Kolossal viden præger bog om Aksel Sandemose

Trods stor detaljerigdom mister forfatteren aldrig helheden af syne

Vaas eller sort magi – artikler om Aksel Sandemose og hans forfatterskab. Fra bogens forside
Vaas eller sort magi – artikler om Aksel Sandemose og hans forfatterskab. Fra bogens forside.

Forfatteren Knud Sørensen har ret, når han i forordet til Bent Duponts bog ”Vaas eller sort magi – artikler om Aksel Sandemose og hans forfatterskab” skriver, at man i den kan opnå ”en dybere indsigt i et af Nordens vigtigste forfatterskaber”.

Begge har de beskæftiget sig med Sandemose (1899-1965) i mange år. Dupont har forsket i og formidlet forfatterskabet gennem 40 år og blev i 2008 den første formand for Aksel Sandemose Selskabet. En post, han har trukket sig tilbage fra i dette forår. Men Sandemose trækker han sig ikke tilbage fra.

Bent Dupont er med Knud Sørensens ord et eksempel på, hvordan Sandemose ”nærmest kan invadere en i begyndelsen afvisende læser”. Dupont fortæller om det i bogens fornøjelige indledningsafsnit. ”Omvendelsen” til Sandemose indtraf, få år efter han i 1971 var flyttet til forfatterens barndomsø, Mors, og fik kontakt med et miljø, som var lidenskabeligt optaget af hans værker. Det gav sig blandt andet udslag i de Sandemose-seminarer, hvor han efterfølgende har spillet en vigtig rolle både som medarrangør og som oplægsholder. I øvrigt begyndte han som folkeskolelærer, skiftede senere til Arbejdsformidlingen og blev arbejdsmarkedschef og administrationschef i det, der dengang hed Viborg Amt. Nu er han pensioneret.

Straks i det første af bogens 12 artikler fra forskellige sammenhænge får vi svar på det spørgsmål, som man uvægerligt må stille: Hvad er det hos Sandemose, der i tidens løb har grebet så mange læsere? Svaret fra Bent Dupont er uden vaklen: Den, der møder Sandemose, møder samtidig sig selv.

Manende tilføjer han, at det kan give alvorlige chok at læse Sandemose:

”Barndomserindringer, som var syltet grundigt ned i en eller anden psykologisk suppedas, kommer frem igen. Var det sådan? Var jeg sådan? Helt stille og roligt vil jeg skrive, at der skal en rimelig god mental balance til for at læse Sandemose for alvor.”

Det sidste er der næppe så mange, der gør mere. Det eneste, de fleste i dag forbinder med Sandemose, er Janteloven, som han opstillede i sit tredje værk efter emigration til Norge, romanen ”En flygtning krydser sit spor. Fortælling om en morders barndom” (1933). Bent Dupont minder om, at man næsten hver dag kan finde eksempler i dansk presse på, at Janteloven trækkes frem – og mistolkes. Han har noteret sig, hvor ofte ytringer om misundelse, smålighed, hakkeorden og skadefryd forbindes med Janteloven. Men, understreger han, det er ikke, hvad romanen handler om. Han karakteriserer Janteloven som en djævelsk mekanisme, der sætter ethvert individ i modsætning til det kollektive:

”I Jantesamfundet kæmper hvert enkelt individ for jævnbyrd og anerkendelse, men det er vanskeligt, når man er blevet bragt til at tro på, at alle andre er større og mere værd end én selv. Det lykkes Jante at holde Jante nede”.

Indgående beskæftiger Bent Dupont sig blandt andet med romanen ”Vi pynter os med horn” (1936”) – således i titelafsnittet, hvor det gælder kompositionen, der er præget af forfatterens frie forhold til kronologi og form. Anmeldere til forskellige tider har været uenige om betimeligheden af den måde, stoffet præsenteres på – med ”et netværk af konnotationer og associationer på kryds og tværs, fra skitser til hovedfiktion og til essays og tilbage igen”. Men for Dupont at se er alt – eller det meste – på sin rette plads. Og han har vanskeligt ved at finde ”vaas” eller ”sort magi”. Medmindre, som han tilføjer, det sidste skal forstås som en slags beundring for illusionskraften hos Sandemose.

Bogen handler ikke udelukkende om bøgerne, men giver også glimt af Sandemoses brogede tilværelse. Og sådan bør det være. Dupont har gode grunde til at trodse det klassiske nykritiske princip om alene at forholde sig til en forfatters tekster. Han mener – hvad der forekommer indlysende rigtigt – at i tilfældet Sandemose kan mand og værk ikke adskilles

”Vaas eller sort magi” er skrevet med et imponerende overblik. Uanset hvor langt Bent Dupont søger ned i detaljerne, mister han aldrig helheden af syne. Hans viden er kolossal. Naturligvis henvender han sig først og fremmest til personer med et vist kendskab til Aksel Sandemose og hans forfatterskab. Men han lukker på den anden side ikke andre udenfor. Hans stil er let tilgængelig, nærmest mundtligt virkende – og ikke mindst har den et strømførende engagement. Den lidenskab for forfatterskabet, han engang oplevede hos andre, er også blevet hans.

Bent Dupont: Vaas eller sort magi - artikler om Aksel Sandemose og hans forfatterskab. 254 sider. 248 kroner. Forlaget Rebild.