Når politikerne i den nærmeste fremtid kommer til diskutere, hvorvidt aviserne fremover skal modtage mediestøtte eller ej, gælder det ikke kun avisernes ve og vel, men også litteraturens.
En betragtelig del af den oplysning og debat, der i dag foregår om litteraturen, finder nemlig sted i aviserne. Det er her, man finder fyldige interview med forfatterne, anmeldelser og omtaler af nye bøger.
LÆS OGSÅ: 10 måder du kan bruge Kristeligt Dagblad på
Og det gælder vel at mærke ikke kun bestseller- og mainstreamforfattere. I en solid litteraturavis som Kristeligt Dagblad kommer man ud i hjørnerne af den litterære scene og kan læse om andet end det, der sælger af sig selv.
Som den litterære offentlighed fungerer lige nu, vil det derfor være en ganske alvorlig sag, hvis aviser som Kristeligt Dagblad og Information måtte indskrænke eller direkte lukke, fordi distributionsstøtten blev sat drastisk ned eller helt fjernet. De i forvejen hårdt trængte smalle bøger vil i hvert fald få det meget sværere, hvis ikke aviserne var der til at gøre opmærksom på deres eksistens. Skidt vil det også se ud for den litterære offentlighed, hvis der kommer færre aviser, og hvis der sker yderligere indskrænkninger i avisernes litteraturstof. Med få aviser, der prioriterer litteraturstoffet, er der allerede nu færre forskellige anmeldelser af en bog end før i tiden.
Kulturminister Uffe Elbæk (R) har meldt ud, at mediestøtten skal lægges om, så der føres midler fra de trykte medier over i de digitale. Set i et længere fremtidsperspektiv er det måske ikke nogen dårlig idé al den stund, at det vel kun er et spørgsmål om tid, før mange af os læser aviser på iPads og e-readers, og hvad der nu ellers vil vise sig. I hvert fald kan man allerede nu konstatere, at de unge læsere ikke har noget tæt forhold til den trykte avis eller den trykte bog.
Hver gang jeg starter et ny litteraturhold på universitet, spørger jeg de studerende om, hvor de får deres oplysninger om litteratur fra. Læser de aviser eller tidsskrifter? Ser de bogmagasiner i tv? Hører de om litteratur i radioen? Næ, det gør de generelt ikke. Faktisk ingen af delene og i hvert fald læser de ikke avis, medmindre det er en af gratisaviserne eller en gratis netudgave af de trykte aviser. Der er kun en eller to ud af 50 studerende, der abonnerer på en avis. Og dé studerende er for det meste de ældste på holdene og gerne over 30 år.
Nu skal man selvfølgelig tage dette med alle de forbehold, som en hjemmelavet spørgeundersøgelse skal tages med. Men hvis tendensen er blot nogenlunde rigtig, står det alarmerende til ikke bare for fremtidens trykte aviser, men også for litteraturen.
Sagen er nemlig den, at der ikke er skabt noget, der bare ligner en digital platform for en bred litterær offentlighed. Der findes små bloggere, som dyrker det litterære, og der findes små hjemmesider for litteratur, men det er ikke noget, som appellerer til mange andre end de i forvejen indforståede.
Vi står i en overgangsfase mellem de trykte medier inklusive bogen og de digitale. For mig at se er der ingen grund til at græde voldsomt over, at den gamle bog må vige pladsen for e-bogen. Hvis udstyret alligevel bare er en billigbog, kan det ærligt talt være ligegyldigt. E-bogen kan i flere henseender være en fordel, når man lige har vænnet sig til den. I princippet er der heller ikke noget til hinder for, at aviser skulle kunne udkomme digitalt, hvad de jo i en vis udstrækning allerede gør i dag. Det ansete nyhedsmagasin Newsweek har netop meddelt, at det fra og med årsskiftet kun kommer i digital udgave.
Opgaven består i at få lavet en overgang, hvor vi bevarer de gode sider af aviserne og ikke smider dem ud med badevandet. Og opgaven består i at komme den generationskløft til livs, der allerede nu er svimlende dyb. I en tid, hvor man efterlyser sammenhængskraft, fordi et mindretal af muslimer angiveligt skulle true den, er der helt andre splittelser i gang af meget større rækkevidde. Allerede nu er det, som om yngre og ældre generationer befinder sig i hver deres mediemæssige virkelighed og kun i meget ringe grad taler sammen eller taler om det samme.
Med sin gode avis under armen kan man med ophøjet afsky og kritiske briller vende sig fra den almindelige åndelige fordummelse, men som statsminister Viggo Kampmann sagde tilbage i 1960, så bliver der regeret alligevel. Så lad os vejlede kulturministeren, inden han i al sin ungdomsdyrkelse går så totalt digitalt, at han ikke kan se, hvad det er, han er i gang med at sætte over styr. Det gælder aviserne og det gælder litteraturen, som har netop den fordybelse at byde på, som nettets mangfoldighed og flygtighed har så svært ved at holde fast i.
I denne klumme skriver litteraturanmelderne Liselotte Wiemer og Lars Handesten på skift hver lørdag om forbindelserne mellem bøger og eksistens både historisk og aktuelt.