Prøv avisen

Kolde moderopgør

Noveller Claire Castillon borer med skarpslebet pen i de kølige, franske kvinders manglende evne til at blive voksne individer

Mænd eller kvinder med hang til franske kvinder og deres kvindelige mystik skulle læse Claire Castillons "Insekt" og få sig et chok. For i et skarpt og enkelt sprog bringer Castillon os direkte ind i en verden, hvor kvinder kun kan fundere over deres egen skønhed eller bliver tvunget til det af deres mor. Hvad mere er, disse mødre og døtre er så neurotiske, psykopatiske og sadistiske, at det til tider er både grotesk og modbydeligt.

Den sarkastiske stil sætter læseren i ufølsomhedens rolle. Tonen er hele tiden køligt observerende, og vi får serveret kvinderne som sprællende insekter udstillet bag glas. Mødrene kæmper for at blive ved med at være prinsesser uden andet væsentligt livsindhold end deres egen skønhed.

Døtrene kæmper for deres egen overlevelse og tager hævn for moderens kølighed. Det bliver indimellem nogle hårdtslående sager, som når den handikappede, unge kvinde igen og igen skal sidde på sine hænder på en bænk i flere timer og vente på, at moderen skejer ud med sin elsker. Moderen vil helst binde hendes flagrende hænder, gemme hende helt væk og opfører sig i det hele taget selv som et barn, når datteren kræver elementær omsorg. Men datteren tager skam hævn.

Vi hører og læser så tit om faderopgør. Men her er fædre ikke relevante. Castillon har gang i et moderopgør, som trækker stiplede linjer ud i det samfund, hun lever i. Den franske kvindes perfekte skønhed har sin pris. Kulden og sadismen lurer ifølge Castillon under overfladen, i hvert fald når kvinden er blevet moder og skal forholde sig til sin datter, som måske ikke er særlig pæn at se på.

Castillon tegner et billede af en kvinde, der hverken har et synderligt livsindhold andet end at være objekt for andres blikke eller nogen dybere, varme følelser, og som derfor ikke kan blive voksen. Som mange børn, der ikke har fået kærlighed, og som ikke kan få verden til at makke ret, tager mødrene og døtrene sadistiske midler i brug.

Man tænker uvægerligt, at de mangler et mere gennemført kvindeoprør i Frankrig. Lignende miljøer og kvinder findes imidlertid også i Danmark, og Vita Andersen havde fat i noget af det samme med sin novellesamling fra 1978 "Hold kæft og vær smuk". Forskellen er, at Castillon og hendes kvinder er kølige og vender deres aggression udad, mens Vita Andersens kvinder vendte vreden indad, de havde selvmordstendenser. Samtidig kritiserede Vita Andersen det materialistiske samfunds skønhedsdyrkelse. Castillon har fat i et psykologisk oprør: Hendes døtre ser og hader kun deres mødre, og de slår på dem, og til tider slår de ihjel. Spørgsmålet er, om de ikke bare gentager moderens synder. Det borer Castillon imidlertid ikke i.

Claire Castillon: Insekt. Oversat af Niels Lyngsø. 132 sider. 199 kroner. Forlaget Per Kofod.

kultur@kristeligt-dagblad.dk