode for eksempel, til den anden, og prisen er den smeltende is, lige ned i den blå kondisko.

Transporten er et andet motiv, endeløse rulletrapper, stationer, containerskibe. Vi betaler med isens afsmeltning for vores ret til øjeblikkelige lysttilfredsstillelse, både i det indre København og i Ilulissat.

I betragtning af, hvor meget tid du og jeg og alle andre tilbringer foran en køledisk, med hovedet fuldt af store overvejelser om, hvad vi skal bringe med hjem fra jagten, så er er det et suverænt hverdagsmotiv, Kørner har fat i. Dertil kommer, at diske og hylder i sig selv er ret maleriske, de er jo et stort afsæt for mønstre og malerier der nærmer sig det abstrakte og med lange perspektiviske vue ind i overflodens kalejdoskop. Kørner har ofte har malet sådanne farvede former og kaldt dem problemer, så man kan også se kølediskene som det store problemudbud, vi går og shopper i.

I et rum, hvor der meget passende spilles dæmpet supermarkedsmuzak, står der faktisk fem kølebokse med mindre malerier i, her er det agurk og vandmelon, der spiller hovedrollen, og man tænker på Heidelberg Lager Eddikes tynde og tykke agurk, men endnu mere på Jais Nielsen, Karl Larsen og Svend Johansen og andre malere fra 1920’erne, med deres yndefulde dansende mandeskikkelser, farvesammensætningerne og hele den ”air” af cirkus.

Der er masser af alvor hos John Kørner, den er ikke sort, men melonfarvet og lysende gul, og udtrykt i et maleri, der ser ud, som om det maler sig selv.

Jørn Kørner er ud over den nye udstilling også aktuel i DR’s nye ”Kunstnerkolonien i Skagen”.  Her ses ”Mountain Shopping”, 2020.
Jørn Kørner er ud over den nye udstilling også aktuel i DR’s nye ”Kunstnerkolonien i Skagen”. Her ses ”Mountain Shopping”, 2020.