Kom, kom, nu skal vi hygge os

Den danske hygge er ”hot” i Storbritannien. Men det er ikke kun hyggeligt, når vi hygger os. Det kan også være undertrykkende og ekskluderende

Uden for familien bruges hygge til at skabe konsensus, og når man laver rav i den ved at sige sin mening, opleves man som en lyseslukker.
Uden for familien bruges hygge til at skabe konsensus, og når man laver rav i den ved at sige sin mening, opleves man som en lyseslukker. Foto: Polfoto.

På vej hjem fra vinterferie på Mallorca læste jeg i flyet en fem siders artikel i The Guardian Weekly (den 9. december 2016) om dansk hygge! Den var skrevet af journalisten Charlotte Higgins, der havde været i Danmark for at sætte sig ind i, hvad dette højfrekvente og nærmest nationalitetsudpegende ord mere præcist dækker over.

Baggrunden for besøget var at hygge både i Collins- og Oxford-ordbøgerne sammen med Brexit og trumpisme er blevet udpeget som ”årets ord” i Storbritannien, samt at der er udkommet en lang række bøger – heraf nogle af danske forfattere – med titler som ”Hygge: The Danish Art of Happiness”, ”The Little Book of Hygge: The Danish Way to Live Well” og lignende. Som forklaring på denne påfaldende interesse blev det også anført, at Danmark med sine populære krimi-tv-serier, sit nye nordiske cuisine, sit klassiske design og sin faste plads i toppen af listen over verdens lykkeligste lande er blevet ”hot” i Storbritannien.

”Næst efter at se sig selv i spejlet er det bedste alligevel at høre Danmark anerkendende omtalt i udlandet,” sagde et vittigt hoved – jeg husker ikke hvem. Hygge er et ord, vi i 1700-tallet importerede fra norsk, og som senere er blevet betegnelsen for en særlig positiv dansk værdi. I 1836 brugte Grundtvig det afledte tillægsord hyggelig i salmen ”Hyggelig, rolig”, der fortsætter ”Gud er din bolig”. Og i 1950’erne indsang den folkekære sanger Birthe Wilke – kendt fra hits som ”Den gamle gartner”, ”Kære John” og ”Skibet skal sejle i nat” – nummeret ”Kom, nu skal vi hygge os”. Siden har vi også fået ”råhygge”, der bruges som både navneord og udsagnsord.

I Danmark interviewede Charlotte Higgins forfatteren Dorthe Nors, hvis fine roman ”Spejl, skulder, blink” i februar bliver udgivet i Storbritannien, og hun er langtfra begejstret for den danske hyggekultur. Den har det nemlig med at undertrykke følelser både i familien, og når man er sammen med andre mennesker. Se blot julen, siger hun, hvor det er forbudt at være ulykkelig. Uden for familien bruges hygge til at skabe konsensus, og når man laver rav i den ved at sige sin mening, opleves man som en lyseslukker.

I København holdt Charlotte Higgins møde med den daværende direktør for Information, Mette Davidsen-Nielsen, og mediekommentatoren Lasse Jensen. Intellektuelle debatter er ikke hyggelige, påpegede de, og i hygge er der altid et anstrøg af nostalgi. De beskrev også hygge som en kulturgrænse, som folk udefra finder det svært at forcere. Intet kan være mindre politisk end hygge, tilføjede de, men det udelukker ikke, at hygge også lader sig bruge politisk. For eksempel er Lars Løkke Rasmussen (V) en folkelig og uformel type, man har lyst til at drikke en øl med. Men samtidig er hygge en nyttig strategi til at camouflere magten. Ikke sjældent, mente de, slipper statsministeren derved af sted med kritisable manøvrer.

At den britiske interesse for hygge er mere end en krusning på vandets overflade, fremgår af, at en af bøgerne om emnet – skrevet af lederen af en københavnsk tænketank om lykke, Meik Wiking – er solgt i 46.000 eksemplarer i Storbritannien og under udgivelse i 23 andre lande. Ifølge Charlotte Higgins er der tale om et omhyggeligt udpønset, vellykket fremstød fra London-baserede forlag på at sælge bøger til folk, der normalt ikke læser bøger.

Hygge lader til at være dybere indlejret i dansk end mys i svensk og Gemütlichkeit i tysk. Man kan næsten – mener Charlotte Higgins – opfatte ordet som det private, intime modstykke til den offentlige, borgerlige velfærdsstat. Med sin 37-timers arbejdsuge sikrer velfærdsstaten danskerne god tid til at hygge sig. Hun nævner også, at hygge fortrinsvis værdsættes af insidere, mens migranter og outsidere er tilbøjelige til at falde uden for dette fællesskab.

I et interview udtalte tidligere kulturminister Bertel Haarder (V) for nogen tid siden, at hygge er både inkluderende og ekskluderende. Derfor ønsker han ikke at tage hygge med sig ind i fremtiden som en af de værdier, danskerne siges at være rundet af. Men blandt de 10 værdier, befolkningen valgte ved afstemning, kom hygge med ved siden af velfærdssamfundet, frihed, tillid, lighed for loven, kønsligestilling, det danske sprog, foreningsliv og frivillighed, frisind og den kristne kulturarv. På denne liste er hygge afvigende ved i modsætning til de andre ord – undtagen måske frihed og frisind – ikke at have nogen klart afgrænset betydning. Også af den grund er jeg enig med Bertel Haarder.

Selv hygger jeg mig gerne med venner og bekendte. Men når det mest er uforpligtende snak om dagligdags emner ledsaget af alkohol, hjemmebagte boller, stearinlys og håndstrikkede sokker, man samles om, får jeg hurtigt nok.

Den vigtigste indvending mod dansk hygge er måske den, Charlotte Higgins fremhæver sidst i sin artikel: ”Det er svært ikke at se ulemperne ved kulturelle normer, der undertrykker individualisme eller uenighed.”