Titlen alene efterlader ingen tvivl. "Forhærdede tidselgemytter" signalerer klart , at vi befinder os i det kirkelige univers, og med undertitlen "mini-krimi" er der ingen tvivl: Forfatteren Gretelise Holm har begået om ikke den eneste, så en af de ganske få danske kirke-krimier, hvor handlingen udspiller sig i og omkring en dansk folkekirke. Rollelisten er derefter: Præster, kordegn, organist, menighedsrådsformand og kirketjener spiller hovedrollerne i dramaet i den fiktive Lukaskirken, hvor de med digteren H.A. Borsons ord fra salmen "Den yndigste rose er funden" passer fint til karakteristikken: "forhærdede tidselgemytter/så stive som torne og støtter". Krimien udkommer på onsdag.
Gretelise Holm er en af Danmarks mest læste krimiforfattere. Hendes fire krimier med journalisten Karin Sommer er populære ikke bare herhjemme, de er også udkommet i en række andre lande. I modsætning til mange af krimi-litteraturens helte og heltinder er Gretelise Holms hovedperson, Karin Sommer, hverken ung, smuk eller storbysmart. Hun er en kvinde i slutningen af 50'erne, der arbejder og lever i provinsen, og som via sit job vikles ind i dramatiske mordsager, som hun med klogskab og stor stædighed følger, til gåden er løst. Med "Forhærdede tidselsgemytter" introducerer Gretelise Holm en ny hovedperson, nemlig en mandlig vicepolitiinspektør, men det betyder ikke, at Karin Sommer er lagt på hylden; flere med hende som hovedperson er på vej.
Men da Gretelise Holm fik en opfordring fra forlaget C&K Forlag om at skrive en mini-krimi, var hun ikke i tvivl. – Det var en udfordring, jeg ikke kunne sige nej til, siger hun.
Og det skulle vise sig at være en udfordring på en lidt anden måde, end hun havde forventet.
– Som enhver journalist vil vide, er det ofte vanskeligere at skrive kort end langt. Og da en mini-krimi fylder cirka halvdelen af en almindelig krimi, så handler det om at fokusere på det absolut mest nødvendige, når man skal have plot, miljø- og personskildringer og alt det andet til at fungere, fortæller Gretelise Holm, der forlod en mangeårig karriere som journalist, da hun for nogle år siden blev fuldtidsforfatter.
I "Forhærdede tidsel- gemytter" er sognepræsten Eske Abild offeret. Han findes myrdet i Lukaskirkens krypt, og mordvåbnet er et 12 kilo tungt bronzekrucifiks. Han er en karismatisk person, der prædiker om synd, død, dæmoner og Satan. Han er meget populær, ikke mindst blandt den kvindelige del af menigheden. Men ud over det er han også kandidat i et nærtforestående bispevalg, så det er noget af en opgave, vicepolitiinspektør Rolf Greve skal i gang med.
Især da det meget hurtigt viser sig, at der er noget ravruskende galt i Lukaskirken. Hvor der under Eske Abilds forgænger herskede fred og ro, og måske heller ikke dukkede så mange kirkegængere op søndag formiddag, så har tiden, efter at Eske Abild kom til, ført til strid, intriger og ufred, selvom der måske sidder flere mennesker på kirkebænkene – især kvinder – om søndagen.
Det knirker kort sagt i arbejdsmiljøet i Lukaskirken, og Gretelise Holm virker som en, der er godt inde i de problematikker, som jævnt hen dukker op i virkelighedens danske folkekirke.
– Jamen, forklaringen er enkel: Jeg læser Kristeligt Dagblad, og det har jeg gjort længe. Og især ved at følge med i avisens debatsider får man et rigtig godt overblik over, hvad der foregår i folkekirkemiljøet lige nu. Hvis man ikke selv er en del af miljøet, så giver Kristeligt Dagblads debat et glimrende overblik over, hvor de forskellige "fronter" lige nu står, og her taler jeg både om troslære og kirkepolitik og om, hvem i den kirkelige verden der er uenig med hvem og hvorfor. Det er faktisk både informativ og spændende læsning, som jo kan blive helt underholdende, når man for eksempel følger historien om det noget kiksede københavnske bispevalg, siger Gretelise Holm med et smil.
Mens det kirkelige miljø og de kirkelige aktører lå fast fra begyndelsen, da hun accepterede udfordringen fra forlaget, så skulle der selvfølgelig en god del research til.
– Og her var Kristeligt Dagblad en stor hjælp. Mange af idéerne og inspirationen har jeg fået fra især debatten i Kristeligt Dagblad, siger hun.
Men researchen omfattede selvfølgelig også en række bøger, der kunne være relevante. Og især Svend Bjerg og Palle H. Steffensens bog "Nedlæg folkekirken" har gjort indtryk. I bogen kritiserer de to teologer folkekirken for blandt andet at logre for staten i stedet for at forkynde Guds ord, og de skriver om showbiz-præster og såkaldt ny spiritualitet, der efter deres mening ikke vil bringe danskerne tilbage på kirkebænkene.
Hvorfor har netop den bog gjort så stort indtryk på dig?
– Selvfølgelig først og fremmest, fordi jeg er enig med de to teologer. Jeg mener også, at kirke og stat skal adskilles. Men samtidig er det også interessant for mig at læse to teologer, der sætter ord på holdninger, som jeg kender fra mit barndomshjem. Især fra min mor, der med en fortid som kaptajn i Frelsens Hær stort set mente, at folkekirken allerede dengang var for "poppet" og "overfladisk". Selvfølgelig var hun medlem af folkekirken, hvor vi tit kom, men dybest set, mente hun ikke, at de almindelige "folkekirkekristne" var "rigtige" kristne, fortæller Gretelise Holm og afslører samtidig, at hun selv i en årrække fulgte i moderens fodspor og var juniorsoldat i Frelsens Hær.
– Det var jeg i nogle år, indtil begyndelsen af teenage-årene. Så flyttede familien langt ud på landet og langt væk fra den nærmeste mødesal, og min karriere som frelsersoldat var slut, siger hun.
Men det var ikke slut med kirken, kristendommen og troen i hendes barndomshjem. Med en far, der havde sit ståsted i Luthersk Mission, og en mor, der indtil hun mødte sin mand, havde været aktiv som kaptajn i Frelsens Hær, var troen noget, der blev taget dybt alvorligt, da Gretelise Holm voksede op i en stor søskendeflok.
– Min mor stoppede selvfølgelig i Frelsens Hær. Det var der slet ikke tid til. Hun fødte 10 børn på 12 år. Det var jo Guds vilje! Min mor var bibelstærk, og vores hjem var prydet med forskellige bibelcitater, som hang indrammede på væggene. Jeg husker især "Mange er kaldede, men få er udvalgte" og så mit yndlingscitat: "Den, som hænger ved Herren, er én ånd med ham", siger hun.
– Vi var ikke fanatiske. Slet ikke. Vi praktiserede den milde form for kristendom, mens andre grene af familien var langt mere aktive i både Luthersk Mision og Pinsebevægelsen. Men da alle vi børn havde forladt reden, og min mor var blevet alene, meldte hun sig igen i hæren. Hun ringede til Frelsens Hærs hovedkontor og meddelte kort og kontant: "Jeg er parat, kan I bruge mig?" På det tidfspunkt boede hun i Nordjylland, og inden hun døde, nåede hun at stå i spidsen for afholdelsen af, hvad hun selv sagde var Nordjyllands største loppemarked. Overskuddet gik selvfølgelig til Frelsens Hær, fortæller Gretelise Holm.
Så når man som læser af mini-krimien "Forhærdede tidselgemytter" hæfter sig ved, at forfatteren faktisk virker til at være fortrolig med Bibelen på en måde, man ikke normalt støder på i den gængse krimi-litteratur, så er det altså ikke tilfældigt. Men når man spørger Gretelise Holm, hvilket forhold hun i dag har til kristendom og kirke, falder svaret prompte:
– Jeg er døbt, konfirmeret og medlem af folkekirken, og jeg mener, stat og kirke skal adskilles.
Gretelise Holms minikrimi "Forhærdede tidselgemytter" udkommer på onsdag.